Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9898@2006-02-02/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage over afslag på to-tolkning i forbindelse med kontormøder på møde den 21. april 2005.

Nævnet traf denne

De er berettiget til personlig assistance i form af to-tolkning i forbindelse med kontormøder hos Deres arbejdsgiver Børn og Unge Området, Y Amt.

Ankenævnet har herved lagt vægt på udtalelserne fra henholdsvis Center for Døve og Jysk Tolkeservice, hvoraf fremgår, at der er behov for 2 tolke i forbindelse med de omhandlede møder, hvis en korrekt tolkning skal sikres på et acceptabelt niveau.

Ankenævnet har noteret sig, at det i AF’s oversendelsesbrev fremgår, at man ind til videre bevilger 2-tolke til møderne.

Hvad angår Deres spørgsmål i anken med hensyn til, hvem der vurderer behovet for tolke og hvem som vælger tolkeleverandøren skal Ankenævnet henvise til AF’s besvarelse i brev af 7. september 2004.

Der henvises til lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001 med de ændringer der følger af lov nr. 1038 af 17. december 2002 og lov nr. 418 af 10. juni 2003, §§ 1,4, og 7 og bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv., §§ 1,10,11,13,14,15, 21, stk. 4 og 24.

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således Arbejdsformidlingens afgørelse.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

AF i X Kommune

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen at De, som er døv, siden 10. maj 2004 har været ansat som kontormedhjælper på 16 timer ugentlig i Børn og Unge Området i X Amt.

Ved brev af 19. maj 2004 har De på baggrund af oplysninger fra Center for Døve anmodet om bevilling af 2 tolke dels til et temamøde den 28. maj 2004 dels til Deres månedlige kontormøder.

2. Arbejdsformidlingens afgørelser:

Arbejdsformidlingen skrev i bevillingsskrivelse af 14. maj 2004

”Vedr.: Ansøgning om personlig assistance

Vedrørende personlig tilskud til aflønning af personlig assistance for handicappede i erhverv i.h.t. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 545 af 19/06/2003 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der bevilges ¾ time personlig assistance pr. uge i form af tolkebistand for perioden 10.5.2004-31.12.2004.

Ansøger XX er ansat som kontormedhjælper i Y Amt, Børn og Unge Området. Ansættelsen er et fleksjob, hvor hendes funktionsevne er vurderet til 1/3. Bevillingen skal bruges til de månedlige møder.”

Arbejdsformidlingen skrev i sin bevillingsskrivelse af 2. juni 2004:

” Vedr.: Ansøgning om personlig assistance

Vedrørende tilskud til aflønning af personlig assistance for handicappede i erhverv i.h.t. Arbejdsmarkedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 545 af 19/06/2003 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der bevilges 5½ time personlig assistance i form af tolkebistand til den 28. maj 2004.

Ansøger X er ansat som kontormedhjælper i X Amt, Børn og Unge Området. På arbejdspladsen holdes arbejdsdag den 28. maj 2004 i tidsrummet kl. 9.30-15.00 med deltagelse af stabs- og servicegruppen.”

Arbejdsformidlingen traf den 2. juni 2004 denne afgørelse:

”Vedr.: Tolkning for ansøger X

Som svar på skrivelse af 19. maj 2004, hvori Center for Døve søger om to-tolkning for ansøger X. Der gives afslag på to-tolkning på arbejdsdagen 28. maj 2004, hvilket tidligere er meddelt tolkeadministrationen.

Børne og Unge Området i Y amt har fremsendt program for temamødet den 28.5.2004 om etablering af opgaverelaterede teams. Programmet afvikles i tidsrummet kl. 9.30- 15.00 på arbejdspladsen med deltagelse af stabs- og servicegruppen, og der bevilges 5½ times tolkning til dette temamøde.

Det er Arbejdsformidlingens vurdering, at det vil være forventeligt, at man holder pauser i forbindelse med oplæggene. Det er en temadag, hvor der ikke forventes “tungt stof’ men dannelse af teams på arbejdspladsen. I ansøgningen er der heller ikke vægtet, at stoffet er af en særlig sværhedsgrad.”

(Klagevejledning ikke medtaget)

Den 2. juni 2004 traf AF endvidere denne afgørelse :

”Vedr. Tolkning for ansøger X.

Som svar på skrivelse af 19. maj 2004, hvori Center for Døve søger om to-tolkning for X til hendes arbejde. I bevillingsskrivelse af 14. maj 2004 til X har Arbejdsformidlingen bevilget ¾ time personlig assistance pr. uge i form af tolkebistand til de månedlige kontormøder, som det har været oplyst var af en varighed på 2-2½ time.

Der gives afslag på to-tolkning på arbejdspladsen til de månedlige kontormøder. Det forventes at der ved møderne tages hensyn til tolken og at der holdes pauser i samarbejde med tegnsprogstolken. Arbejdsformidlingen tilbyder at holde et personligt møde med virksomheden for at drøfte anvendelse af tegnsprogstolkning og muligheden for at tilrettelægge kontormøderne under hensyntagen hertil.”

(Klagevejledningen ikke medtaget)

3. Klagen til ankenævnet

De skrev i brev af 27. juni 2004:

” Klage over Arbejdsformidlingens afslag på to-tolkning på arbejdspladsen.

Jeg ønsker herved at klage over det afslag, jeg har modtaget fra AF i Y Kommune på min ansøgning i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 545 af 19.6.03 om kompensation til handicappede i erhverv om to-tolkning på min arbejdsplads i forbindelse med månedlige kontormøder og et temamøde vedr. etablering af opgaverelaterede teams.

Jeg fremsender snarest en uddybning af min klage vedlagt en faglig forklaring på behovet for to-tolkning ved min deltagelse i de nævnte møder.

Supplerende til Deres klage skrev De i brev af 20. juli 2004:

”Under henvisning til mit brev til Arbejdsmarkedets Ankenævn dateret 27. juni 2004 skal jeg herved uddybe min klage. Jeg ønsker at anke de afslag dateret 2. juni 2004, jeg har modtaget fra AF Århus på min ansøgning om to-tolkning på min arbejdsplads i forbindelse med månedlige kontormøder og et temamøde vedr. etablering af opgaverelaterede teams — ansøgningerne er indsendt i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 545 af 19.6.03 om kompensation til handicappede i erhverv.

Jeg er døvbleven og blev den 10. maj 2004 ansat i et flexjob som kontormedhjælper 16 timer ugentligt på Amtsgården i Århus i afdelingen “Børn og Unge”. Inden ansættelsen havde jeg en praktikperiode på ca. 2 ½ måned sammesteds. Umiddelbart inden havde jeg deltaget i projekt “Hørehæmmede i Arbejde” på xxxxx, og konsulent xxxxxx fra dette projekt var mig behjælpelig med at blive ansat i jobbet. I forbindelse med ansættelsen oplyste vi kontorchefen om, at der ikke ville være problemer i forbindelse med min deltagelse i møder, da jeg ville kunne få bevilget den nødvendige tolkebistand i henhold til lovgivningen vedr. kompensation til handicappede i erhverv.

Jeg udfører mit daglige arbejde uden brug af tolk. Jeg blev CI opereret for 2 år siden og klarer kommunikation med 3 - 4 personer ved hjælp af CI og mundaflæsning. Jeg skal én gang om måneden deltage i et stort kontormøde, hvor vi er 20 - 25 deltagere i et stort lokale. Til dette møde er jeg helt afhængig af tegnsprogstolke. Jeg har fået bevilling på ¾ time pr. uge til dette kontormøde fra AF i Y-kommune.

Mødet varer 2- 2¼ time og er meget informations- og diskussionsfyldt. Hele afdelingen skal have en hel måneds stof behandlet og diskuteret. Før min ansættelse blev der aldrig holdt pauser i løbet af mødet, men af hensyn til mine tolke bliver der nu holdt 5- 10 minutters pause. Min arbejdsgiver ønsker, jeg deltager i møderne.

Under praktikperioden, der gik umiddelbart forud for min ansættelse, deltog jeg i 2 kontormøder — begge gange med deltagelse af 2 tolke under hele mødet. Tolkebistanden i praktikperioden blev bestilt og betalt af xxxxxxx, der vurderede, at kontormødets form og indhold bevirkede, at det måtte betragtes som en 2-tolkeopgave. Tolkebistanden blev leveret fra Center for Døve i Århus.

Da jeg blev ansat i flexjob, søgte jeg tolkebistand via lovgivningen vedr. kompensation til handicappede i erhverv. Min ansøgning blev sendt til AF i Y kommune gennem Center for Døve. AF i Y Kommune bevilgede mig ¾ time personlig assistance pt. uge i form af tolkebistand til de månedlige kontormøder. Center for Døve vurderede, at opgaven fordrede medvirken af 2 tolke under hele kontormødet, men den 2. juni 2004 sendte handicapkonsulent yyyyy et afslag på min ansøgning om bevilling af to-tolkning til kontormøderne. Jeg modtog samtidig et afslag på to-tolkning til en temadag.

Min anke går på, at tolkeleverandørens faglige vurdering med hensyn til behovet for 2 tolke til opgaverne bliver afvist af AF i Y kommune

Jeg har til brug for denne anke bedt tolkeadministrator xxxxx Center for Døve, beskrive, hvorfor tolkeadministrationen ved Center for Døve vurderer kontormøderne som værende to tolkeopgaver. XXXX har i skrivelse dateret 5. juli 04 beskrevet tolkeadministrationens vurdering af opgaven, og jeg vedlægger kopi af denne skrivelse.

Det er mit ønske at få tolkebistand leveret, så jeg kan følge kontormødeme på min arbejdsplads, uden at dette skal have indflydelse på forløbet af møderne. Jeg ønsker ikke “at være til besvær” på kontormødeme. Jeg ved, at der gælder visse regler omkring tolkenes arbejdsforhold — disse må naturligvis følges, og det er min opfattelse, at det kun kan ske, hvis kontormøderne bliver dækket som en to-tolkeopgave. Det er væsentligt for mig som bruger af tolkebistanden, at tolkene har ordentlige arbejdsvilkår, således at jeg får leveret en optimal tolkning.

Jeg vil derfor gerne have afklaret, hvem der vurderer behovet for tolkebistanden: Tolkebruger (i dette tilfælde mig), leverandøren (ud fra en faglig vurdering) eller AF (ud fra hvilke forudsætninger)?

Jeg vil også gerne have afklaret, hvem der afgør, hvorfra tolkebistanden skal leveres: Tolkebruger (i dette tilfælde mig) eller AF — og ud fra hvilke kriterier, denne afgørelse skal træffes.

Ovenstående spørgsmål stiller jeg, fordi jeg har oplevet, at AF i Y-kommune, handicapkonsulenten, har bestilt tolk hos en anden leverandør af tolkebistand, end den, jeg har ønsket at bruge. Hvis situationen er den, at to leverandører af tolkebistand kan levere den ønskede ydelse, hvem bestemmer så, hvorfra ydelsen skal rekvireres ? Jeg ønsker naturligvis selv at bestille tolkebistand hos den leverandør, der opfylder mine kriterier for service, samarbejde og højt fagligt tolkeniveau.

Såfremt der er behov for yderligere oplysninger, står jeg gerne til rådighed hermed.”

De vedlagde Deres klagebrev en udtalelse fra Center for Døve, som i brev af 5. juli 2004 skrev:

” Vedr. tolkning til personalemøder for ansøger X.

Tolkeadministrationen ved Center for Døve har vurderet, at det er nødvendigt med to tolke for at sikre en nøjagtig tolkning af de personalemøder, som du deltager i månedligt på din arbejdsplads. To tolke arbejder sammen på den måde, at mens den ene tolker, så følger den anden tolkningen og hvis hun kan se, at den aktive tolk overser noget, eller fejler noget, så griber hun ind og retter det. Oftest ved at give besked på tegn til den aktive tolk, således at hun fletter rettelserne ind i sin tolkning. Man skiftes således til at være aktiv tolk, oftest i perioder på 10-15 minutter.

I de møder, vi skal tolke for dig, er der mange deltagere, ca. 20, og der er en livlig debat. Møderne bærer tydeligt præg af, at det er travle medarbejdere med mange informationer til hinanden.

Selvom debatten er styret af en mødeleder, er tempoet alligevel meget højt. Samtidig skal tolken nå, ved hvert nyt indlæg, at gøre opmærksom på, at det er en ny person, der taler, og gerne ved pegning eller navn, når det kendes, tilkendegive hvem der taler.

Ved livlig debat er det umuligt for den hørehæmmede selv at opfange, at de udsagn, der bliver tolket, bliver sagt af forskellige personer, og at det ikke er én og samme person, der siger det hele. Hvis tolkene ikke kan nå at gøre opmærksom på, ikke bare at der er skift, men også hvem der taler, vil det blive meget vanskeligt for den hørehæmmede at lære sine kolleger at kende, hvis man ikke ved, hvilke holdninger og meninger, den enkelte står for. Eftersom den hørehæmmede har øjenkontakt med tolken er det umuligt samtidig at se, hvem der taler, når der er mange tilstede.

Dette forhold alene taler for to tolke, og er en del af baggrunden for de overvejelser vi har haft i din sag.

Samtidig refererer medarbejderne naturligt nok meget indforstået til de for mødedeltagerne kendte forhold. Fragmentarisk omtales f.eks. faciliteter i de i afdelingen anvendte computersystemer, eller der refereres til formuleringer i lovtekster. Da tegnsprogstolkene ikke er en del af den samme arbejdshverdag, vil meget af det, der bliver sagt, ikke umiddelbart virke forståeligt, hvilket kræver endnu højere koncentration. Når der skal tolkes noget, der umiddelbart ikke giver mening for tolken selv, er det svært at være helt sikker på, at man gengiver det korrekt, og hvis der er forsinkelse i tolkningen, vil det være svært at huske nøjagtigt, hvad der blev sagt.

Endvidere foregår tolkningen simultant. Det vil sige, at samtidig med, at tolken tolker det, der lige er blevet sagt, så skal hun lytte til det, der siges lige nu, og eftersom tolkene oftest vil være et par sætninger bagud, er det meget koncentrationskrævende at levere en oversættelse på ét sprog, samtidig med at man lytter til en sætning på et andet sprog.

Af disse grunde har vi valgt at sende to tolke til dine møder, og det er således vores overbevisning, at hvis vi skal sikre en tolkning, hvor du kan følge hvad der bliver sagt af hvem, så må vi sende 2 tolke.”

4. Arbejdsformidlingens bemærkninger til klagen

AF skrev i brev af 7. september 2004:

”Den almindelige procedure ved bevilling af tegnsprogstolk for døve og hørehæmmede er, at Arbejdsformidlingen modtager en ansøgning fra den døve eller hørehæmmede - nogle gange i samarbejde med Center for Døve eller andre tolkeudbydere. I ansøgningen beskrives hvilke tolkeopgaver, der skal løses. Det kan være personalemøder, kurser i arbejdstiden eller det kan være mere dybdegående informationer om tekniske arbejdsprocesser osv. AF skal i forbindelse med sagsbehandlingen vurdere behovet for tolkebistanden. Tolkebistanden kan variere efter hvilke opgaver, der er tale om. Med hensyn til personalemøder har det i perioden 1994 til i dag været en almindelig procedure at det var en tolkeopgave, som kunne klares af en enkelt tegnsprogstolk. Kravet var selvfølgelig, at der var pauser, hvis mødet tog mere end en time. Der kan være andre opgaver, der er langt mere komplicerede i forhold til tolkeopgaven; det kan være i kursusforløb med et stort indhold af faglig viden, det kan være nogle meget tekniske beskrivelser af maskinfunktioner eller regnskabsfunktioner eller andet, hvor der kan være behov for at anvende to tolke.

I den konkrete sag havde jeg en samtale med ansøger X med hensyn til personalemødernes afholdelse og fik oplyst, at det var 2 ½ time uden pauser. Jeg meddelte ansøger X, at jeg ville prøve at ringe til arbejdsgiveren for at få uddybet begrundelsen for, at man holdt møder af den varighed uden pauser. Den 2. juni fik AF oplyst, at der var en kortere pause på et kvarter for hver time ved afholdelse af personalemøder. Der bevilges fra AF ¾ times tegnsprogstolk pr. uge til det månedlige møde. Den 7. juni blev AF kontaktet af Center for Døve som spørger, om afslaget, som er givet i forhold til brug af dobbelttolke i forbindelse med personalemøder, fastholdes. Og det kunne jeg oplyse, at det gjorde det. De oplyste, at de ikke vil påtage sig tolkeopgaven i forhold til ansøger X, hvilket AF tog til efterretning.

Arbejdsformidlingen har vurderet, at X har behov for tolkebistand til personalemødet og med baggrund i denne vurdering forsøges den 8.6. om andre udbydere af tegnsprogstolk vil påtage sig den omtalte opgave. Arbejdsformidlingen kontakter bl.a. Jysk TolkeService som efter en beskrivelse af opgaven vil overveje om de kunne påtage sig tolkeopgaven. Den 10.6. meddeler Jysk TolkeService, at de vil kunne påtage sig tolkeopgaven ud fra de beskrevne oplysninger. Jeg sender samme dag en mail til X om muligheden for at Jysk TolkeService vil kunne tolke til mødet. Og X svarer tilbage, at hun allerede havde bestilt tolk ved Center for Døve, og hun regner med, at jeg afbestiller tolken hos Center for Døve. Denne problemstilling opstår som følge af, at Center for Døve ikke havde meddelt X, at de havde nægtet at udføre tolkeopgaven den 16. juni. Den 10. juni om eftermiddagen sender X en mail til AF om, hvor kontormødet skal afholdes på Amtsgården og tidspunktet for afholdelse. Det oplyses samtidig, at det ikke er en tegnsprogstolk, men en TSK tolk der skal bruges, da X ikke kan aflæse en tegnsprogstolk.

I ankeskrivelsen fra X henvises der til at hun har deltaget i kursus på . og at man i den forbindelse har anvendt tolk ved kontormøder/personalemøder. Forud for oprettelsen af fleksjobbet var der gået 2 ½ måned, hvor X var i en praktikperiode, hvor konsulent .. var ansvarlig for praktikforløbet. Arbejdsformidlingen er på intet tidspunkt i den periode blevet kontaktet af . eller . i forhold til etablering af personlig assistance i form af tolk efter praktikperioden. På den måde er der gået en del oplysninger tabt omkring behovet for tolk. På det tidspunkt hvor Arbejdsformidlingen får ansøgningen og efterfølgende har kontakt til X er tiden til første personalemøde meget kort, hvilket ikke giver mulighed for at indhente oplysninger fra .. X har oplyst over Arbejdsformidlingen, at der fra Ole Kyndes side ikke er informeret om hvordan man sikrer at tolkens arbejdsmiljø bliver bedst muligt – det drejer sig om pauser, hvilke stole, der skal anvendes ved tolkning lysforhold og andre af den slags ting. Det er Arbejdsformidlingens opfattelse at X’s situation havde været klart forbedret ved at konsulent . tidligt i praktikperioden havde kontaktet Arbejdsformidlingen for at overbringe de oplysninger, der kunne være nødvendige ved bevilling af tolk efter praktikperioden.

I anken henvises til, at AF har afvist tolkeleverandørens faglige vurdering med hensyn til behovet for to tolke. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den faglige vurdering, som gives af tolkeleverandøren som vedlægges anken, er skrevet 5. juli, og sagsbehandlingen er foregået først i juni måned, hvor tolkebehovet var den 16. juni. De oplysninger, der forelå på det tidspunkt, hvor sagsbehandlingen foregik, var argumentet at ..havde brugt dobbeltolk i praktikperioden, og at der ikke var pauser ved personalemøderne og på baggrund af disse to oplysninger blev sagen behandlet.

I skrivelsen af 5. juli fra ..j er en langt mere uddybende beskrivelse af behovet for to tolke, end der blev fremlagt forud for bevillingen til mødet den 16. juni 2004.

Forud for Arbejdsformidlingens kommentar til skrivelsen fra .j er det vigtigt at være opmærksom på, at i perioden 1994 til foråret 2004 har der været afholdt flere hundrede personalemøder af samme art med 1 tegnsprogstolk. Behovet for 2 tegnsprogstolke startede i afslutningen af efteråret 2003 til nogle kursusforløb, og i foråret 2004 dukkede de første ansøgninger op om 2 tolke i forbindelse med personalemøder. Baggrunden for dette skift er det ikke muligt for Arbejdsformidlingen at afdække. En mulig årsag kunne være, at der i en lang periode fra 1994 frem til 2002 har været et udtalt mangel på tegnsprogstolke. En anden mulig årsag kunne være, at tolkekorpsets faglige kvalifikationer har ændret sig, så der er behov for en kontrollerende tolk ved siden af den aktivt tolkende tegnsprogstolk.

I skrivelsen fra . til X af 5. juli 2004 fremgår det, at der er behov for to tolke, da den ene er den aktive tolk, mens den anden tolk er fejlrettende på den tolkning, som den aktive aktive tolk laver. En årsag som nævnes i skrivelsen er, at der er mange deltagere på personalemødet (ca. 20), og at de snakker meget i munden på hinanden, hvilket giver yderligere problemer for tolken. Det nævnes i skrivelsen, at der er meget indforstået tale på møderne, hvilket tolkene har svært ved at få fat i. Den sidste ting som nævnes i skrivelsen er at tolkningen foregår simultant, hvilket al form for kommunikation igennem en anden person vil gøre. De to forhold, som nævnes skrivelsen, er problemområder, som burde have været behandlet på arbejdspladsen ved opstarten af X’s praktikperiode, da det altid vil være nødvendigt at indskærpe, at det kræver, at personerne på møder, hvor der skal bruges en anden form for kommunikation overholder ordførerens anvisninger. Det andet emne, som det også er vigtigt at få beskrevet er, at folk må vende sig af med at tale indforstået og i de situationer, hvor tolken ikke forstår, hvad der snakkes om, kan tolken stille spørgsmål til, hvad der forstås med det fremsatte. Arbejdsformidlingen har tilbudt at holde et møde med arbejdsgiveren for at få taget hul på løsningen af de to problemer. Tilbuddet står stadig ved magt, og det er Arbejdsformidlingens opfattelse, at det vil kunne løse nogle af problemerne. Med hensyn til den sidste problematik omkring simultanproblematikken er det et essentielt problem i forhold til at arbejde som tolk, og Arbejdsformidlingen stiller sig uforstående overfor, at denne problemstilling skulle kræve at der var to tolke på samme tid til mødet er fremkommet inden for det sidste år. Det har ikke tidligere vist sig at være et så omfattende problem. Det, der er oplyst overfor Center for Døve er, at der ikke vil være noget problem i at den ene tolk tolkede den første time og forlod så arbejdsstedet, og at den næste tolk så kom for at tolke på den sidste time.

På spørgsmål om, hvem der afklarer, hvilket behov for tolkebistand der er, er det Arbejdsformidlingens opfattelse, at det gør AF i henhold til bekendtgørelse nr. 545 af 19/6/2003 kapitel 3, § 21, stk. 4, hvor der står ”Arbejdsformidlingen afgør, om en ansøgning kan imødekommes.”Afgørelsen træffes ud fra oplysninger indhentet hos ansøger, arbejdsgiver, døvekonsulent ved Center for Døve, tegnsprogstolke fra Center for Døve eller andre tegnsprogstolkeudbydere og andre instanser, som i en konkret sag kan oplyse om, hvad det er for et fagligt niveau, der skal tolkes på og varigheden af tolkeopgaven.

På spørgsmål om hvem, der skal udføre tolkebistanden, er det AF’s oplevelse, at det er tolkebrugeren, som kan vælge mellem de udbydere, der kan udbyde tolke som er uddannet. Det er dog vigtigt her at nævne, at i henhold til bekendtgørelse 545 af 19/6/2003 kapitel 3, § 24 stk. 1 kan tilskuddet til tegnsprogstolkning ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve. I den konkrete sag var det sådan, at den tolkeudbyder, som X havde søgt om skulle udføre tolkeopgaver, nægtede at udføre opgaven med mindre de kunne få ret til at bruge 2 tolke. Som følge af den meget korte tid, der var til hendes behov for tolke, foretog Arbejdsformidlingen det tiltag, at man kontaktede nogle forskellige firmaer, som udbyder tegnsprogstolke. Da der var et firma som tilbød at udføre den beskrevne tolkeopgave, kontaktede Arbejdsformidlingen X og gav tilbudet om at et andet firma ønskede at udføre tolkeopgaven i henhold til den bevilling, som Arbejdsformidlingen havde givet. Ud fra den mail, som er sendt fra X, opfatter Arbejdsformidlingen, at X var indforstået med, at et andet firma udførte den tolkemæssige opgave til mødet den 16. juni 2004.

Udviklingen i sagen efter den indgivne anke

Det firma, som udfører tolkeopgaven den 16. juni 2004, har senere pr. telefon oplyst for Arbejdsformidlingen, at måden mødet afvikles på arbejdspladsen kræver, at de ved en fornyet tolkning for X har behov for at anvende to tolke. Dette har Arbejdsformidlingen bedt tolkeudbyderen sende som en skriftlig kommentar til den afviklede tolkning, men har ikke modtaget nogen skrivelse endnu. Den 23. august 2004 blev Arbejdsformidlingen kontaktet af fra Center for Døve, da der var indgået en bestilling om tegnsprogstolk til X’s næste møde på sin arbejdsplads. Center for Døve ønsker stadig dobbelttolk på, hvis de skal udføre opgave. Arbejdsformidlingen vurderer at det ikke er muligt at skaffe en anden tolkeudbyder, der vil tolke mødet uden at anvende to tolke. Derfor bevilges der i den konkrete situation mulighed for at anvende to tolke. Denne beslutning skal ikke ses som at Arbejdsformidlingen nu vurderer, at der er behov for to tolke, men for at sikre, at der overhovedet er nogen tolk til X’s personalemøde. Den afsluttende beslutning tages, når anken er behandlet.

I skrivelse af 27. juni 2004 vedrørende “Klage over Arbejdsformidlingen afslag på to-tolkning på arbejdspladsen”nævnes der en klage over det afslag, der er givet på to-tolkning vedrørende etableringen af opgaverelaterede teams.

Arbejdsformidlingen skal henvise til bevillingsskrivelsen af 2. juni 2004 (bilag 11). Derudover skal præciseres, at formiddagens program (bilag 4a) er et oplæg om formålet med at etablere teams, det vil sige et oplæg i monologform. Dernæst deles der op i mindre grupper, hvor der dannes teams og derefter holdes et kort møde i den mindre teamgruppe, hvor der skal aftales de næste skridt i teamsamarbejdet. Der vil opstå pauser alene i forbindelse med opdelingen af dagen, og der vil være pauser i forhold til frokost. Det er muligt, at en tolk ikke ville kunne tolke fra kl. 9.30 til kl. 15.00, men der stiller Arbejdsformidlingen sig åben for, at man lod en tolk tolke om formiddagen og en anden tolk tolke om eftermiddagen.

Kopi af bemærkningerne er sendt til X.”

5. Nyt efter klagen

De skrev den 15. september 2004:

”Bemærkninger til tidligere fremsendt klage journalnr. 2004-7-0017

Handicapkonsulent .., AF i Y kommune har refereret en samtale med Børn og Ungeafdelingen den 2. juni 2004 om pauser ved kontormøder mv.

Notat fra Børn og Ungeafdelingen vedlægges.

På side 2 i bemærkninger fra AF i Y kommune anføres, at X ikke var informeret om, at Center for Døve havde nægtet at udføre tolkeopgaven.

Jeg var imidlertid informeret om, at Center for Døve ikke kunne acceptere at udføre tolkeopgaven med 1 tolk og på afslaget var det oplyst, at såfremt der kunne skaffes tolk, ville der blive ydet tolkebistand, og derfor undersøgte jeg ikke andre muligheder.

Da handicapkonsulent .. sendte en mail og oplyste mig om, at han havde skaffet tolk fra Jysk Tolke-service, blev jeg meget overrasket, da jeg ikke var blevet informeret om, at der var mulighed for, at benytte tolke fra andre bureauer, og at andre kunne bestille tolke for mig. Jeg så mig derfor nødsaget til at bede .. om at afbestille min bestilling hos Center for Døve.

Jeg er i øvrigt af den opfattelse, at arbejdspladsen har accepteret mit handicap, og det fungerer utrolig godt, når der er 2 tolke ved møderne. De har mulighed for at forlade lokalet på skift, og der holdes også en pause på 5-10 minutter i hvert kontormøde.”

.

Deres brev var vedlagt bemærkninger fra Y Amt, Børn og Unge Området, som i brev af 15. september 2004 skrev:

”Børn og Ungeafdelingen er gennem X blevet orienteret om de bemærkninger AF Århus har til den klage, som hun har sendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn vedrørende tolkebistand ved kontormøder mv. i Børn og Ungeafdelingen.

AF Århus v/handicapkonsulent har refereret en telefonsamtale af 2. juni 2004, hvor Børn og Ungeafdelingen skulle være indforstået med, at der holdes et kvarters pause i hver time.

Ovennævnte telefonsamtale huskes meget nøje i Børn og Ungeafdelingen, det blev pointeret overfor ., at der ikke tidligere havde været holdt pauser i det 2 timer lange kontormøde, men at vi var indstillet på, at der fremover holdes en pause på 5-10 minutter, dvs. altså 2½- 5 minutter i hver time. Dette accepterede ...”

.

Ved brev af 21. januar 2004 har AF fremsendt indhentet udtalelse fra Jysk- Tolkeservice, som til AF i brev af 17. september 2004 skrev:

” I forbindelse med tolkning hos X vurderer vi, at det er en to tolkeopgave, da der i personalemødet er svært fagligt stof, altså mange fagudtryk. Ligeledes foregår personalemødet i et højt tempo med kun få og korte pauser, hvilket ikke er i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne for tegnsprogstolkene. For at få en optimal tolkning både for den døve/hørehørehæmmede samt for tolkene, skal der være pauser svarende til en varighed af 10-15 min for hver tolketime. Øvrige oplysninger kan findes på www Jysk-tolkeservice.dk.

Disse arbejdstidsregler både med til at værne om tolkene men bestemt også om brugerne, da en bruger ikke vil få optimal tolkning, hvis tolken er træt og ukoncentreret pga. manglende pauser.

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.”

6. Regler

Lov om kompensation til handicappede m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001 med de ændringer, der følger af lov nr. 1038 af 17. december 2002 og lov nr. 418 af 10. juni 2003

§ 1. Loven har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.

§ 2. Loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.

§ 4. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af

.

2) alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand ved udførelsen af erhverv mv., herunder tolkebistand,

§ 5. Personlig assistance kan ydes under

1) beskæftigelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,

2) beskæftigelse i job med lønstilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) beskæftigelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

4) deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beksæftigelsesindsats.

§ 7. Den personlige assistent ansættes i virksomheden på normale vilkår, eller den personlige assistance rekvireres som tegnsprogstolkning efter nærmere fastsatte regler herfor. Den personlige assistent kan endvidere rekvireres hos et vikarbureau. Den handicappede person skal forud for ansættelse af en assistent godkende denne.

Stk. 2. Tilskud kan kun ydes til en bestemt arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed.

Stk. 3. Tilskud kan ydes for assistance i gennemsnitlig indtil 20 timer pr. uge for en bestemt periode eller indtil videre. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold, jf. § 5, stk. 2, kan der ydes tilskud op til fuld tid. En handicappet person, der har mere end ét af de i § 4 nævnte handicap eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til fuld tid.

Stk. 4. Der kan ydes refusion af udgifter til den personlige assistent ved arbejdsbetingede rejser og til vikardækning ved assistentens længerevarende sygdom og lignende.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der kan ydes tilskud til den personlige assistent under den handicappede persons sygdom, og i hvilket omfang der kan ydes tilskud, hvis den personlige assistent er syg.

Bekendtgørelse nr. 545 af 19. juni 2003 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

§ 1. Formålet med reglerne om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er at give personer med handicap kompensation for handicappet, således at disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.

§ 10. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv m.v., og som på grund af

1) synsnedsættelse eller ordblindhed er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i stand til at læse,

2) alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand, herunder har behov for tolkebistand,

3) meget betydelig nedsat funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand og

4) handicap i øvrigt har anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand.

§ 11. Personlig assistance kan søges af personer med handicap, som

1) søger ansættelse eller er ansat i en stilling på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,

2) søger ansættelse eller er ansat i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) søger ansættelse eller er ansat i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) deltager i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

5) påtænker at etablere selvstændig virksomhed eller er selvstændige erhvervsdrivende på det almindelige arbejdsmarked.

Stk. 2. Tilskuddet til personlig assistance kan først ydes, når den pågældende er i erhverv.

§ 13. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre.

Stk. 2. Assistancen kan fordeles på flere assistenter. Den samlede assistance må ikke overstige det maksimale timeantal, der kan bevilges, jf. § 15.

§ 14. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet. Personen med handicap skal selv kunne udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver.

Stk. 2. Ansættelsen af den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp.

§ 15. Der kan bevilges tilskud op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder 37 timer om ugen. Ved færre arbejdstimer beregnes tilskuddet forholdsmæssigt.

Stk. 2. En person, der har mere end ét af de i § 10 nævnte handicap eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til fuld tid (d.v.s. op til 37 timer om ugen).

Stk. 3. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold, jf. § 16, stk. 1, kan der ydes tilskud op til fuld tid. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen.

Stk. 4. Bevilling kan gives for en bestemt periode eller indtil videre.

§ 21

Stk. 4. Arbejdsformidlingen afgør, om en ansøgning kan imødekommes

§ 24. Til assistance i form af tegnsprogstolkning, mund-håndsystem tolkning og skrivetolkning, jf. § 12, stk. 4, ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning. Tilskuddet kan ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve.

Versioner

1. 2006-02-02