En a-kasse havde ikke ret til refusion i et tilfælde, hvor et medlem ved en fejl var afmeldt i AMANDA, og hvor a-kassen havde udbetalt dagpenge uden at sikre, at afmeldingen var annulleret.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9950@2006-04-10/da
Indhold
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet a-kassens klage på møde den 13. oktober 2005.
Ankenævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De dagpenge, som a-kassen udbetalte til XX for perioden fra den 12. juni 2001 til den 4. marts 2004, er udbetalt med urette.
A-kassen har ikke ret til refusion for de udbetalte dagpenge.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 28. januar 2005.
Ankenævnet har lagt til grund:
- At det fremgår af arbejdsformidlingens elektroniske kommunikation med a-kassen, at a-kassen den 24. maj 2001 sendte meddelelse om, at medlemmet XX skulle afmeldes. Den 12. juni 2001 sendte AMANDA meddelelse til a-kassen om, at medlemmet var registreret som afmeldt arbejdsformidlingen med koden ”A 02”, det vil sige, at medlemmet var registreret som afmeldt AMANDA af a-kassen. AMANDA modtog ikke underretningen retur, og det er ikke bestridt, at meddelelsen om underretningen er kommet frem til a-kassen.
- At a-kassen udbetalte dagpenge til medlemmet for perioden fra den 24. maj 2001 til den 4. marts 2004, selvom medlemmet ikke var tilmeldt AF.
- At Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at de dagpenge, som a-kassen har udbetalt til medlemmet for perioden fra den 24. maj 2001 til den 11. juni 2001 er udbetalt med rette. Direktoratet har lagt vægt på, at selve afmeldingen ifølge udskrift fra AMANDA først blev effektueret med virkning fra den 12. juni 2001.
Ankenævnet finder, at dagpenge udbetalt til medlemmet for perioden fra den 12. juni 2001 til den 4. marts 2004 er udbetalt med urette.
Nævnet har lagt vægt på, at medlemmet ikke var tilmeldt arbejdsformidlingen i perioden fra den 12. juni 2001 til den 4. marts 2004, og at han derfor ikke havde ret til dagpenge.
Nævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder i sagen, der kan begrunde, at a-kassen skal have ret til refusion for de dagpenge, der med urette blev udbetalt til medlemmet for perioden fra den 12. juni 2001 til den 4. marts. 2004.
A-kassen har derfor ikke ret til refusion for de dagpenge, der er udbetalt til medlemmet for denne periode.
Nævnet finder således, at a-kassen ikke har udvist tilstrækkelig agtpågivenhed for at sikre, at medlemmet var tilmeldt arbejdsformidlingen, da a-kassen udbetalte dagpenge til medlemmet for perioden fra den 12. juni 2001 til den 4. marts 2004.
Nævnet har herved lagt vægt på, at det var a-kassen, der den 24. maj 2001 sendte besked til AMANDA om, at medlemmet skulle afmeldes, og at AMANDA den 12. juni 2001 sendte besked til a-kassen om, at medlemmet var afmeldt arbejdsformidlingen. Fejludbetalingen skyldes derfor ikke urigtige oplysninger fra arbejdsformidlingen.
Nævnet har videre lagt vægt på, at a-kassen har oplyst, at proceduren på daværende tidspunkt var, at a-kassen ved fejlafmelding tog kontakt til arbejdsformidlingen for at sikre at medlemmet fortsat var tilmeldt arbejdsformidlingen. Der foreligger ikke dokumentation for, at a-kassen kontaktede arbejdsformidlingen vedrørende fejlen.
Nævnet har i øvrigt lagt vægt på, at a-kassen, da den konstaterede, at medlemmet ved en fejl var afmeldt arbejdsformidlingen, burde have fulgt op på kontakten til arbejdsformidlingen for at sikre sig, at afmeldingen var annulleret, således at medlemmet stod som tilmeldt.
Det forhold, at a-kassen efterfølgende modtog en G-meddelelse fra AMANDA kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at medlemmet fortsat stod som afmeldt i AMANDA.
For så vidt angår det i klagen anførte om, at kravene om tilmelding til arbejdsformidlingen var lempeligere i 2001 bemærker nævnet, at uanset de nærmere specificerede krav på et givent tidspunkt, vil en a-kasse ikke have ret til refusion i en situation som her, hvor afmelding fejlagtigt sker ved a-kassens handling, og hvor a-kassen ikke efterfølgende sikrer sig, at fejlen er rettet.
Ankenævnet henviser til:
- § 57, stk. 4 og stk. 5, § 62 samt § 86, stk. 4 og stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelserne nr. 708 af 13. august 2003, 799 af 24. september 2002, 603 af 25. juni 2001 og 712 af 19. juli 2000
- § 6, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed
- § 4, stk. 1 og stk. 2 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed
- § 3, § 4, § 5, § 6, § 7 og § 8 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser
- § 1, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, § 2, § 3, § 4 og § 5 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra
Der kan læses om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
.
Regler:
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 og lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003:
§ 57.
Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.
§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
1) som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller som unddrager sig frihedsberøvelse,
4) som forsørges på institution, eller
5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.
Pr 1. juli 2003 fik § 62 følgende formulering:
§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1) er aktivt arbejdssøgende,
2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,
4) som forsørges på institution, eller
5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om
1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt
3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.
§ 86.
Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt. og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selvom fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Pr. 1. juli 2003 fik § 86, stk. 4 følgende formulering:
§ 86.
Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt et økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvist får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed:
§ 4. Et ledigt medlem skal være tilmeldt og have kontakt til AF for at kunne få udbetalt dagpenge.
Stk. 2. Hvis der er udbetalt dagpenge til et medlem i en periode, hvor medlemmet ikke har været tilmeldt AF, er dagpengene udbetalt med urette. I disse tilfælde finder § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anvendelse.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed:
§ 6. Et medlem skal være tilmeldt og have kontakt til AF for at kunne få dagpenge. Medlemmet er tilmeldt, når medlemmet er registreret i AF´s edb-system som arbejdssøgende.
§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 651 af 2. juli 2001 og ved bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2002.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser:
§ 1. Hvis en kasse med urette har udbetalt
1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.
Stk. 2. Kassen har dog ret til refusion i de i §§ 2-5 anførte tilfælde.
§ 2. Skyldes fejludbetalingen medlemmets svigagtige forhold, jf. § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har kassen ret til refusion. Retten bortfalder dog i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i kassen.
§ 3. Hvis fejludbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til refusion, såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.
Stk. 2. Kassen har endvidere ret til refusion, hvis fejludbetalingen skyldes urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden arbejdsløshedskasse, medmindre kassen vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.
Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2, finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet i forbindelse med fejludbetalingen har udvist uagtsomt forhold, således at der er grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 5.
§ 4. Hvis en fejludbetaling af etableringsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller orlovsydelse skyldes Arbejdsformidlingen, har kassen ret til refusion uanset § 3, stk. 3. Kassen mister dog retten til refusion, hvis kassen vidste eller burde vide, at ydelsen var godkendt på et fejlagtigt grundlag.
§ 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer give tilladelse til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser:
§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.
Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.
§ 4. Skyldes udbetalingen at medlemmet har udvist svig, jf. § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har a-kassen ret til refusion. Retten falder dog bort i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i a-kassen.
§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.
Stk. 2. En a-kasse har ret til refusion, hvis urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden a-kasse er skyld i, at ydelsen er udbetalt med urette. A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.
Stk. 3. Stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis medlemmet på grund af uagtsomhed er ansvarlig for at betale beløbet tilbage efter § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 6.
§ 6. En a-kasse har ret til refusion, hvis Arbejdsformidlingen er skyld i, at en ydelse er udbetalt med urette. A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at ydelsen var godkendt på et urigtigt grundlag.
§ 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give en a-kasse ret til refusion for beløb, der er udbetalt med urette, hvor dette ikke følger af §§ 4-6.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for udbetalinger af ydelser, der udbetales for perioder efter den 1. juli 2003.