Dispensation manglende medlemskab af en a-kasse udmeldelse - vejledning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9986@2006-04-27/da
Indhold
xxxx
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den xx.
Nævnet traf denne
xxxs udmeldelse af xx pr. 1. maj 1999 annulleres.
Spørgsmålet om dispensation for afbrydelse af medlemskab falder herefter bort.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 20. juni 2005.
Ankenævnet har lagt til grund, at
- xxx efter eget ønske meldte sig ud af xx med virkning fra 1. maj 1999.
- xxx som begrundelse for udmeldelsen havde anført, at hun ønskede, at opsige sit medlemskab, da hun følte sig ført bag lyset med de oplysninger hun havde fået af a-kassen, da hendes mand i sin tid meldte sig ud, da blev det oplyst hende, at det var en fordel for hende at forblive medlem, for hvis hendes mands virksomhed på et tidspunkt blev solgt, kunne hun få dagpenge. Dette havde hun for nylig læst sig til skulle være ukorrekt og dette var blevet bekræftet af a-kassens x afdeling,
- xx ved brev af 14. april 1999 til xxx oplyste, at a-kassen inviterede til orienteringsmøder om den nye efterløn,
- a-kassen ved brev af 21. april 1999 bekræftede xxxs udmeldelse,
- xxx siden udmeldelsen har fortsat sit arbejde i den selvstændige virksomhed,
- det som havde været relevant for xxx var at optjene ret til skattefri præmieportioner, og
- xx har oplyst, at a-kassen ikke har telefonnotater eller andet tilbage til 1999.
Det fremgik af § 20 i dagældende bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede, at når en a-kasse modtager en anmodning om udmeldelse, skal a-kassen vejlede medlemmet om, hvilken betydning en udmeldelse og afmelding fra Arbejdsformidlingen kan få for en senere ret til ydelser.
Ankenævnet finder ikke, at arbejdsløshedskassen har opfyldt sin vejledningsforpligtelse i forbindelse med xxxs udmeldelse.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at xx i brev af 21. april 1999 bekræfter hendes udmeldelse. I brevet vejleder xx hende ikke om, hvilken betydning udmeldelsen kan få for en senere ret til ydelser.
Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af det brev, hvor xxx udmelder sig af xx, at hun tror, at det ikke vil være muligt at modtage dagpenge, selv om manden på et tidspunkt sælger sin virksomhed. Xx burde herefter have sikret sig, at xxx var bekendt med reglerne for modtagelse af dagpenge og efterløn som medhjælpende ægtefælle.
Ankenævnet finder, at det er sandsynliggjort, at xxxs udmeldelse af a-kassen skyldes den manglende/forkerte vejledning fra xx.
Xxx skal derfor stilles som om hun havde modtaget en korrekt vejledning fra xx, og som om hun på denne baggrund ikke havde udmeldt sig af a-kassen.
Ankenævnet skal samtidig ikke undlade at bemærke, at havde xxx uafbrudt været medlem af a-kassen ville hun senest 2 måneder, før hun fyldte 60 år have modtaget vejledning om efterlønsbevis, herunder skattefri præmie.
Ankenævnet skal opfordre xxx til at rette henvendelse til xx med henblik på at få foretaget en udregning af, hvor meget hun skal efterbetale i medlemsbidrag og efterlønsbidrag, da betaling af disse bidrag er en betingelse for, at hun kan anses for medlem af a-kassen uden afbrydelse.
Ankenævnet henviser til
- § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998,
- §§ 74 og 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
- § 20, stk. 2 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, ankenævnets kontorrapport af 9. november 2005, samt mail fra medlemmets datter den 17. november 2005.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
Xx
Medlemmet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998
§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.
Stk. 4. Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.
Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003:
Efterløn
Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere
Betingelser for ret til efterløn
§ 74. Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.
§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som
1) er fyldt 60 år,
2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,
5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og
6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.
Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre
10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.
Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.
.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til vejledning m.v.
Kontingentrestance - udmeldelse
§ 20. Når et medlem kommer i restance med betaling af kontingent, skal a-kassen vejlede om, hvilken betydning en eventuel slettelse og afmelding fra Arbejdsformidlingen kan få for en senere ret til ydelser, herunder for retten til efterløn.
Stk. 2. Når en a-kasse modtager en anmodning om udmeldelse, skal a-kassen vejlede medlemmet om, hvilken betydning en udmeldelse af a-kassen og afmelding fra Arbejdsformidlingen kan få for en senere ret til ydelser.