Gelex

Selvforskyldt ledighed

GældendeVersion 2006-02-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9840@2006-02-01/da

Indhold
  1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17. marts 2005.

Nævnet traf denne

De anses for selvforskyldt ledig fra og med den 2. juni 2003. De har derfor ikke ret til dagpenge fra den 2. juni 2003.

De vil igen kunne få dagpenge, når De har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Samtidig hjemvises sagen til a-kassen med henblik på en vurdering af Deres ret til dagpenge den 30. maj 2003.

Nævnet har lagt til grund, at

– De den 1. oktober 2002 afslog et arbejde ved ... og

– De i den forbindelse blev idømt 1 uges effektiv karantæne, og at De blev orienteret om, at hvis De igen blev selvforskyldt ledig inden den 1. oktober 2003 ville De miste retten til dagpenge,

– De den 28. maj 2003 blev ringet op af AF vedrørende et arbejde ved ,

– AF - på baggrund af Deres spørgsmål om De var forpligtet til at tage et arbejde, som De tidligere havde sagt nej til – oplyste, at det kunne AF ikke tage stilling til. Det måtte De undersøge i Deres a-kasse,

– a-kassen var lukket den 30. maj 2003,

– AF ved brev af 28. maj 2003 bad Dem kontakte AF fredag den 30. maj 2003 (29. maj 2003 var Kristi himmelfartsdag),

– De på baggrund af den mundtlige aftale, som De opfattede, at De havde lavet med AF den 28. maj 2003, opfattede AF’s brev af samme dato som et standardbrev, som De ikke behøvede at forholde Dem til på grund af den mundtlige aftale,

– De efter det oplyste søgte at kontakte Metal’s hjemmeside pr. mail den 2. juni 2003,

– De på grund af manglende svar på Deres mail sendte et brev til a-kassen den 23. juni 2003,

– De på baggrund af dette brev blev indkaldt til samtale den 30. juni 2003, og

– De kontaktede AF den 30. juni 2003 på baggrund af samtalen med a-kassen samme dag.

Nævnet finder, at De som udgangspunkt ville skulle anses for selvforskyldt ledig den 30. maj 2003, hvor De ikke kontaktede AF.

Nævnet finder imidlertid, at De først skal anses for selvforskyldt ledig fra den 2. juni 2003, hvor De tidligst kunne have henvendt Dem til a-kassen.

Nævnet finder, at De ikke har udvist en tilstrækkelig ihærdighed for at få de relevante oplysninger om Deres mulighed for at sige nej til det anviste arbejde. De må således selv bære ansvaret for, at De først fik de relevante oplysninger ved mødet i a-kassen den 30. juni 2003.

Nævnet har herved lagt vægt på, at De hverken tog kontakt til a-kassen eller AF i perioden efter den 2. juni og frem til den 23. juni 2003.

Ud fra ovenstående finder nævnet, at De har udvist en adfærd, der kan sidestilles med afslag på anvist arbejde. Det kan derfor ikke tillægges betydning i Deres sag, at De den 30. juni 2003 henvendte Dem til AF og meddelte, at De accepterede det arbejde, som De havde fået anvist den 28. maj 2003.

På grund af a-kassens lukning den 30. maj 2003 finder nævnet, at De kunne have rettet henvendelse til AF den 2. juni 2003 på baggrund af AF’s brev af 28. maj 2003.

Nævnet har videre lagt vægt på, at De tidligere er blevet orienteret om, at De ville miste retten til dagpenge, hvis De inden for 12 måneder blev selvforskyldt ledig.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 63, bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed § 9, §§ 14 -24, § 29, § 39, § 44

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 10. februar 2004 men først med virkning fra den 2. juni 2003. Spørgsmålet om ret til dagpenge den 30. maj 2003 hjemvises til a-kassen.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Direktoratet Metal A-kasse

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

” Den 1. oktober 2002 fik De formidlet arbejde hos ...

Den 9. oktober skrev arbejdsgiveren til AF, at De ikke fik stillingen, fordi De ikke ønskede arbejdet.

De oplyste til a-kassen, at De afslog det formidlede arbejde, fordi De mente, at det var samme arbejde som tidligere havde givet Dem eksem samt, at De overfor AF havde nævnt, at De af samme årsag søgte arbejde indenfor servicefaget.

A-kassen havde af AF fået oplyst, at de ikke havde registreret noget om, at De ønsket, at ændre Deres jobsøgning og der heller ikke fandtes nogen dokumentation for, at der skulle tages hensyn på grund af eksem.

Den 18. oktober 2002 traf a-kassen afgørelse om, at De skulle have 1 uges karantæne, fordi De ikke havde en gyldig grund til afslaget.

A-kassen skrev i afgørelsen, at hvis De inden den 1. oktober 2003 igen blev selvforskyldt ledig, ville De miste retten til dagpenge.

A-kassen gjorde Dem også opmærksom på i afgørelsen, at De kunne klage til direktoratet over afgørelsen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Direktoratet har ikke modtaget en klage over a-kassens afgørelse af den 18. oktober 2002.

Den 28. maj 2003 blev De kontaktet af AF vedrørende et tilbud om ansættelse hos...

De synes ikke, at det kunne være rigtigt at De fik tilbudt samme stilling, som De havde afslået den 1. oktober 2002.

AF bad Dem om, at tale med Deres a-kassen inden De sagde ja eller nej til stillingen.

Den 30. maj 2003, indberetter AF til a-kassen, at De ikke har kontaktet AF vedrørende et tilbud om ansættelse, da AF-medarbejderen ikke havde hørt fra Dem.

De skriver en mail til a-kassen den 2. juni 2003, hvor De spørger om det kan

passe, at De bliver tilbudt samme stilling som De havde sagt nej tak til den 1.

oktober 2002.

Den 23. juni 2003 havde De stadigvæk ikke modtaget svar på Deres mail som De havde sendt den 6. juni 2003 til hovedkassen. De beslutter så at skrive til Deres lokale a-kasse og beder dem indkalde Dem til en samtale.

Til mødet med a-kassen får De at vide at De ikke kan sige nej til stillingen. De beslutter så at sige ja og ringer til AF. AF oplyser, at stillingen er blevet besat til anden side.

Den 2. juli 2003 traf a-kassen afgørelse om, at De var selvforskyldt ledig den 30. juni 2003 (nævnets rettelse: 30. maj 2003) på grund af afslag på formidlet arbejde, og at De havde mistet retten til dagpenge fra den 30.maj 2003, fordi De 2 gange inden for 12 måneder var selvforskyldt ledig.

Den 13. juli 2003 anker De Metal Esbjergs afgørelse af den 2. juli 2003.

Den 6. august 2003 fastholder Metal a-kasse, Esbjergs afgørelse af den 2. juli 2003.

A-kassen sendte sagen til direktoratet den 11. september 2003 sammen med Deres klage.

Direktoratet orienterede i brevet om, at hvis vi ikke havde modtaget Deres bemærkninger inden for 14 dage, havde direktoratet ret til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Direktoratet har ikke modtaget Deres bemærkninger.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen med den rettelse, at a-kassen traf afgørelse om, at De var selvforskyldt ledig fra den 30. maj 2003 og ikke den 30. juni 2003, som oplyst af direktoratet.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 10. februar 2004 denne afgørelse:

” De er selvforskyldt ledig den 30. maj 2003.

De kan ikke få dagpenge fra og med den 30. maj 2003.

De kan igen få dagpenge, når De har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Begrundelse

,selvforskyldt ledighed den 1. oktober 2002

De anses som hovedregel for selv at være skyld i, at De fortsat er ledig, når De har afslået et formidlet arbejde. Det gælder også i situationer, der kan sidestilles med et afslag jf. § 9, stk. i og 2, i bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed.

De er dog ikke selv skyld i ledigheden, hvis der har været en gyldig grund til afslaget. Gyldige grunde har som hovedregel relation til arbejdsmarkedet og vil ikke være personlige grunde. Alle de gyldige grunde for at afslå et arbejde er nævnt i § 14-38 nævnte bekendtgørelse.

Direktoratet bemærker, at a-kassen den 18. oktober 2002 traf afgørelse om, at De var selvforskyldt ledig den 1. oktober 2002 i forbindelse med, at De havde afvist tilbud om ansættelse hos , og at De skulle pålægges en effektiv karantæne på 1 uge fra den 1. oktober 2002.

De afslog tilbudet med begrundelsen, at De ikke ønskede at arbejde på et værksted, da De havde gjort det i 10 år samt at De gerne vil ud og få lidt luft.

Direktoratet bemærker, at De ikke klagede til direktoratet over denne afgørelse inden den i afgørelsen angivne klagefrist på 4 uger.

Direktoratet har derfor lagt til grund, at De var selvforskyldt ledig den 1. oktober 2002.

,Esbjerg, selvforskyldt ledighed den 30. maj 2003

De anses som hovedregel for selv at være skyld i, at De fortsat er ledig, når De har afslået et formidlet arbejde. Det gælder også i situationer, der kan sidestilles med et afslag jf. § 9, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 826af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed.

De er dog ikke selv skyld i ledigheden, hvis der har været en gyldig grund til afslaget. Gyldige grunde har som hovedregel relation til arbejdsmarkedet og vil ikke være personlige grunde. Alle de gyldige grunde for at afslå et arbejde er nævnt i § 14-3 8 i nævnte bekendtgørelse.

Der er lagt vægt på, at De over for AF afslog det formidlede arbejde den 30. maj 2003.

Der er også lagt vægt på, at De overfor AF havde sagt, at De var utilfreds med, at blive henvist til et job, som De tidligere havde sagt nej til.

Det er ikke en gyldig grund, at De afslog det formidlede arbejde, fordi De tidligere har afvist ansættelse i virksomheden, jf. § 9 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.

De har heller ikke har haft en gyldig grund efter § 14 i samme bekendtgørelse.

Grunden til De i første omgang ikke ønskede jobbet var fordi De ikke ønskede at arbejde i et værksted som De havde gjort de sidste 10 år men vil hellere ud at få lidt luft.

De blev derfor selvforskyldt ledig den 30. maj 2003, og De skal have en karantæne på 3 uger fra nævnte dato.

Gentagelsesvirkning

Et medlem, der 2 gange inden for de seneste 12 måneder, er blevet selvforskyldt ledig i medfør af § 9, kan ikke få dagpenge.

Der henvises til § 44, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har lagt til grund, at De blev selvforskyldt ledig den 1. oktober 2002, da De afslog tilbud om arbejde ved .

Direktoratet har også lagt til grund, at De igen blev selvforskyldt ledig den 30. maj 2003.

De er således 2 gange selvforskyldt ledig inden for 12 måneder.

Der er lagt vægt på, at De blev vejledt om konsekvenserne af 2 gange selvforskyldt ledighed inden for 12 måneder. Det fremgår således af a-kassens afgørelse af 18. oktober 2002.

Direktoratet finder, at De ikke kan få dagpenge fra den 30. maj 2003, jf. § 44, stk. i, i bekendtgørelsen.

De kan igen få dagpenge, når De har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet jf. § 44, stk. 2, i bekendtgørelsen.”

3. Klagen til ankenævnet

De skriver i Deres klage:

”Har nu læst min sag igennem 5 gange for at finde det sted hvor jeg siger nej til arbejde ved , men kan ikke finde det.

I sagsfremstillingen står der:

Den 28. maj 2003 bliver De kontaktet af AF vedrørende et tilbud om ansættelse hos .

De syntes ikke at det kunne være rigtigt, at De fik tilbudt samme stilling, som De havde afslået den 1. oktober 2002.

AF bad Dem om, at tale med Deres a-kasse inden De sagde ja eller nej til stillingen.

Jeg går ind på www.danskmetal.dk for at se, om jeg kan finde noget om det med at få tilbudt samme job. Det kan jeg ikke og beslutter mig for at gå i rubrikken der hedder kontakt - Skriv til os -, for at skrive mit spørgsmål ned, om det kan passe, at jeg kan blive tilbudt samme stilling, og fortæller om min situation: at det haster, for jeg skal melde tilbage til AF hurtigst muligt, lægger både e-mail adresse og mobil telefon nummer.

Det er her det hele går galt, hvis Dansk Metal havde svaret på min mail, havde jeg fået et svar og jeg kunne have kontaktet AF, som aftalt med . Da jeg intet hører for min mail af 2. juni 2003, skriver jeg et brev til Dansk Metal Esbjerg, og selv om jeg skriver “Håber på at få et hurtigt svar, så får jeg et brev tilbage om at jeg skal kikke ud til en snak om en uge.

I sagsfremstillingen står der:

Til mødet med a-kassen får De at vide at De ikke kan sige nej til stillingen. De beslutter så at sige ja og ringer til AF. AF oplyser et stillingen er blevet besat i anden side.

Dette er ikke helt rigtigt, det er der ringer fra afdelingen, og får at vide at har ferie, men den han snakkede med kunne oplyse at stillingen var besat. Jeg spørger så , hvad gør vi så, og forklarer det der med, at jeg havde sendt en mail. Han svarer: At han kunne ikke se, at det skulle give mig problemer, Dansk Metal havde fået nyt edb- system og at der var problemer med at få det til at køre rigtigt, så min mail var nok forsvundet der, men han skulle sende papirerne til Dansk Metal.

Nu kommer vi så til selve mailen, som jeg har fået følgende svar på: “Vedlagt dette brev.” Sider som jeg har markeret 1-2-3, er fra sagsfremstillingen fra Dansk Metal. Det som jeg har farvet grøn er vedr. mailen, som jeg syntes er hele problemet.

Havde Dansk Metal svaret på den, så havde jeg fået svar på mit spørgsmål og kontaktet AF , og havde selvfølge svaret ja til jobbet, så måtte jeg jo bare lave mange fejl ved , så jeg ikke ville bestå min prøve tid.

Side I-2-3 markeret med grøn, når jeg læser dette, forstår jeg det sådan at i 1) har jeg fået en svarmail, om at jeg ikke har ret til at afvise et job, heller ikke selv om du tidligere har sagt nej til job i samme virksomhed i 2) står der lidt provokerende: Svaret er (Igen), at man godt kan formidles arbejde til en arbejdsgiver, man tidligere har sagt nej tak til at arbejde for, Spørgsmål på e-mail besvares men indgår ikke som led i en egentlig sagsbehandling, der er svaret osv...

I 3) står der: Angående e-mailen kan vi meddele at vi ikke kan se at have fået sådan en fra dig.

Først skriver Dansk Metal at De har svaret på min mail, så skriver De at den ikke indgår i sagsbehandlingen men er svaret og slettet, til sidst skriver De at De ikke har modtaget en.

For at blive selvforskyldt ledig, skal man sige nej til et job.

Jeg har aldrig sagt nej til arbejde for 2003.

Søger svar på følgende:

Hvordan kan Dansk Metal svare på en mail De senere påstår aldrig har modtaget? Hvorfor indgår mailen ikke i sagsbehandlingen, det er jo der det hele går galt? Passer det at Dansk Metal havde problemer med deres EDB-system i juni måned 2003? Hvor står der at jeg har svaret nej til jobbet, det papir kan jeg kun se vedr. mit afslag 2002? Hvorfor ringer Dansk Metal ikke til mig, da jeg skriver i mailen at det haster. Både e-mail adresse og mobil nummer var i mailen. Og hele mit problem med at jeg skal ringe til AF hurtigst muligt med et svar på om jeg vil svare ja eller nej til jobbet?

Er det forkert at sende en mail?( Meget fra mit tidligere arbejde forgik pr. mail, bestilling af varer osv, så jeg fandt det ikke unaturligt at sende en mail. Har ført sendt en mail til Dansk Metal og blev ringet op om eftermiddagen)

Men efter jeg bliver informeret om at mine rettigheder, siger jeg ja til jobbet. Så mener ikke jeg er selvforskyldt ledig.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet bemærker i brev af 8. juli 2004 i forbindelse med oversendelsen til nævnet:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 10. februar 2004.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet bemærker, at samtalen den 28. maj 2003 mellem medlemmet og

AF er blevet fulgt op af en egentlig indkaldelse, hvorefter medlemmet skulle

ringe til AF den 30. maj 2003. Da medlemmet ikke ringer, bliver sagen indberettet til A-kassen.

Direktoratet henviser til at medlem også er selvforskyldt ledig i situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem:

1) melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale på AF eller i a kassen, eller til en samtale om et formidlet arbejde hos arbejdsgiveren, eller

2) udviser en adfærd, som gør, at AF eller a-kassen ikke formidler arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet, jf. § 9, stk. 2 i direktoratets dagældende bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001.

Uanset at medlemmet har forsøgt at undersøge om han kunne sige nej uden dagpengemæssige konsekvenser, er det forsat direktoratet opfattelse, at medlemmet selv er skyld i, at formidlingen ikke blev fortsat af AF.

Direktoratet har herved lagt vægt på, at medlemmet ikke kontaktede AF den 30. maj 2003, og at han selv må bære ansvaret for, at han ikke nærmere havde fået undersøgt, om han havde en gyldig grund til at afslå arbejdet.

Da medlemmet var uden svar på sin mail kunne dette være sket ved henvendelse til afdelingen fredag den 30. maj 2003 inden medlemmet skulle ringe til AF. Der henvises til at medlemmet skulle kontakte AF mellem kl. 13 - 14. Direktoratet skal endvidere henvise til medlemmets klage, hvor han blandt andet har anført, at

“Havde Dansk Metal svaret på den (medlemmets mail - Adirs. bemærkning), så havde jeg fået svar på mit spørgsmål og kontaktet , og havde selvfølgelig sagt ja til jobbet, så måtte jeg jo bare lave mange fejl ved Olesen & Jensen, så jeg ikke ville bestå min prøvetid.”

hvilket — efter direktoratets opfattelse - bestyrker, at medlemmets handlemåde må sidestilles med et afslag.

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et passende arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen,

..

Bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed med ændringer ifølge bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002.

§ 9. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et formidlet arbejde. Dette gælder også, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet:

1) deltager i et tilbud efter en handlingsplan,

2) deltager i et tilbud om omskoling m.v.,

3) får godtgørelse som ledig efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller

4) deltager i et uddannelsesforløb oprettet ved en aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og en uddannelsesinstitution efter § 29 i den før den 1. januar 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem:

1) melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale på AF, i a-kassen eller hos andre aktører, eller til en samtale om et formidlet arbejde hos arbejdsgiveren,

2) udviser en adfærd, som gør, at AF, a-kassen, eller andre aktører ikke formidler arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet,

3) melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale på AF, i a-kassen eller hos andre aktører på grund af ferie, som medlemmet ikke har givet meddelelse om til AF senest 14 dage før ferien holdes,

4) ikke møder til en formidlingssamtale på AF, i a-kassen eller hos andre aktører på grund af afholdelse af en enkelt feriedag, som medlemmet ikke på tidspunktet for afsendelsen af AF's indkaldelse til samtalen har meddelt AF, eller

5) ikke møder til en formidlingssamtale på AF, i a-kassen, hos andre aktører eller arbejdsgiveren på grund af sygdom, som medlemmet ikke har givet besked om til AF eller arbejdsgiveren inden tidspunktet for samtalen.

Stk. 3. Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale eller et formidlet arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale.

Stk. 4. Stk. 1-2 gælder ikke, hvis AF har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde, jf. §§ 10-13 i bekendtgørelse om rådighed.

§ 14. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde, et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling m.v.

Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.

Helbred

§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for:

1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:

1) afslag på et tilbud om omskoling m.v., og

2) afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud om omskoling m.v. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Transport

§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til:

1) omlægning af offentlige transportmidler,

2) ændring af arbejdstidens placering, eller

3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:

1) afslag på et tilbud om omskoling m.v., og

2) afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling m.v. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Pasning af familie

§ 17. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:

1) afslag på et tilbud om omskoling m.v.,

2) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan eller en uddannelsesplan, og

3) afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller uddannelsesplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling m.v. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Efterløn

§ 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.

Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved:

1) afslag på et tilbud om omskoling m.v.,

2) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan, og

3) afslag på et tilbud efter en handlingsplan.

Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling m.v. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan.

Deltidsforsikredes arbejdstid

§ 19. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:

1) afslag på et tilbud om omskoling m.v.,

2) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan eller en uddannelsesplan, og

3) afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling m.v. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Tab af supplerende dagpenge

§ 20. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.

Frigørelsesattest

§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en handlingsplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en handlingsplan.

Arbejde i udlandet

§ 22. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet:

1) under ansættelsen har bopæl i Danmark,

2) er udsendt af den danske stat, eller

3) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

Stk. 2. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Produktion af krigsmateriel

§ 23. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved:

1) afslag på et tilbud om omskoling m.v.,

2) afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan, og

3) ophør i et tilbud om omskoling m.v. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

§ 24. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få:

1) støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:

1) afslag på et tilbud om omskoling m.v.,

2) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan eller en uddannelsesplan, og

3) afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling m.v. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

§ 29. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 5 og 6 i bekendtgørelse om rådighed.

§ 39. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 44.

Stk. 2. Er medlemmet selvforskyldt ledig efter § 6 eller § 7 anses karantænen for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Versioner

  1. 2006-02-01