Gelex

Ændring af praksis medførte, at medlems ansøgning om efterløn var indgivet for sent. Ankenævnet antog, at medlemmet ville have søgt rettidigt, og gav dispensation for den for sene ansøgning

OphævetVersion 2006-02-01fra 2006-02-01 til 2024-03-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9872@2006-02-01/da

Indhold
  1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17. marts 2005.

Nævnet traf denne

De bliver stillet som om de havde søgt om efterløn den xxx.

De får dermed ret til efterløn før tidspunktet for Deres skriftlige ansøgning.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har ved sin afgørelse lagt til grund, at:

– De i forbindelse med ophøret af Deres ansættelsesforhold fik oplyst af a-kassen, at De ikke kunne oppebære efterløn for en periode på 6 måneder, på grund af Deres fratrædelsesgodtgørelse.

– De derfor ikke ansøgte om efterløn i forbindelse med ophøret af Deres ansættelsesforhold.

– De ansøgte om efterløn i god tid før De ville kunne oppebære efterløn.

– Det må anses som sandsynligt, at De ville have ansøgt senest xxx, såfremt De havde været bekendt med de nuværende regler for fratrædelsesgodtgørelse på daværende tidspunkt.

– Der i reglerne er mulighed for at dispensere i særlige tilfælde.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har ved afgørelsen lagt vægt på, at De er uden skyld i den sene ansøgning, idet dette anses for at skyldes en kombination af (korrekt) vejledning fra a-kassen og en efterfølgende ændring i praksis vedrørende fratrædelsesgodtgørelse, der fik betydning for Deres sag.

Arbejdsmarkedets Ankenævn mener derfor, at De skal have dispensation jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. § 74 c, stk. 3. Dermed kan De opnå ret til efterløn fra den 1. december 2001.

Arbejdsmarkedets Ankenævn skal bemærke, at der ved afgørelsen ikke er taget stilling til fra hvilket tidspunkt, De konkret kan oppebære efterløn.

Arbejdsmarkedets Ankenævn skal henvise til lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 74 c, stk. 2 og 3.

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 28. december 2004.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

XXX

XXX

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af sagen at xxx den xxx skrev til Dem, at De kunne fratræde med udgangen af xxx, og at De ville få en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 6 måneders løn.

De ansøgte den 22. januar 2002 om at overgå til efterløn fra den 1. februar

2002.

A-kassen traf den 6. februar 2002 afgørelse om at De tidligst kunne få udbetalt efterløn fra den 1. juni 2002. Dette var begrundet i at De ved Deres arbejdsophør modtog 6 måneders fratrædelsesgodtgørelse. De skulle desuden have fradrag for optjent ferie, og der ville derfor først ske udbetaling af efterløn fra den 8. juli 2002.

De klagede den 1. oktober 2004 over den afgørelse, De havde fået om mod- regning af Deres fratrædelsesgodtgørelse i efterlønnen.

A-kassens afdeling traf den 11. oktober 2004 afgørelse om, at Deres efterlønsudbetaling var blevet genberegnet, og at De ville modtage efterløn fra den 1. februar 2002 uden at Deres fratrædelsesgodtgørelse ville få betydning for efterlønnen.

De klagede den 15. oktober 2004 over afgørelsen. De skrev at De fik Deres første pension udbetalt den 1. december 2001, og De mener, at De har ret til efterløn fra denne dato.

A-kassens hovedledelse traf den 25. oktober 2004 afgørelse om, at De havde ret til efterløn fra den 1. februar 2002. Begrundelsen var at De først havde søgt fra denne dato.

De klagede den 28. oktober 2004 over hovedledelsens afgørelse. De skrev at De modtog Deres efterlønsbevis den 13. februar 2001. De fik i august måned 2001 en opsigelse fra Post Danmark med virkning fra den 30. november

2001. De fik samtidig oplyst, at De ville få et halvt års fratrædelsesgodtgørelse. Det var derfor klart, at De skulle søge om efterløn fra den 1. december 2001. Så fik De oplyst at med de regler, som var gældende på daværende tidspunkt, ville De ikke få efterløn før der var gået et halvt år fra den 1. december 2001, så der skulle bare foreligge en ansøgning i god tid før den 1. juni 2002. De skrev at hvis de regler, som gælder nu, også havde været gældende i 2001, ville De naturligvis have ansøgt om efterløn fra den første dag, hvor De blev pensioneret.

A-kassen oversendte den 4. november 2004 sagen til direktoratet. A-kassen fastholdt sin afgørelse”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 28. december 2004 denne afgørelse:

”Direktoratet har truffet følgende:

De har tidligst ret til efterløn fra den 1. februar 2002.

Grunden til afgørelsen er, at De har søgt om efterløn fra den 1. februar 2002.

Det fremgår af § 74 c, stk. 2, at efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til a-kassen, og at efterløn tidligst kan ydes fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen.

Da De først har ansøgt om efterløn fra den 1. februar 2002, kan De tidligst få efterløn fra denne dato.

Direktoratet er opmærksom på Deres bemærkninger om, at hvis de regler, som gælder nu, også havde været gældende på daværende tidspunkt, ville De havde søgt om efterløn på fra den første dag, hvor De var pensioneret, altså fra den 1. december 2001.

Det skal dertil bemærkes at a-kassens afgørelse af 6. februar 2002 blev truffet på baggrund af den praksis, som var gældende på daværende tidspunkt.

Det forhold, at Arbejdsmarkedets Ankenævn senere har ændret sin praksis med hensyn til fradrag for fratrædelsesgodtgørelse til tjenestemænd, kan ikke ændre på, at efterløn tidligst kan ydes fra ansøgningstidspunktet.”

3. Klagen til ankenævnet

Medlemmet klagede ved brev af 5. januar 2005 over Arbejdsdirektoratets afgørelse.

”Klage over afgørelse fra Arbejdsdirektoratet 28. december 2004.

Sag 06653-0944 HFJ.

Jeg skal hermed fastholde min påstand om, at hvis den ændrede praksis havde været gældende da jeg fik tilkendt pension, ville min ansøgning havde foreligget samme dag som pensionen blev påbegyndt.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet oversendte sagen ved brev af 10. januar 2005 med følgende kommentarer:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 28. december 2004.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at

ændre afgørelsen.

Det skal bemærkes, at på det tidspunkt, hvor medlemmet fratrådte sit arbejde (1. december 2001), var praksis i overensstemmelse med a-kassens afgørelse af 6. februar 2002. Der ses således ikke at være sket en forkert vejledning af medlemmet i forhold til den dagældende praksis om fradrag for fratrædelsesgodtgørelse til tjenestemænd.

Også i februar 2002 kunne efterløn først ydes fra det tidspunkt, hvor a-kassen havde modtaget ansøgningen, jf. lovens 74 c, stk. 2.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter klagen

Der er intet nyt efter klagen

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 74 c, stk. 2 og 3.

§ 74 c

Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge eller overgangsydelse ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 5 eller stk. 7, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet fylder 60 år. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.

Versioner

  1. 2006-02-01 · til 2024-03-26