Selvforskyldt ledighed udeblivelse uopfordret jobsøgning refusion kassens skøn
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9910@2006-02-02/da
Indhold
Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den
Nævnet traf denne
NN anses som selvforskyldt ledig den 11. september 2003. NN skal derfor gennemgå en effektiv karantæne på 3 uger med virkning fra den 11. september 2003.
NN skal ikke tilbagebetale de med urette modtagne dagpenge.
A-kassen er ikke berettiget til refusion for udbetalte dagpenge i karantæneperioden.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund at
– NN ved indkaldelsen til samtale på AF den 11. september 2003 kl. 9.30 blev gjort opmærksom på, at udeblivelse kunne få betydning for hans dagpenge,
– NN er gjort opmærksom på, at der er mødepligt,
– NN ikke mødte, idet han opsøgte en arbejdsgiver som han havde fået et tip om eventuelt havde et ledigt job på fuld tid,
– der forelå ikke nogen aftale med arbejdsgiveren om, at NN skulle møde kl. 9.30 den 11. september 2003,
– NN ikke blev ansat, idet der ikke var et ledigt job,
– NN mødte i a-kassen den 11. september 2003 om eftermiddagen og forklarede forløbet,
– NN den 1. april 2004 blev ansat hos den arbejdsgiver han opsøgte den 11. september 2003 og
– NN siden 2002 har haft tilknytning til denne arbejdsgiver.
Ankenævnet bemærker, at et medlem anses som selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde en jobplan uden en gyldig grund. Dette gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, f.eks. hvis et medlem udebliver uden gyldig grund, jf. § 11, stk. 3 nr. 1 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.
De gyldige grunde er udtømmende opregnet i kapitel 3 i bekendtgørelsen.
Ankenævnet lægger vægt på, at NN ikke mødte til samtalen hos AF den 11. september kl. 9.30, idet han opsøgte en arbejdsgiver, som han havde fået et tip om eventuelt kunne ansætte ham.
Ankenævnet finder, at NN ikke har haft vilje til at møde til samtalen om jobplanen på AF. Ankenævnet lægger vægt på at NN ikke kontaktede AF, men mødte hos arbejdsgiveren, XX, København K den 11. september 9.30 på samme tidspunkt som samtalen på AF skulle begynde. Medlemmet kontaktede ikke AF i denne forbindelse.
NN skal ifølge Arbejdsdirektoratets afgørelse af 27. oktober 2004 ikke betale de uberettiget udbetalte dagpenge tilbage.
Efter § 3, stk. 1., 1. pkt. i bekendtgørelsen om refusion har en a-kasse ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser.
Det fremgår af § 5, stk. 1 i bekendtgørelsen om refusion, at hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.
Ankenævnet finder ikke, at a-kassens skøn kan anses for forsvarligt begrundet, hvorfor a-kassen ikke har ret til refusion.
Det forhold, at medlemmet har pligt til at søge arbejde på den måde, der er almindelig inden for det pågældende faglige område, og at der generelt også skal reageres uopfordret på tip om arbejde, ændrer ikke på det faktum, at et medlem skal overholde aftaler med AF, herunder møde til de møder og andet, som AF indkalder til. Et medlem kan således ikke selv vælge, om han uopfordret vil søge job, eller om han vil møde frem til et indkaldt møde på AF på det aftalte tidspunkt.
Ankenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at der ikke forelå nogen aftale med XX om en personlig samtale mellem NN og arbejdsgiveren.
NN tog selv initiativet til en personlig samtale ved et fremmøde netop kl. 9.30, uagtet han var indkaldt til møde på AF kl. 9.30, og at han var vejledt om, at der var mødepligt til mødet på AF, og at det kunne få konsekvenser, hvis han ikke mødte op.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 63, stk. 1, nr. 4 og stk. 4, § 86 stk. 4, Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed § 11 stk.1 og stk. 3, litra 1 og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte dagpenge § 3 og § 5, stk. 1.
Nævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 27. oktober 2004.
A-kassen har i sin klage og efterfølgende i brev af 7. december 2004 henvist til 3 afgørelser, hvori direktoratet tidligere har truffet afgørelse.
Ankenævnet skal i den forbindelse alene henvise til direktoratets besvarelse til a-kassen, idet ankenævnet ikke har behandlet sagerne vedrørende de 3 nævnte medlemmer.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet A-kasse
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
” Den 11. september 2003 udeblev De fra en samtale om udarbejdelse/revision af en jobplan hos AF.
De tog kontakt til Deres a-kasse den 11. september 2003 om eftermiddagen og forklarede, at De havde været til en jobsamtale om formiddagen.
A-kassen traf afgørelse om, at Deres handlemåde ikke skulle sidestilles med et afslag.
A-kassen sendte sagen til direktoratet den 29. september 2003.
Direktoratet sendte den 2. februar 2004 en indberetning til Deres a-kasse, hvori direktoratet bad a-kassen tage stilling til, om De på grund af udeblivelsen hos AF var selvforskyldt ledig, og derfor skulle have en 3 ugers karantæne.
Den 9. marts 2004 fastholdt Deres a-kasse sin afgørelse.
Den 29. juni 2004 sendte direktoratet et brev til Dem, hvori direktoratet gjorde Dem opmærksom på, at vi agtede at træffe en ny afgørelse i sagen.
Direktoratet orienterede i brevet om, at hvis vi ikke havde modtaget Deres bemærkninger inden for 14 dage, havde direktoratet ret til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Direktoratet modtog den 19. juli 2004 Deres klage over vores afgørelse.
Den 27. oktober 2004 sendte direktoratet Dem denne afgørelse, som endvidere er sendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn.”.
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 27. oktober 2004 denne afgørelse:
” De er selvforskyldt ledig. De skal have en karantæne på 3 uger.
Karantænen har virkning fra den 11. september 2003.
De skal ikke betale de dagpenge, der er udbetalt i karantæneperioden tilbage.
Begrundelse
De blev indkaldt skriftligt og personligt til et møde hos AF den 11. september 2003. Der var ifølge brevet tale om et møde, hvor De skulle have udarbejdet/revideret en jobplan, og De havde mødepligt. Det var også oplyst, at det kunne få konsekvenser for Deres ret til dagpenge, hvis De ikke mødte frem.
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet udebliver fra en samtale om udarbejdelse/revision af en jobplan uden en gyldig grund, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, og kapitel 3, i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed. De gyldige grunde er vedlagt til orientering.
Det fremgår endvidere af § 11, stk. 5, i ovennævnte bekendtgørelse, at det ikke skal sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale.
Direktoratet bemærker, at det fremgår af direktoratets praksis — som beskrevet i direktoratets vejledning til bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998— at hvis en udeblivelse fra en samtale om jobplan m.v. skyldes, at medlemmet var til en jobsamtale med en arbejdsgiver, hvor jobsamtalen var aftalt forud for indkaldelsen, skal udeblivelsen ikke sidestilles med et afslag.
Uopfordrede henvendelser om job efter at medlemmet har modtaget indkaldelsen til samtalen, vil ikke kunne fritage medlemmet for at møde til samtalen på AF.
A-kassen kan dog altid konkret vurdere, at et medlems udeblivelse fra en indkaldt samtale ikke skal sidestilles med et afslag.
Dette forudsætter, at medlemmet har haft vilje og evne til at møde til samtalen.
Direktoratet finder ikke, at De kan anses for at have haft vilje og evne til at møde til samtalen, da De var til en jobsamtale, som ikke var aftalt forud for indkaldelsen fra AF.
Direktoratet, har i den forbindelse lagt vægt på, at:
– De i indkaldelsesbrevet var gjort opmærksom på, at der var mødepligt og det kunne få konsekvenser for Deres ret til dagpenge, hvis De ikke mødte frem
– De i stedet for at møde til samtalen på AF, tog til XX for at høre om de havde et job ledigt jf. et tip.
De har således afslået at være med til at udarbejde/revidere en jobplan.
Direktoratet finder således, at Deres udeblivelse skal sidestilles med et afslag.
De er derfor selvforskyldt ledig, og De skal have en karantæne på 3 uger fra den 11. september 2003, jf. § 36 og 37, i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.
Der henvises i øvrigt til § 63, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.
I henhold til § 86, stk. 1, i ovennævnte lovbekendtgørelse, skal et medlem, der med urette har fået for eksempel dagpenge betale beløbet tilbage, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder.
Endvidere fremgår det af § 86, stk. 4, i samme bekendtgørelse, at a-kassen ikke har ret til refusion, med mindre medlemmet har begået svig.
De har i forbindelse med behandlingen af sagen ikke afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser.
De skal derfor ikke betale udbetalte dagpenge i karantæneperioden tilbage.
Klagevejledning
De kan klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at De har fået dette brev, jf. § 99, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
De skal sende klagen til Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.
Direktoratet sender Deres klage til ankenævnet sammen med sagen og eventuelle bemærkninger.
Gentagelsesvirkning
Hvis De 2 gange inden for 12 måneder bliver selvforskyldt ledig, kan De ikke få dagpenge, før De har haft arbejde i mere end 300 timer i en periode på 10 uger.
Arbejdet skal være udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og der må ikke være givet offentligt løntilskud til arbejdet.
De kan læse om dette i § 39, stk. i og 2, i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.
Information
Sagsfremstillingen og de anvendte regler fremgår af de følgende sider. De
kan også finde reglerne på vores hjemmeside under “Regler”. Direktoratet har sendt en kopi af dette brev til a-kassen.
A-kassen kan fortælle Dem om konsekvenserne af afgørelsen.
Hvis De i øvrigt har spørgsmål til dette brev, er De velkommen til at ringe til undertegnede.
Det skal bemærkes, at direktoratet har noteret sig, at i klage af 19. juli 2003 fra Dem til direktoratet har De oplyst, at idet De skal have en karantæne på 3 uger, ønsker De at klage over afgørelsen.
Det fremgår ikke, om De også vil klage, hvis De ikke skal betale de dagpenge tilbage, som De havde fået i karantæneperioden.
Direktoratet har alligevel sendt denne afgørelse til Arbejdsmarkedets
Ankenævn sammen med sagens akter, herunder Deres klage af 19. juli
2004 til direktoratet. Der er vedlagt en kopi af brevet til Ankenævnet.
NN, cpr.nr.
Direktoratet har i dag skrevet til ovennævnte, som det fremgår af vedlagte
kopi.
Direktoratet skal meddele, at a-kassen ikke har krav på refusion af de med
urette udbetalte dagpenge, jf. direktoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni
2003 om arbejdsløshedskassers ret til refusion for udbetalte ydelser § 3 samt lovens § 86 stk. 4.
Idet vi har ændret a-kassens afgørelse, skal vi bede a-kassen om at opgøre tilbagebetalingsbeløbet på ny.
Direktoratet skal bemærke, at a-kassen vil blive registreret for en fejl. Sagen er registeret med udfaldskoden RN N14 S02.
Klagevejledning
De kan klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at De har
fået dette brev, jf § 99, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De skal sende klagen til Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.
Direktoratet sender Deres klage til ankenævnet sammen med sagen og eventuelle bemærkninger.
3. Klagen til ankenævnet
NN skrev den 19. juli 2004:
”Jeg kan ikke godtage Arbejdsdirektoratets afgørelse om at jeg skal have en karantæne på 3 uger.
Som tidligere oplyst var jeg den 11. september 2003 til en samtale om et ordinært job og derfor kunne jeg ikke møde til samtalen den pågældende dag.
Jeg mener ikke jeg har gjort noget forkert. Tværtimod har jeg fulgt den vejledning jeg har fået i min afdeling og på AF, nemlig at søge arbejde og også søge arbejde uopfordret.
Det er efter min mening almindeligt at få et arbejde der søges uopfordret og ikke mindst hvis det bygger på tip fra venner og bekendte hvor det gælder om at være den første mand på stedet og hvor en samtale med arbejdsgiveren ikke kan aftales på forhånd. Jeg tog netop til denne samtale fordi jeg fik et tip af en ven og jeg handlede med det samme i håb om at jeg fik jobbet.
Jeg stiller mig derfor helt uforstående overfor Arbejdsdirektoratets afgørelse.”
Kassens afdelingen skrev den 11. november 2004:
KLAGE TIL ARBEJDSMARKEDETS ANKENÆVN OVER AFGØRELSE TRUFFET AF ARBEJDSDIREKTORATET I BREV AF 27. OKTOBER I SAG VEDRØRENDE VORS MEDLEM NN. CPR.NR.;
I brev af 27. Oktober 2004 har Arbejdsdirektoratet truffet beslutning om, afdelingen skal ændre afgørelse i sag vedrørende vores medlem NN. Arbejdsdirektoratet mener, at vores medlem skal pålægges en karantæne på 3 uger i forbindelse med udeblivelse fra en samtale på AF den 11. September 2003. Medlemmet deltog på mødetidspunktet i en jobsamtale med en arbejdsgiver.
Arbejdsdirektoratet meddeler endvidere, at afdelingen ikke har krav på refusion samt at afdelingen vil blive registreret for en fejl.
Vi mener, at Arbejdsdirektoratet har truffet en forkert afgørelse som vi vil anke af følgende grunde
1) Medl. har fulgt den vejledning han har fået i AF og i afdelingen i forhold til at være aktivt jobsøgende.
2) Medl. har reageret på et tip om et muligt job hvis han øjeblikkeligt kontakter den pågældende arbejdsgiver.
3) Medl. har fulgt en normal jobsøgningskultur’ på afdelingens faglige område. Her er det ikke et krav, at jobsamtaler aftales på forhånd. Det er tværtimod almindelig praksis, at reagere uopfordret på tip om arbejde.
4) Som bilag vedlægges 3 sager hvor Arbejdsdirektoratet i enslydende sager har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke skal pålægges en karantæne.
Sagerne gælder
a) AA, cpr. nr.: Medlemmet udebliver fra samtale på AF den 25. maj 2004 da han deltog i en dokumenteret uopfordret jobsamtale hos en privat arbejdsgiver. Sagen behandles af Det Udvidede Rådighedstilsyn og henlægges ved afgørelse den 2. juli 2004.
b) BB.:: Medlemmet udebliver fra en samtale på AF den 4. februar 2004 da han deltog i en uopfordret dokumenteret jobsamtale hos en offentlig arbejdsgiver. Medlemmet påbegynder herefter ordinært arbejde den 6. februar 2004. Sagen behandles og henlægges af det Udvidede Rådighedstilsyn den 9. januar 2004.
c) CC, cpr. nr.: udebliver fra samtale på AF den 19. august 2002 da han deltager i en uopfordret jobsamtale hos en privat arbejdsgiver. Medlemmet påbegynder efterfølgende ordinært arbejde. Sagen henlægges af Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn den 14.maj 2003.
I afgørelse af 27. oktober 2004 træffer Arbejdsdirektoratet en beslutning, der begrænser medlemmets jobsøgningsmuligheder og dermed muligheder for at få et ordinært arbejde. I flere konkrete situationer (se bilag) opnår medlemmet ordinært arbejde ved uopfordret jobsøgning
Endvidere er afgørelsen i strid med afgørelser truffet af Arbejdsdirektoratet i lignende sager.
Vi finder det også forkert, at Arbejdsdirektoratet ikke foretager en konkret vurdering af sagen, men blot henviser til et sæt generelle formuleringer i vejledning nr. 238 af 21. december 1998.
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet skrev den 27. oktober 2004
”Direktoratet sender klage over afgørelse af 27. oktober 2004.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at
ændre afgørelsen.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Direktoratet skrev den 22. november 2004:
”Direktoratet sender a-kassens klage over afgørelse af 27. oktober 2004.
Direktoratet bemærker, at medlemmet har pligt til at søge arbejde på den
måde, der er almindelig inden for det pågældende faglige område, der henvises til § 10, stk. 3 i direktoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003.
Direktoratet kan derfor ikke være uenig med a-kassen i, at der også skal reageres uopfordret på tips om arbejde, ligesom det ikke er et krav om, at jobsamtaler skal være aftalt på forhånd.
Dette ændrer dog ikke på, at medlemmet skal overholde kontakten med AF og møde til de aktiviteter, som AF indkalder til. Det betyder, at et medlem ikke selv kan vælge om han uopfordret vil søge job i stedet for at møde til en indkaldt aktivitet på AF.
Direktoratet henviser til § 11, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 og praksis.
Det følger af direktoratets praksis — som tidligere var beskrevet i direktoratets vejledning til bekendtgørelse nr. 1073 af 2l. - december 1998 - at hvis en udeblivelse fra en samtale om jobplan m.v. skyldes at medlemmet var til en jobsamtale med arbejdsgiver, hvor jobsamtalen var aftalt forud for indkaldelsen skal udeblivelsen ikke sidestilles med et afslag.
Uopfordrede henvendelser om job efter at medlemmet har modtaget indkaldelse til samtale vil ikke kunne fritage medlemmet for at møde til samtale på AF.
Ved bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed blev gældende praksis, hvorefter en udeblivelse ikke kan sidestilles med et afslag, hvis udeblivelsen skyldes at medlemmet er til en jobsamtale indarbejdet i bekendtgørelsen. Der henvises til pkt. 6 i direktoratets rundskrivelse nr. 67/01 om ny bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning og § 11, stk. 5 i ovennævnte bekendtgørelse.
Denne bestemmelse er uændret videreført i den gældende bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.
Det fremgår af sagen, at medlemmet ikke på forhånd havde en aftale med arbejdsgiveren om en jobsamtale, jf. afdelingens brev af 27. november 2003. Det er på den baggrund direktoratets opfattelse, at medlemmet har valgt at opsøge en arbejdsgiver i stedet for at møde på AF.
Direktoratet kan i øvrigt konstatere, at medlemmet siden 2002 har haft tilknytning til arbejdsgiveren.
For så vidt angår de tre konkrete sager, a-kassen henviser til bemærkes, at det i ingen af sagerne fremgår, at jobsamtalerne var uopfordrede:
I de to sager, der vedrører BB og CC har direktoratet i begge tilfælde lagt til grund, at der har været tale om jobsamtaler, der har været aftalt på forhånd.
I den ene sag mundede samtalen ud i en ansættelse ved - Kommune. Ud fra forløbet og arbejdsgiveren - - Kommune - har direktoratet skønnet, at der har været tale om en samtale, der har været aftalt på forhånd.
I den anden sag har arbejdsgiveren hverken be- eller afkræfte om medlem met havde været til en aftalt jobsamtale. Direktoratet har derfor ladet tvivlen komme medlemmet til gode.
I den sidste sag burde det have været undersøgt nærmere, om der havde været tale om en på forhånd aftalt jobsamtale inden sagen var blevet afsluttet den 2. juli 2004.
Direktoratet mener dog ikke, at det kan få indflydelse på afgørelsen i den foreliggende sag.
Direktoratet henviser til:
– Praksis på området, som senest er meldt ud i rundskrivelse nr. 67/0l
– Det fremgår klart af sagen, at ansættelsen ikke var aftalt på forhånd
– Medlemmet vælger at udeblive fra mødet på AF.
– De omtalte afgørelser kan ikke have påvirket a-kassens afgørelse, idet to af de tre er truffet efter, at a-kassen har afgjort den foreliggende sag, ligesom a-kassen i ingen af sagerne selv har undersøgt om jobsamtalerne har været aftalt på forhånd.
Direktoratet mener derfor, at a-kassen ikke kan anses for at have udøvet et forsvarligt skøn, og vil derfor ikke have krav på refusion af udbetalte dagpenge, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om ret til refusion af ud- betalte ydelser.
Endelig bemærker direktoratet, at sagen er afgjort efter en konkret vurdering.
Direktoratet har lagt til grund, at medlemmet ikke er omfattet af § 11, stk. 5 i bekendtgørelse nr.514 af 17. juni 2003, idet der var tale om en uopfordret jobsamtale.
Direktoratet har herefter vurderet om medlemmets udeblivelse fra mødet ikke skal sidestilles med et afslag. Denne vurdering forudsætter dog, at medlemmet har haft vilje til at møde til samtalen.
Det er direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke har haft denne vilje, idet han i stedet for at møde til samtale på AF uopfordret valgte at søge arbejde.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen er fremsendt til Ankenævnet den 27. oktober 2004.
Kopi af brevet er sendt til a-kassen.
Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”
5. Nyt efter klagen
A-kassens afdeling, skrev den 7. december 2004:
”Vi har i brev af 22. november 2004 fra Arbejdsdirektoratet modtaget direktoratets replik i sag vedrørende vores medlem NN.I Arbejdsdirektoratets brev på side 2 står,
– de to sager, der vedrører BB og CC har direktoratet i begge tilfælde lagt til grund, at der har været jobsamtaler, der har været aftalt på forhånd.
– den ene sag mundede samtalen ud i en ansættelse ved - Kommune. Ud fra forløbet og arbejdsgiveren — Kommune — har direktoratet skønnet, at der har været tale om en samtale, der har været aftalt på forhånd.
– den anden samtale har arbejdsgiveren hverken be - eller afkræftet om medlemmet har været til en aftalt jobsamtale. Direktoratet har derfor ladet tvivlen kommet medlemmet til gode.
Vi vil i den forbindelse endnu engang understrege at ingen af ovennævnte jobsamtaler var aftalt på forhånd.”
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.
Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger
§ 86.
Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuld ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed
§ 11. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem:
melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan,
Stk. 4. Det er et krav, at AF har indkaldt medlemmet skriftligt og personligtil samtalen.
Stk. 5. Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale eller begynder arbejde samme dag.
Gyldige grunde
§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.
Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.
Helbred
§ 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for:
1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud efter en jobplan.
Transport
§ 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til:
1) omlægning af offentlige transportmidler,
2) ændring af arbejdstidens placering, eller
3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan .
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Pasning af familie
§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Efterløn
§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.
Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved:
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Deltidsforsikredes arbejdstid
§ 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Tab af supplerende dagpenge
§ 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.
Frigørelsesattest
§ 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Arbejde i udlandet
§ 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet:
1) under ansættelsen har bopæl i Danmark,
2) er udsendt af den danske stat, eller
3) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.
Stk. 2. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Produktion af krigsmateriel
§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved:
1) afslag på et tilbud efter en jobplan, og
2) ophør i et tilbud efter en jobplan.
Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
§ 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få:
1) støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Arbejdspladsen
§ 23. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.
Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.
§ 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for at:
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller
3) begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Det er et krav:
1) at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet,
2) at ægtefællens eller samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde mv. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og
3) at medlemmets daglige transporttid fra ægtefællens eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 3. Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Fratrædelsesgodtgørelse
§ 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
Stk. 2. Det er et krav:
1) at godtgørelsen gives som et led i en fratrædelsesordning, og
2) at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.
Fysisk vold
§ 26. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever udøver fysisk vold mod medlemmet, når:
1) ophøret og flytningen sker inden for 2 måneder efter, at den fysiske vold er udøvet, og
2) det ved en lægeattest eller en politianmeldelse dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, selv om medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle eller samlevers side.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Det formidlede arbejde
§ 27. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om rådighed.
Overtagelse af arbejde mv., som et medlem selv har fundet
§ 28. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal:
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller
3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at fortsætte udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt.
Stk. 3. Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet overtager, er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge.
Stk. 4. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal:
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller
3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Overtagelse af formidlet arbejde
§ 29. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er formidlet af a-kassen, andre aktører eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Flere arbejdsforhold
§ 30. Et medlem kan opsige et af flere arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om ugen, hvis medlemmets samlede arbejdstid efter opsigelsen ikke kommer ned på et timetal om ugen, der kan give ret til supplerende dagpenge.
Sammenfald mellem arbejde og bolig
§ 31. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan disponere over boligen.
Stk. 2. Det er et krav:
1) at medlemmet ikke har haft indflydelse på grunden til, at der ikke længere kan disponeres over boligen, og
2) at arbejdet ikke kan udføres fra den nye bolig.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Manglende færdigheder
§ 32. Et medlem kan ophøre i et tilbud om uddannelse efter en jobplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen.
Rimeligt tilbud mv.
§ 33. Et medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regionale Arbejdsmarkedsråd.
Aftjene værnepligt mv.
§ 34. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN‑tjeneste eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.
Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved:
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan,
2) afslag på et tilbud efter en jobplan, og
3) ophør i et tilbud efter en jobplan.
Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse
§ 35. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde bestemme, at det er en gyldig grund, hvis medlemmet opsiger et arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse
§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.
§ 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser
§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.
Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.
§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.