Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9841@2006-02-01/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 10. februar 2005.

Nævnet traf denne

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at De ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 14. januar 2004.

Nævnet ændrer derfor direktoratets afgørelse.

Arbejdsdirektoratet skal tage stilling til, om De skal anses for selvforskyldt ledig efter Deres ophør i jobtræningen pr. 13. januar 2004 og som følge deraf skal gennemgå en karantæne på 3 uger for selvforskyldt ledighed.

Begrundelsen for afgørelsen er, at nævnet efter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at De ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, da De pr. 13. januar 2004 ophørte i jobtræning på X.

Nævnet har ved denne vurdering blandt andet lagt vægt på, at De har været ansat i jobtræning som kontorassistent i xx afd. på X fra den 24. november til den 13. januar 2004. De blev afskediget med den begrundelse, at prøvetiden ikke var forløbet tilfredsstillende.

Det fremgår af arbejdsgiverens udtalelse af 26. maj 2004, at Deres kollegaer havde fundet Deres adfærd besynderlig, idet der tilsyneladende ikke var logik og sammenhæng i Deres udtalelser.

Den ledende lægesekretær havde påpeget over for Dem, at hun ikke ville acceptere nedsættende tale om personer med anden etnisk baggrund. Denne præcisering var ét ud af fem forhold, der var blevet påpeget. Der var ikke dokumentation for, at De havde udtalt Dem nedsættende om personer med anden etnisk baggrund. Det fremgår videre af udtalelsen, at dette punkt ikke havde været lagt til grund for afskedigelsen, men at grunden til afskedigelsen primært havde været Deres besynderlige adfærd - ifølge arbejdsgiveren - og manglende flair for arbejdet.

Nævnet har desuden lagt vægt på følgende forhold:

– at De har arbejdet som kontorassistent på et bibliotek fra 1978 til begyndelsen af 1999,

– at De under Deres ledighed forgæves har forsøgt at komme i gang med uddannelsen til lægesekretær,

– at De har givet udtryk for, at De fortsat ønsker en jobtræningsplads inden for området,

– at der ifølge arbejdsløshedskassens oplysninger ikke tidligere har været problemer med Deres rådighedsvurderinger, og

– at De i 2003 havde to vikariater som lægesekretær på X (henholdsvis en måned og tre måneder), og at der ikke foreligger oplysninger om unormalt forløb i disse vikariater.

Nævnet finder ikke, at der ved vurderingen af Deres rådighed pr. 14. januar 2004 kan lægges vægt på oplysninger om de samtaler, som blandt andet arbejdsløshedskassen efterfølgende har haft med Dem i slutningen af januar 2004.

Nævnet finder i øvrigt ikke, at oplysningerne om forløbet af de efterfølgende samtaler i givet fald ville have været tilstrækkeligt grundlag for at anse Dem for ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankenævnet har truffet afgørelsen efter § 62, stk. 2, nr. 5 og stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2004 samt § 3, § 24, stk. 1 og § 34, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.

Det bemærkes, at nævnet ikke har taget stilling til, om Deres afskedigelse fra jobtræningen på X pr. 13. januar 2004 skal betragtes som selvforskyldt ledighed, således at der er grundlag for at pålægge Dem en effektiv karantæne på 3 uger i medfør af reglerne om selvforskyldt ledighed, jf. § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Dette skyldes, at Arbejdsdirektoratet ikke har taget stilling til spørgsmålet om selvforskyldt ledighed. Direktoratet skal derfor behandle og træffe afgørelse om dette spørgsmål.

Direktoratets afgørelse om selvforskyldt ledighed vil kunne indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet Arbejdsløshedskassen

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af Deres aftale med AF om jobplan, at Deres ret til dagpenge ville ophøre i maj 2004.

Ifølge aftalen skulle De fra den 1. december 2003 i jobtræning på X, neurokir. afd.

Den 16. december 2003 har De udtalt Dem skriftligt efter møde om påtænkt afskedigelse af Dem. De anførte blandt andet, at De mente, at en kontormedhjælper ikke var i ambulatoriet som aftalt, og at en anden blev irriteret, så en påtænkt flytning af kontormøbler ikke blev udført, heller ikke efter at der blev ansat en mere.

På et tidspunkt blev ansvaret for samarbejdet med Dem overladt til en anden, hvilket De mener, var forkert. Dette var også sket for en ansat militærnægter. En medarbejder kunne ligeledes stå og vente på elevatoren og først gå ind, når hun blev spurgt. Denne medarbejder anså De for meget usikker, hvorfor andre måtte overtage ansvaret for arbejdsopgaverne.

Disse og flere episoder, oplyste De, gjorde, at De ikke kunne bruge arbejdspladsen i det videre forløb.

Ved anbefalet brev af 23. december 2003 blev De skriftligt afskediget med sidste ansættelsesdag den 13. januar 2004. Det fremgår også af brevet, at Deres udtalelser ikke gav anledning til yderligere bemærkninger.

Afskedigelsen var begrundet med, at prøvetiden ikke var forløbet tilfredsstillende.

Den 22. januar 2004 skrev AF til a-kassen. AF oplyste, at De havde kontaktet AF med henblik på ansættelse i ny jobtræning inden for hospitalsområdet. De var derfor blevet indkaldt til en samtale på AF den 8. januar 2004 kl. 9.

Denne samtale havde De aflyst, da De afventede telefonisk svar på et ansøgt job.

Der blev aftalt nyt møde til den 15. januar 2004 kl. 9. De var mødt op, og det var blevet drøftet, hvilke muligheder der var i de 3 måneder, De havde tilbage i dagpengeperioden, dog var det ikke muligt at tilbyde Dem et nyt ansættelsesforhold i tilskudsjob.

I stedet var De blevet anbefalet at deltage i et EU-projekt for senere ansættelse i en privat virksomhed.

AF kontaktede under mødet forstanderen for projektet, og det var blevet aftalt, at De skulle til møde hos denne dagen efter for yderligere information.

Forstanderen havde herefter kontaktet AF og oplyst, at De havde ringet til forstanderen 1 time efter den aftalte tid. De havde i en ubehagelig tone meddelt, at De ikke var interesseret i projektet, og at De i øvrigt skulle sidde ved telefonen og afvente svar på jobansøgning.

AF havde herefter kontaktet Dem for at lave ny aftale mellem Dem og Ishøj Daghøjskole. Det havde De ikke været interesseret i. De havde heller ikke været interesseret i en ny aftale med AF. De ønskede aktivering af kommunen, når Deres ret til dagpenge var udløbet.

På den baggrund så AF sig ikke i stand til at aktivere Dem yderligere.

Den 23. januar 2004 sendte Deres lokale faglige organisation en mail til hovedkontoret om, at fremtidige henvendelser fra Dem skulle besvares af hovedledelsen i København. Årsagen hertil var, at den faglige organisation ikke kunne løse Deres klager over X, læger og andet. Det fremgår også, at De var blevet foreslået at få hjælp fra anden side, men De havde ikke været “til at nå”.

A-kassens afdeling traf den 3. februar 2004 afgørelse om, at De ikke havde ret til dagpenge fra den 13. januar 2004, hvor De fratrådte stillingen på X.

Det fremgår af denne afgørelse, at Deres faglige organisation har oplyst, at Deres afskedigelse ikke kunne tilbagevises som ubegrundet. Deres adfærd på arbejdspladsen og Deres udtalelser havde gjort kolleger utrygge ved samarbejdet med Dem.

Videre, at De samme dag, som a-kassen traf denne afgørelse, havde været til samtale i a-kassen, hvor også en medarbejder fra Deres faglige organisation deltog.

Da De var blevet orienteret om afgørelsen. De var under samtalen kommet med irrelevante bemærkninger, så som at De ville gå til politiet, hvis der blev truffet afgørelse om, at De ikke havde ret til dagpenge.

De havde også refereret til en tidligere ansættelse ved en kommune i Jylland, hvor De var blevet opsagt for ca. 5 år siden, og som De mente kunne have indflydelse på efterfølgende ansættelser.

Endelig havde De ment, at det var nogle af Deres kolleger, der havde været skyld i nogle uheldige situationer omkring arbejdet i afdelingen.

De skrev den 5. februar 2004 til a-kassen, da De ikke fandt, at De var årsag til samarbejdsproblemer.

De giver eksempler på:

En overlæge, som bag Deres ryg havde lavet smaskelyde,

en sekretær, som uden at nævne, hvem hun talte med var kommet med ubehagelige udtalelser,

en sekretær, som bare havde grinet af, at hun ikke fik en samtale i gang, da hun tog den bærbare telefon,

en overlæge stod med bøjet ryg på gangen med en kniv, så det så ud som om, han vil kaste den mod en af sekretærerne, og

en kollega, som havde printet meget mere ud, end der skulle bruges, og som

blev og snakkede privat, hvor De var gået og ikke havde deltaget i samtalen.

De skrev igen til a-kassen den 8. februar 2004. De bekræfter forløbet på AF.

De finder, at samtalen i a-kassen om Deres ansættelsesforhold var svær at håndtere. Det er korrekt, at De havde sagt, at De ville kontakte politiet med henblik på en samtale om Deres tidligere arbejdsforhold i kommunen, da De mener, at en del problemer kan skyldes dette.

Det fremgår af notat fra Deres faglige afdeling af 16. februar 2004, at udover de forhold som var nævnt i a-kassens afgørelse, at opsigelsesgrundlaget var blevet drøftet med personalekonsulenten på Rigshospitalet. Afdelingen, som De var ansat på, havde været meget utrygge ved samarbejdet med Dem.

Der havde været flere episoder, hvor De helt uopfordret var kommet med mystiske udtalelser, som var helt ude af sammenhæng med den arbejdsmæssige situation. Endvidere var De overfor kolleger kommet med stærkt diskriminerende udtalelser, specielt over for andre ansatte af anden etnisk herkomst.

Dette havde været uacceptabelt. Imidlertid var De af forbundet blevet tilbudt 5 konsultationer hos en psykolog, idet det var opfattelsen, at forhold fra tidligere ansættelser fyldte meget. Dette havde De ikke været enig i og havde afslået.

A-kassen har videre noteret sig, at De på daværende tidspunkt havde involveret hele HK-systemet i Deres sag samt skrevet til andre myndigheder om Deres problemer. A-kassen overvejede at kontakte Deres kommune for en drøftelse af, hvordan man bedst muligt hjalp Dem.

Den 23. februar 2004 oversendte a-kassens afdeling sagen til hovedledelsen.

Afdelingen har den 4. marts 2004 oplyst, at der ikke tidligere har været problemer med Deres rådighedsvurderinger.

Videre, at De havde kontaktet den faglige medarbejder, som afviste at genoptage en 5 år gammel afskedigelsessag.

Den 11. marts 2004 har a-kassen noteret sig, at De havde ringet til Deres faglige organisation ultimo januar 2004. Samtalen havde varet i 3 timer, og De havde været meget vred over alting.

De havde oplyst, at De ville køre en juridisk sag mod Rigshospitalet, HK i , HK i m.fl. De var blevet orienteret om mulighederne for fri proces til en retssag.

De var mødt op den 26. januar 2004. Det var a-kassens indtryk, at De havde været meget forvirret og først langt inde i samtalen havde det været muligt at skille tingene ad.

De var blevet rolig under samtalen, men De havde efterladt indtryk af at have brug for anden hjælp, end a-kasse og fagforening kunne tilbyde.

Den 22. marts 2004 traf a-kassens hovedledelse afgørelse om, at De var blevet selvforskyldt ledig og ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

De ville igen opnå ret til dagpenge efter mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger.

De klagede over denne afgørelse ved brev modtaget i a-kasse den 25. marts 2004.

De oplyser i klagen blandt andet om en situation på Deres tidligere arbejdsplads, som var endt med, at De var blevet bedt om at gå hjem samtidig med, at De var blevet oplyst om, at De ville blive indkaldt til møde dagen efter.

De var gået direkte til HK for at få en samtale med en faglig medarbejder, som De fik en aftale om at gå med Dem til møde næste dag.

Under mødet havde De villet tale om fremtiden, medens arbejdsgiverens repræsentant havde villet tale om fortiden. At De alene ville tale om fremtiden blev ikke accepteret, og De havde fået et brev med opsigelsen.

De er enig i, at prøvetiden ikke forløb tilfredsstillende. Årsagen hertil var, De to, som De skulle samarbejde med, ikke var kvalificerede til opgaven. De mener ikke at have udtalt Dem diskriminerende over for andre ansatte og ved ikke, hvilke mystiske udtalelser, De skulle være kommet med.

De bekræfter at have aflyst møde på AF. De havde aflyst møder, fordi De ventede svar på jobansøgninger. Samtalen med Y Daghøjskole, mener De, foregik i et helt almindelig toneleje, og ved en senere samtale med forstanderen på daghøjskolen bad hun Dem om at tage på AF igen, uden at ville fortælle Dem hvorfor.

De bekræfter også, at De havde sagt, at De ville gå til politiet, hvis De blev frataget retten til dagpenge. Her havde De fået at vide, at en sag ikke er forældet selvom den er 5 år gammel.

De bekræfter også, at De mener, at Deres tidligere ansættelse hos kommunen i Jylland er årsag til, at De fortsat ikke kan få job.

De finder, at De er opsagt som seniormedarbejder, hvilket er i strid med personalereglementet. De mener også, at Deres gamle arbejdsplads har lavet en betydelig skade på Dem personlig, som man troede at kunne redde. Det havde De også troet i starten.

De henviser til Deres tidligere klager og understreger, at det er tidligere kolleger, der var skyld i samarbejdet. De havde gjort Deres til, at det skulle fungere. Dette godtgør De med oplysning om Deres indsats ved en julefrokost.

De finder, at det er pænt at tilbyde psykologhjælp, men vil gøre brug af Deres omgangskreds og familie.

De afviser at have bedt forbundet om at føre sag mod diverse instanser, men har derimod bedt forbundet om at indhente oplysninger fra Deres tidligere arbejdsplads i.

Endelig oplyser De, at De har været ansat to andre steder på X, hvor der ikke var problemer.

Den 30. marts 2004 sendte a-kassen klagen til direktoratet, idet a-kassen fastholdt afgørelsen.

Direktoratet bad den 3. maj 2004 X om at uddybe baggrunden for afskedigelsen.

X besvarede henvendelsen den 28. maj 2004.

Det fremgår, at Deres kolleger havde fundet Deres adfærd besynderlig og derfor var utrygge, idet der tilsyneladende ikke havde været logik og sammenhæng i Deres udtalelser.

Det fremgår af Deres personalesag, at den ledende lægesekretær havde påpeget over for Dem, at hun ikke ville acceptere, at De talte nedsættende om personer af anden etnisk baggrund. Denne præcisering var et ud af 5 forhold, der var blevet påpeget.

Det var dog ikke det, der alene var begrundelsen for afskedigelsen. Det havde primært været Deres besynderlige adfærd og manglende flair for arbejdet.

Endelig oplyses det, at De tidligere har haft 2 vikariater ved X 2003 af henholdsvis 1 måneders varighed og 3 måneders varighed. Der var ikke noteret om unormalt forløb i disse vikariater.

Den 3. juni 2004 bad direktoratet om Deres bemærkninger til oplysningerne.

Den 11. juni 2004 har De skriftligt bemærket, at De altid har behandlet og snakket med de udenlandske kollegaer på lige fod med danske. De efterspørger en skriftlig tilståelse. De havde selvfølgelig samarbejdet med kollegaer på arbejdspladsen.

De mener at have gode samarbejdsevner og er vant til at arbejde på tværs af faggrænser, da De har 25 års erfaring fra det kommunale system.

Denne erfaring finder De passer fortrinligt til sygehusets arbejdsplads og kan ligefrem betyde, at de får bedre styr på Deres arbejde.”

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn er enig i Arbejdsdirektoratets fremstilling.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 1. juli 2004 denne afgørelse:

”De stod ikke til rådighed fra den 14. januar 2004.

De kan igen få ret til dagpenge, når De har arbejdet i mere end 300 timer i en periode på 10 uger.

Begrundelse

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Se § 62, stk. 2, nr. 1 og 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og § 3 i direktoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.

Det fremgår af § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen, at et medlem skal kunne møde til samtaler og tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dagen efter at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF eller anden aktør.

Medlemmet har også pligt til at møde til samtaler, som AF, a-kassen eller anden aktør indkalder til. Se § 12, stk. 2, i bekendtgørelsen.

I kravet om, at medlemmet skal kunne overtage arbejde og møde til samtaler, ligger for eksempel, at medlemmet skal have vilje, evne og helbred til at klare et arbejde.

A-kassen skal således undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden Se § 24, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har lagt til grund, at De blev opsagt fra Deres jobtræning på X med sidste arbejdsdag den 13. januar 2004, da Deres prøvetid ikke var forløbet tilfredsstillende.

Direktoratet har noteret sig Deres bemærkninger om, at det var kollegers opførsel, samarbejde og kvalifikationer, der var årsag til, at prøvetiden ikke var forløbet tilfredsstillende.

Direktoratet har imidlertid ved afgørelsen om rådighed lagt vægt på, at Rigshospitalet efterfølgende har oplyst, at Deres adfærd på arbejdspladsen - herunder Deres udtalelser - havde gjort kolleger utrygge ved samarbejdet med Dem.

De var helt uopfordret kommet med udtalelser uden sammenhæng med den arbejdsmæssige situation samt med stærkt diskriminerende udtalelser, specielt rettet mod ansatte af anden etnisk herkomst.

Det var således arbejdsgiverens opfattelse, at der ikke havde været logik og sammenhæng i Deres udtalelser, og at det blandt andet var blevet påtalt over for Dem, at man ikke ville acceptere, at De talte nedsættende om personer af anden etnisk baggrund.

Der er også lagt vægt på, at Deres faglige organisation ikke kunne tilbagevise afskedigelsen som ubegrundet.

Yderligere er der lagt vægt på, at man ved Deres henvendelser til a-kassen og faglig afdeling kun vanskeligt kunne komme i dialog med Dem. De havde været forvirret, vred over al ting og havde haft svært ved at skille tingene ad.

De havde efterladt indtryk af, at De havde brug for hjælp og var blevet tilbudt konsultationer hos en psykolog, hvilket De havde afvist.

Videre er der lagt vægt på, at De efter ophøret i jobtræningen havde henvendt Dem til AF, som havde indkaldt Dem til en samtale. Denne samtale aflyste De med den begrundelse, at De skulle være hjemme for at afvente svar på en jobansøgning.

Ved en senere samtale med AF, havde De aftalt med AF, at De dagen efter skulle kontakte en forstander for et aktiveringstilbud. De havde ringet en time efter den aftalte tid og havde i en ubehagelig tone meddelt, at De ikke var interesseret i projektet, og at De i øvrigt skulle sidde ved telefonen og afvente svar på jobansøgning.

Herefter havde AF kontaktet Dem for en ny aftale om aktivering. Dette havde De ikke været interesseret i, ligesom De ikke havde været interesseret i en ny samtale med AF.

Endelig er der lagt vægt på, at AF på den baggrund ikke så sig i stand til at aktivere Dem yderligere.

Det er herefter direktoratets vurdering, at De ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang.

De kan igen få ret til dagpenge, når De har haft arbejde i mere end 300 timer i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige tilskud til arbejdet. Se § 32, stk. 1, og 2, i bekendtgørelsen.

3. Klagen til ankenævnet

Arbejdsmarkedets Ankenævn modtog den 8. juli 2004 afgørelsen fra Dem med en række bemærkninger. De har desuden fremsendt et uddrag af oversigt over telefonsamtaler med bemærkning om, at der her kan ses, hvor lang tid De har talt med HK den pågældende dag (den 11. marts 2004).

Nævnet har anset Deres bemærkninger for at være en klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 1. juli 2004.

De har blandt andet anført, at Rigshospitalets ansatte selv kom med udtalelser og adfærd, der gjorde andre utrygge. De syntes også, at det var ubehageligt.

De har desuden anført, at De samarbejder på lige fod med alle kollegaer uanset herkomst. De har understreget, at De ikke behøver at gå til psykolog.

Samtlige Deres bemærkninger samt oversigten over telefonsamtaler har foreligget ved nævnets behandling af Deres sag.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet har i brev af 20. august 2004 oplyst, at der ikke er kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Arbejdsdirektoratet har i øvrigt bemærket følgende til Deres klage:

”Medlemmet fastholder i sin klage, at det var kollegers opførsel, samarbejde og kvalifikationer, der var årsag til, at hun blev afskediget.

Direktoratet finder det tilstrækkeligt godtgjort, at medlemmets egen adfærd udløste afskedigelsen. Den faglige afdeling kunne således heller ikke tilbagevise afskedigelsen som ubegrundet.

Medlemmet anfører også i klagen, at det er korrekt, at hun ikke ønskede at møde til en ny samtale på AF, da hun ville have et nyt tilbud telefonisk.

For at et medlem kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, har medlemmet pligt til med dags varsel at møde til samtaler på AF. Dette giver derfor ikke anledning til en anden vurdering af sagen.

I sagsfremstillingen stiller medlemmet sig uforstående over for oplysningen om, at hun ved en julefrokost havde bevist sin samarbejdsvilje. Direktoratet skal i den forbindelse henvise til medlemmets klage over a-kassens afgørelse af 22. marts 2004.

Heri anfører medlemmet blandt andet: “Jeg tog til julefrokost d. 05.12.03 og havde en hyggelig julefrokost denne fredag aften. Jeg gav franskbrød med specielt smør - jeg tog urtepotter med til julestjernen, da der ikke var en, som passede i størrelsen. Alt dette for at det skulle være et rart og hyggeligt sted at arbejde. Kort sagt jeg tog omsorg for andre på en pæn og høflig måde.”

Endelig fremsender medlemmet dokumentation for længden af en samtale, som medlemmet havde ført med faglig afdeling den 11. marts 2004, da hun jf. sagsfremstillingen ikke mener, at hun denne dag førte en samtale med den faglige afdeling i 3 timer.

Dette er også korrekt. Som det fremgår af sagsfremstillingen, har a-kassen noteret sig den 11. marts 2004, at medlemmet havde ringet til sin faglige organisation ultimo januar 2004. Det var denne samtale, der havde varede 3 timer.”

5. Nyt efter klagen

Nævnets sekretariat har ikke modtaget nye oplysninger under behandlingen af sagen.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003:

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende,

1) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

2) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

3) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed:

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som

1) anmoder om eller får udbetalt dagpenge, herunder supplerende dagpenge,

2) afvikler en karantæne,

3) anmoder om at få udstedt efterlønsbevis eller

4) anmoder om at gå på efterløn.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter også medlemmer af en a-kasse med ret til dagpenge, som deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder medlemmer som modtager aktiveringsydelse efter bekendtgørelse om ydelser under aktivering.

§ 3. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 7. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF, a-kassen eller anden aktør.

Stk. 2. Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, hvis AF eller a-kassen på forhånd har orienteret medlemmet herom.

Stk. 3. Medlemmet skal kunne møde til samtaler, kontaktforløb og tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF eller anden aktør.

§ 11. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 4, ikke er tilmeldt AF, jf. § 6, eller ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 7-9.

Stk. 2. A-kassen kan ud fra en konkret rådighedsvurdering, jf. § 24, træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 32, for igen at kunne få dagpenge.

§ 24. A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge, herunder underretninger fra AF om f.eks. kontaktforløb og særlige jobprojekter, og oplysninger, som medlemmet selv giver.

Stk. 3. Bliver a-kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen standse udbetalingen af dagpenge til medlemmet, så længe a-kassen undersøger forholdet.

§ 25. A-kassen skal senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed efter indplaceringstidspunktet vurdere medlemmets rådighed.

§ 26. A-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når AF giver underretning om, at medlemmet ikke har overholdt sine forpligtelser over for anden aktør .

Stk. 2. A-kassen skal i øvrigt vurdere et medlems rådighed, når AF sender en begrundet anmodning herom.

§ 27. A-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når medlemmet 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med kontaktforløb, formidling af arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholdelse af informationsmøder m.v. Rådighedsvurderingen skal herefter foretages, hver gang medlemmet melder sig syg i forbindelse med de nævnte aktiviteter, indtil medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 28. Ved vurderingen efter §§ 24-27 skal a-kassen sikre sig, at medlemmet selv gør en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde, herunder ved at søge konkrete job på opfordring af AF eller anden aktør, og ved at deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Stk. 2. Hvis a-kassen ved vurderingen finder, at medlemmet står til rådighed, men der dog er tvivl om medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give medlemmet en frist på højst 3 måneder til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Efter fristens udløb skal a-kassen vurdere medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal træffe afgørelse over for medlemmet, hvis a-kassen finder, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis a-kassen finder, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen notere dette med en begrundelse for vurderingen.

§ 30. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidlingssamtale eller en samtale vedrørende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udarbejdelse eller revision af en jobplan, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål.

Stk. 2. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen.

Stk. 3. Henvender medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen skulle have været afholdt.

§ 31. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra andre end de i § 30 nævnte møder eller aktiviteter, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt.

Stk. 2. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen.

Stk. 3. Henvender medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen skulle have været afholdt.

§ 32. Hvis et medlem efter § 17 og §§ 24-28 ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Stk. 4. Et medlem kan igen få dagpenge, hvis medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet ustøttet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5. Et medlem, der ikke står til rådighed, fordi medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, kan igen få dagpenge, hvis medlemmet dokumenterer, at årsagen til den manglende rådighed ikke længere er til stede.

Stk. 6. Et medlem kan ikke opfylde kravet om arbejde i stk. 2 og 3 med arbejde af den karakter, der var årsag til den manglende rådighed, jf. § 16.

Versioner

1. 2006-02-01