Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9866@2005-01-11/da

Indhold

1. Indledning

X A-kasse har ved brev af 7. juli 2004 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i perioden 27. september til 19. oktober 2003 til M, CPR-nr. mmmmmm-mmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 9. december 2004.

Nævnet traf følgende

Ankenævnet finder, at Aikke er forpligtet til at betale M dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med ansættelsen som kok.

Ankenævnet har lagt vægt på, at M ved arbejdsgivers brev af 12. september 2003 blev opsagt til fratrædelse den 26. september 2003 og at hun i henhold til brev af 1. oktober 2003 fra samme dato blev ansat på deltid med timeløn uden opsigelsesvarsel samt at der ikke var angivet nogen fast arbejdstid.

Nævnet har på denne baggrund fundet, at M var løst ansat, hvorved hun som udgangspunkt er at betragte som fratrådt hver dag ved arbejdstids ophør.

Da M ifølge sit dagpengekort arbejdede 5,5 timer både den 27. og 28. september 2003, har nævnet lagt til grund, at hendes løse ansættelse reelt startede den 27. september 2003.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at M inden for de sidste 4 uger forud for hver af de af a-kassen krævede g-dage har været beskæftiget hos arbejdsgiver mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Beskæftigelseskravet er dermed opfyldt.

Nævnet har herudover lagt vægt på, at der mellem parterne er enighed om, at det var aftalt, at M skulle arbejde i weekenderne, hvorfor hun således har vidst, at hun skulle arbejde hver kommende weekend. Derved kan hun ikke betragtes som fratrådt imellem weekenderne. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at hun måtte være blevet tilkaldt til yderligere arbejde udover weekender, ikke kan føre til en anden konklusion, da hun stadig har vidst, at hun skulle arbejde i kommende weekend.

Nævner har derfor fundet, at M ikke er berettiget til løbende g-dage.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det er oplyst, at M ikke ophørte i sit arbejde ved de 2 sidst krævede g-dage. Hun er derved ikke berettiget til dagpengegodtgørelse for den 18. og 19. oktober 2004.

Endelig har ankenævnet lagt vægt på, at der efter de foreliggende oplysninger i sagen ikke ses at foreligge bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Nævnet bemærker iøvrigt, at en frigørelsesattest i nærværende sag ikke ville have betydning, da det af ansættelsesbrevet fremgår, at der i ansættelsesforholdet ikke gjaldt noget opsigelsesvarsel.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

– A

– M

– Arbejdsdirektoratet, kontor Y 1

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M var fast ansat som kok hos A, der den 12. september 2003 opsagde hende til fratræden den 26. september 2003. Videre fremgår det, at arbejdsgiver ved brev af 1. oktober 2003 ansatte M fra samme dag på deltid med timeløn og uden opsigelsesvarsel, og at hun rettede henvendelse til X A-kasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med hendes arbejde i perioden 27. september til 19. oktober 2003.

Det fremgår af M’s lønseddel for september, at hun den måned arbejdede 160 timer, og af hendes dagpengekort, at hun den 27. og 28. september 2003 begge dage arbejdede 5,5 timer. Det fremgår endvidere af dagpengekortet, at hun arbejdede hver weekend i uge 39 til 42.

A-kassen har ved brev af 18. juni 2004 anmodet arbejdsgiveren om at udbetale 4 hele g-dage for den 29. september, 6., 13. og 19. oktober og 12 halve g-dage for den 27.og 28. september, 3., 4., 5., 10., 11., 12., 15., 16., 17. og 18. oktober 2003 til M.

Arbejdsgivers revisor har i brev af 2. juli 2004 til a-kassen anført, at der ikke er taget hensyn til, at der er udstedt frigørelsesattest.

A-kassen har i brev af 7. juli 2004 til arbejdsgiver blandt andet oplyst, at der ikke foreligger en frigørelsesattest i sagen.

Herefter har a-kassen ved brev af 7. juli 2004 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har i breve af 18. august og 6. oktober 2004 blandt andet anført, at M efter sæsonens slutning gerne ville arbejde i weekender, hvis hun kunne få supplerende dagpenge, hvorfor der blev udstedt frigørelsesattest.

A-kassen har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at M var løst ansat med varierende timetal og at beskæftigelseskravet var opfyldt.

A-kassen har i brev af 29. september 2004 oplyst, at arbejdsgiver i oktober 2003 udbetalte 1 hel g-dag, hvorfor a-kassen har nedsat sit krav tilsvarende.

Sekretariatet har telefonisk forhørt sig hos arbejdsgiver om, hvordan det aftaltes med M, hvornår hun skulle arbejde. Det oplystes, at det var aftalt, at hun skulle arbejde i weekenderne og at man om søndagen aftalte, hvornår hun skulle starte den kommende weekend.

A-kassen har i brev af 23. november 2004 oplyst, at medlemmet bekræfter det telefonisk oplyste og hun tilføjer, at det også skete, at arbejdsgiver kontaktede hende telefonisk om arbejde.

Arbejdsgiver har ikke haft bemærkninger til dette.

A-kassen har den 1. december 2004 på sekretariatets telefoniske forespørgsel oplyst, at M ikke ophørte i sit arbejde for arbejdsgiver den 18. oktober 2004.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Direktoratet for Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved »G-dage« forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én »G-dag« er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5) arbejdsophøret skyldes force majeure,

6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. { }

Manglende betaling

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Versioner

1. 2005-01-11