Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9843@2006-02-01/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17. marts 2005.

Nævnet traf denne

De får dispensation for afbrydelse af Deres medlemskab af a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag med virkning fra XXX.

Dispensationen sker på betingelse af, at De indbetaler det skyldige kontingent og efterlønsbidrag for perioden fra den xxx til og med den 31. januar 2004.

Arbejdsdirektoratet traf den xxx afgørelse om, at Deres slettelse af XX Arbejdsløshedskasse pr. XXX skulle annulleres og Deres medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skulle genoprettes. Dette begrundedes i, at afgørelsen om slettelse var truffet af a-kassen, men skulle have været truffet af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Dette førte til, at De skulle efterbetale medlemsbidrag og efterlønsbidrag for perioden XXX til yyy.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at XXX Arbejdsløshedskasse bl.a. skrev til dem den xxx, at:

– De uden forbund skyldte 11.777,90 kr. for perioden XXX.

– Såfremt a-kassen ikke hørte fra Dem senest den xxx ville a-kassen henlægge sagen.

– Betalingsfristen var i brevet af xxx sat til den yyy.

Yderligere har ankenævnet lagt til grund, at den konkrete sag drejer sig om indbetaling af skyldigt kontingent og efterlønsbidrag.

Vedrørende Deres forhold har Arbejdsmarkedets Ankenævn lagt til grund, at De er født xxx, at De har været medlem af en a-kasse fra den xxx til yyy, at De har indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, indtil ophøret af medlemskabet, samt at De pr. xxx er optaget som dimittend i XXX A-kasse. Derudover har De pr. 5. marts 2004 søgt om dispensation for afbrydelse af medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i perioden fra den XXX til den YYY.

For at opnå ret til efterløn, skal De jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3 bl.a. have været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag i 25 år inden for de sidste 30 år. Dette kan de ikke opfylde, fordi De kun har indbetalt efterlønsbidrag siden 1. april 1999 og derfor ikke selv uden afbrydelse ville kunne opnå 25. års indbetaling af efterlønsbidrag inden Deres 65 års fødselsdag den XXX.

Da De er født før den 1. juli 1964, er De omfattet af overgangsbestemmelsen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 a, stk. 3. Efter denne bestemmelse skal medlemmer født før 1. juli 1964 have været medlemmer af en a-kasse i en periode på 20 år inden for de sidste 25 år og have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999.

Disse betingelser kan De ikke opfylde på grund af Deres manglende indbetaling af efterlønsbidrag i perioden 1. juli 2001 til den 31. januar 2004.

Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 a, stk. 4 kan direktøren for Arbejdsdirektoratet undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til efterløn.

De får dispensation for afbrydelsen af medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i perioden 1. juli 2001 til den 31. januar 2004.

Dette skyldes, at Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke finder, at der i Deres tilfælde er gennemført en korrekt slettelse af a-kasse og framelding af efterlønsbidrag efter opståen af Deres restance overfor XXX Arbejdsløshedskasse den xxx.

Ved afgørelsen har ankenævnet lagt vægt på, at det fremgår af § 78 i arbejdsløshedsforsikringsloven, at:

– Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, slettes som medlem af a-kassen med virkning fra det tidsrum, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag.

– Slettelse på grund af restance kun kan finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at a-kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.

– Slettelsen kan ophæves, hvis det skyldige medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen.

Medlemmet skal være i restance, når rykkerbrevet afsendes. De havde betalingsfrist til den xxx.

De ville derfor tidligst være i restance den xxx. Når De var i restance skulle a-kassen sende et rykkerbrev.

Et sådant er ikke sendt i Deres sag

Endelig skal a-kassen såfremt medlemmet ikke betaler på grundlag af rykkerbrevet sende et slettebrev for så vidt angår medlemsbidrag og et frameldebrev for så vidt angår efterlønsbidraget. Disse kan dog fremsendes som et samlet brev. Man slettes og frameldes fra det tidspunkt, hvortil man har betalt.

I Deres tilfælde fra den xxx.

Et sådant brev er ikke sendt i Deres sag.

A-kassen skal besidde beviser for, at begge breve er afsendt.

Brevet af xxx fra XXX Arbejdsløshedskasse til Dem overholder ikke de i lov og bekendtgørelse fastlagte regler for slettelse af medlemskab og afmelding af efterlønsbidrag.

Slettelsen af xxx med virkning fra yyy er derfor ikke gyldigt foretaget.

På grundlag af den mangelfulde rykker- og sletteprocedure mener Arbejdsmarkedets Ankenævn, at De bør have dispensation for afbrydelse af Deres medlemskab af Pædagogiske Medhjælperes Fælles Arbejdsløshedskasse og indbetaling til efterlønsordningen.

Dispensationen gives på betingelse af, at De indbetaler kontingent og efterlønsbidrag for perioden xxx.

Arbejdsmarkedets Ankenævn skal bemærke, at ankenævnet ved denne sag udelukkende har taget stilling til Deres restance overfor Pædagogiske Medhjælperes Fælles Arbejdsløshedskasse og Deres slettelse af denne a-kasse med virkning fra xxx.

Ankenævnet skal henvise til følgende bestemmelser. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, § 74, § 74 a, stk. 1, 3 og 4 samt § 78. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, §§ 8-12.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Xxx xxx xxx

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af sagen, at De er født den xxx.

Det fremgår videre, at De har været medlem af en a-kasse fra den xxx til den yyy. De har indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. april 2001, indtil ophøret af medlemskabet.

Det fremgår bl.a. af Deres tidligere sag i direktoratet: 01-672-000, at:

– De havde en afdragsordning vedrørende en gæld, De havde til XX a-kasse,

– direktoratet den xxx traf afgørelse om, at De ikke kunne få stillet Deres afdragsordning i bero, mens De var under uddannelse, men at afdragene kunne nedsættes fra 600 kr. pr. måned til 300 kr. pr. måned fra den xxx,

– De allerede på dette tidspunkt var ophørt med at indbetale til Finansstyrelsen,

– XX a-kasse derfor skrev til Dem den xxx og bad Dem omgående indbetale de manglende afdrag, og hvis dette ikke skete, var a-kassen nødsaget til at skrive til direktoratet, om De kunne bevare medlemskabet eller skulle slettes som medlem,

– da Finansstyrelsen forsat ikke modtog indbetalinger, skrev XX a-kasse til direktoratet, og bad om at få taget stilling til Deres fortsatte medlemskab af a-kassen,

– en kopi af brevet blev sendt til Dem, hvorefter De den xxx skrev til a-kassen og gjorde indsigelse mod dens fremgangsmåde. Brevet blev sendt videre til direktoratet,

– Direktoratet den xxx fastholdt sin afgørelse af xxx, men samtidig gav henstand med betalingen af afdragene fra den xxx, i alt kr. 3.300,-, således, at beløbet skulle være indbetalt til Finansstyrelsen senest den xxx, og hvis beløbet ikke betales som anført, vil De efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 9, kunne slettes som medlem af Deres a-kasse med virkning fra samme dato.

Det fremgår, at XXX Arbejdsløshedskasse efterfølgende slettede Dem som medlem på grund af misligholdelse af afdragsordningen vedrørende den gæld, De havde til xxx a-kasse.

Den xxx skrev De til direktoratet vedrørende direktoratets afgørelse af xxx. I brevet skrev De bl.a.:

“Vedrørende udmeldelse af xxx arbejdsløshedskasse.

Mine økonomiske muligheder har aldrig været mere begrænset, end efter jeg er begyndt på en uddannelse. Jeg er efterhånden blevet klar over at De sætter økonomien højere end mennesket. Jeg havde alligevel håbet på en vis anstændighed fra Deres side.

Ifølge XXxhar De og xx a-kasse udmeldt mig fra arbejdsløshedskassen pr. xxx på baggrund af en afgørelse De har udarbejdet pr. xxx, som jeg ikke har modtaget. Jeg håber der må foreligge en fejl, da jeg ingen intentioner har om at melde mig ud af arbejdsløshedskassen, dels på grund af; at jeg er pædagog studerende, og dels på grund af, at jeg vil have mulighed for at gå på efterløn om 14 år.

Som De kan se af vedlagte bilag, er min økonomiske formåen ikke stor i øjeblikket, så jeg håber naturligvis, at De kan give mig henstand med betaling af afdragene indtil videre. Samtidig beder jeg Dem endnu engang om at overveje Deres beslutning om at smide mig ud af arbejdsløshedskassen, da det har fatale følger for min fremtid, jeg er trods alt 48 år.”

Den xxx bad direktoratet xxx om en udtalelse til sagen. Direktoratet oplyste a-kassen om, at det er direktoratet, der efter loven har hjemmel til at slette et medlem efter § 86, stk. 9.

XX a-kasse skrev i brev af xxx, at man beklageligvis havde læst direktoratets afgørelse af xxx som et udtryk for, at De ville skulle slettes, såfremt den angivne frist ikke blev overholdt. XXx a-kasse havde naturligvis ingen intentioner om at tilsidesætte direktoratets kompetence, og bad derfor om en orientering om, hvorvidt direktoratet ville træffe afgørelse om, at De skulle slettes som medlem af xxx, eller om xxx skulle annullere slettelsen. xxx anmodede om en hurtig besvarelse.

Det fremgår af Deres nuværende sag, at xxx allerede den xxx rykkede direktoratet for en afgørelse men fik at vide, at det ikke var muligt at oplyse, hvor lang sagsbehandlingstiden ville blive.

A-kassen skrev derfor til Dem den xxx og foreslog, at man annullerede sletningen, og at De indbetalte det skyldige kontingent fra den xxx, indtil der blev truffet afgørelse af direktoratet.

De indbetalte dog fortsat ikke medlems- og efterlønsbidrag.

Direktoratet traf den xxx afgørelse om, at slettelsen som medlem af xxx a-kasse blev annulleret. Direktoratet gav tilladelse til, at restgælden til xxx a-kasse blev afviklet med 200 kr. om måneden, første gang den xxx, indtil De havde afsluttet (eller var ophørt med) Deres xxxuddannelse. Fra dette tidspunkt skulle afviklingen ske med mindst 600 kr. om måneden.

Direktoratet orienterede Dem i afgørelsen om, at direktoratets anullation af slettelsen bl.a. betød, at De eventuelt skulle efterbetale kontingent til xxx a-kasse (hvis betalingerne helt eller delvis måtte være ophørt).

XXx a-kasse skrev herefter i brev af xxx til Dem, at i henhold til direktoratets afgørelse ville man gøre opmærksom på, at såfremt De ønskede medlemskab fra den xxx, hvor De blev slettet, skulle De indbetale det skyldige beløb på xxx kr. til a-kassen. Betalingsfristen blev sat til den xxx.

A-kassen vejledte om, at hvis De fortsat var under uddannelse, havde De mulighed for at søge om nedsat kontingent.

I e-mail af xxx skrev De til a-kassen, at De ikke forstod beregningen af beløbet. De havde ikke fået svar på et brev af xxx.

De skrev videre, at De stadig var på SU, som var 4300 kr. før skat. De spurgte herefter, hvordan De skulle efterbetale et beløb på xxx kr. De henviste til, at hvis De tjente så mange penge ved siden af studiet, ville De ingen SU få og intet få ud af studiet.

De mente, det var et helt urimeligt krav, og der stod intet om, at hvis det var muligt for Dem at betale, så ville De bibeholde Deres efterlønsordning. De ønskede derfor hjælp, så De kunne gå på efterløn om 10 år. De henviste til, at De havde været med i en a-kasse i mere end 25 år, og at de penge, De havde betalt, havde været spildt.

A-kassen svarede i brev af xxx, at de beløb man havde sendt var med fuld kontingent. Hvis De stadig var studerende og opfyldte betingelserne for nedsat kontingent ville beløbene udgøre xxx kr. for perioden frem til den xxx. Betalingsfristen blev fastsat til den xxx.

A-kassen vedlagde en blanket til ansøgning om nedsat kontingent, som De skulle udfylde og indsende inden 14 dage. A-kassen skrev endelig, at man ville henlægge sagen, hvis man ikke hørte fra Dem inden de 14 dage.

De henvendte Dem ikke. De søgte endvidere ikke om nedsat kontingent, og De indbetalte ikke kontingent og efterlønsbidrag.

De er pr. xxx optaget som dimittend i xxx A-kasse.

A-kassen søgte den xxx på Deres vegne om dispensation og oplyste, at De dels på grund af den fejlagtige sletning og dels uddannelse havde haft en afbrydelse i perioden fra den xxx til den xxx.

A-kassen forklarede, at direktoratet annullerede sletningen, men at De på daværende tidspunkt var under uddannelse og uden økonomiske midler, hvorfor De ikke kunne efterbetale kontingent for den periode, hvor De fejlagtigt ikke var opkrævet kontingent.

Direktoratet hjemviste den xxx sagen, idet der bl.a., manglende oplysninger fra Dem og xxx a-kasse.

A-kassen har den xxx på ny indsendt sagen med de ønskede op lysninger.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen med den korrektion, at der ikke som angivet i andet afsnit er betalt efterlønsbidrag fra den xxx og indtil ophør, men derimod betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og indtil ophør af indbetaling, som ifølge vandrejournal ophører 30. juni 2001.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den xxx denne afgørelse:

”De får ikke en dispensation for Deres afbrud i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag.

Betingelserne for ret til efterløn fremgår af § 74 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

Efter hovedreglen i § 74 a, stk. 1, er to af betingelserne 25 års medlemskab af en a-kasse inden for de sidste 30 år og betaling af efterlønsbidrag i mindst 25 år inden for de sidste 30 år.

Hvis man er født før den 1.juli 1964 kan man dog opfylde kravet om medlemskab og betaling af efterlønsbidrag ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, der er født før den 1. april 1959, er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt siden den 1. april 1999 jf. lovens § 74 a, stk. 3.

De er født den xxx, men De har ikke været uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, da De har en afbrydelse i perioden fra den xxx til den xxx.

Efter § 74 a, stk. 4, i loven, kan direktoratet undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag. Dispensationen kan dog kun anvendes, hvis der er tale om særlige undskyldelige afbrydelser.

Forholdene ved Deres afbrydelse kan ikke begrunde en dispensation.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at De har en afbrydelse i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i perioden fra den xxx til den yyy, dvs. på 2 år og 7 måneder. Afbrydelsen er således af længere varighed.

Der er videre lagt vægt på, at afbrydelsen skyldes, at De ikke efterbetalte medlems- og efterlønsbidrag for den periode, hvor De havde været uretmæssigt slettet som medlem af Deres tidligere a-kasse, xxx arbejdsløshedskasse.

Der er også lagt vægt på, at direktoratet i sin afgørelse af xxx om, at slettelsen blev annulleret, orienterede Dem om, at annullationen bl.a. betød, at De eventuelt skulle efterbetale kontingent til a-kassen, hvis betalingerne helt eller delvis måtte være ophørt.

Der er endelig lagt vægt på, at De på daværende tidspunkt var klar over, at det kunne få betydning for Deres ret til efterløn, hvis De ikke vedblev med at være medlem af a-kassen og betalte efterlønsbidrag.

A-kassen sendte Dem den xxx brev om, at hvis De ønskede medlemskab fra den xxx, skulle De indbetale det skyldige kontingent på xxx kr. til a-kassen. Betalingsfristen var den xxx.

A-kasse sendte Dem den xxx brev om, at De kunne få nedsat kontingent, hvis De var studerende og opfyldte betingelserne herfor. Beløbet udgjorde så xxx kr. Betalingsfristen var nu den xxx.

De efterbetalte fortsat ikke medlems- og efterlønsbidrag for perioden, hvor De havde været uretmæssigt slettet. A-kassen henlagde sagen.

Det forhold, at De ikke fik betalt, fordi De var under uddannelse og derfor ikke havde penge, anses ikke for så særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation, jf. lovens § 74 a, stk. 4.”

3. Klagen til ankenævnet

Medlemmet klagede ved brev af xxx over direktoratets afgørelse

”Jeg beder hermed Arbejdsmarkedets Ankenævn om dispensation for afbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag.

Forholdene ved min afbrydelse kan begrundes i en dispensation efter § 74 a, stk. 4, idet jeg uretmæssigt blev forhindret i, at betale medlems- og efterlønsbidrag da Arbejdsdirektoratet slettede mit medlemskab af A-kassen. Afbrydelsens varighed skyldes Arbejdsdirektoratets lange sagsbehandlingstid.

Før afbrydelsen, havde jeg fået hjælp af familie, venner og bekendte til betaling af mit efterlønsbidrag, da jeg mener at det er vigtigt for mig, at have den mulighed for, at gå på efterløn om 10 år. At få hjælp til denne betaling skyldes, at jeg i perioden xxx og indtil yyy, var pædagogstuderende på xxx Seminariet, xxx, med en SU på ca. 4.300 kr. pr. måned før skat.

Ifølge Kildeskattelovens § 73 stk. 3, havde jeg ikke det nødvendige til eget og familiens underhold, da jeg var på Statens uddannelsesstøtte, det såkaldte trangsbeneficium. Alligevel bad De mig om at efterbetale i første omgang xxx kr. som senere blev til xxx kr. Da jeg atter kontaktede xxx blev beløbet yderligere sat ned, da jeg endnu engang havde forklarede min situation.

Endvidere med henvisning til SD-cirkulære nr. 5 af 3/2 1984 om indeholdelse for skatterestancer i stipendier der udbetales af Statens uddannelsesstøtte, kan der ikke foretages indeholdes efter kildeskattelovens § 73 i den nævnte ydelse.

Hvordan kan De så mene, at fordi jeg var under uddannelse og ikke havde penge, ikke anses for særlige omstændigheder, når lovene her i Danmark tager højde for det modsatte.

Er De virkelig så naiv at tro, at nogle banker ville låne mig penge, når min SU indtægt var 4.300 kr. brutto pr. måned, som skulle gå til husleje, mad, tøj, bager, transport og meget meget mere. Til Deres orientering, var jeg naiv. Jeg prøvede at låne pengene i 3 banker, før jeg opgav.

De må have et menneskesyn, som en person i en kriminel organisation, idet De tilsyneladende vil have, at jeg skal begå ulovligheder for at fremskaffe xxx kr., vel vidende at De vidste at jeg var under uddannelse og på SU og ingen penge havde, når De skriver: “Det forhold, at De ikke fik betalt, fordi De var under uddannelse og derfor ikke havde penge, anses ikke for særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation, jf. lovens § 74 a, stk. 4.” Jeg havde før afbrydelsen struktureret min økonomi med hjælp af familie og venner til, at betale månedlige afdrag og ikke beløb af ovennævnte størrelsesorden.

Jeg har været medlem af en fagforening og en A-kasse siden 1978 - xxx. Jeg har indbetalt efterlønsbidrag fra den første dag, den blev indført og indtil jeg blev nægtet at indbetale mere.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet fremsendte ved brev af xxx sagen med følgende bemærkninger:

Direktoratet sender klage over afgørelse af xxx. Afgørelsen blev sendt til en forkert adresse og blev returneret til direktoratet.

Afgørelsen blev på ny sendt til medlemmet den xxx, og direktoratet oplyste i brevet, at klagefristen løb fra medlemmets modtagelse af dette brev.

Medlemmets klage er modtaget via a-kassen den xxx.

Der er i klagen ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Det er således fortsat direktoratets opfattelse, at manglende evne til at betale

medlems- og efterlønsbidrag ikke kan anses for sådanne helt særlige undskyldelige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation efter § 74 a, stk. 4.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges. Det vedlægges endvidere bilagsfortegnelse og alle bilag fra sagen 04-651-0030 (a-kassens første anmodning om dispensation og direktoratets hjemvisning af sagen).

Endelig vedlægges direktoratets afgørelse af xxx om annullation af slettelse fra sagen 01-672-0001, samt bilagsfortegnelse.”

5. Nyt efter klagen

Der er intet nyt efter klagen.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.

§ 74. Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.

Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4. Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.

Stk. 7. Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 8. Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

§ 8. Betaler man ikke medlemsbidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev.

Stk. 2. A-kassen skal sende brevet, når den konstaterer, at man ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt hele det bidrag, der skulle betales i denne måned. Opkræver a-kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt bidraget, inden brevet sendes. Restancegebyret må ikke fremstå som en del af medlemsbidraget.

Stk. 3. A-kassen skal i brevet klart skrive, at man vil blive slettet, hvis medlemsbidraget til a-kassen ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at brevet er sendt, jf. dog § 9, stk. 3, om genoprettelse af medlemskabet.

Stk. 4. Betaler man medlemsbidraget til a-kassen, kan man ikke slettes som medlem af denne, selvom man ikke betaler det faglige kontingent.

Stk. 5. A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.

Slettelse og genoprettelse af medlemskabet

§ 9. Betaler man ikke medlemsbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 8, stk. 3, skal a-kassen straks sende et brev om, at man slettes som medlem af a-kassen. Man slettes fra det tidspunkt, hvortil man har betalt.

Stk. 2. A-kassen skal skrive i slettebrevet, at medlemskabet bliver genoprettet, hvis man senest 4 uger efter at brevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag, samt de bidrag, der senere skulle have været betalt.

Stk. 3. Betaler man, hvad man skylder senest 4 uger efter, at a-kassen har sendt brevet, genoprettes medlemskabet. Betaler man det opkrævede bidrag senest den dag, brevet sendes, genoprettes medlemskabet.

Stk. 4. Betaler man bidraget efter udløbet af betalingsfristen på 3 uger i rykkerbrevet, og får man sit medlemskab genoprettet, får man en karantæne, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 5. A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.

Karantæne ved for sen betaling

§ 10. A-kassen skal træffe afgørelse om, at man får 7,4 timers effektiv karantæne, hvis man betaler for sent, jf. § 9, stk. 1. Karantænen omfatter ikke feriedagpenge og godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 2. Karantænen løber fra dagen efter, at betalingsfristen på 3 uger er udløbet. Den falder bort, hvis den ikke er udstået senest 2 år fra denne dato, eller man udmelder sig af a-kassen.

§ 11. Betaler man ikke efterlønsbidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev.

Stk. 2. A-kassen skal sende brevet, når den konstaterer, at man ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt hele det bidrag, der skulle betales i denne måned. Opkræver a-kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt bidraget, inden brevet sendes. Omfatter brevet også det almindelige medlemsbidrag, jf. § 8, stk. 2, skal det stå i brevet, hvad der skal betales henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag.

Stk. 3. A-kassen skal i brevet klart skrive, at man bliver frameldt betaling af efterlønsbidrag, hvis det opkrævede bidrag ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at brevet er sendt. Det skal også fremgå af brevet, at man kan risikere at miste sin ret til efterløn.

Stk. 4. A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.

Framelding af efterlønsbidraget

§ 12. Betaler man ikke efterlønsbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 11, stk. 3, skal a-kassen straks sende et brev om, at man er blevet frameldt betaling af bidraget. Man frameldes fra det tidspunkt, hvortil man har betalt.

Stk. 2. A-kassen skal skrive i frameldebrevet, at man ikke får nogen afbrydelse i sin anciennitet, hvad angår efterlønsbidraget, hvis man senest 4 uger efter at brevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag, samt de bidrag, der senere skulle have været betalt. Det skal fremgå af brevet, at man kan vælge igen at betale efterlønsbidrag, jf. § 3, stk. 2. Er frameldebrevet også et slettebrev, skal det stå i brevet, hvad der skal betales henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 3. Betaler man det opkrævede bidrag senest den dag, brevet sendes, får man ikke nogen afbrydelse i sin anciennitet, når det drejer sig om efterlønsbidraget.

Stk. 4. A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.

Versioner

1. 2006-02-01