Selvforskyldt ledig, formidlet arbejde afslås, tilbudt arbejde afviger ikke væsentligt almindelige lønvilkår på pågældende faglige område, overenskomstdækket arbejde
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9987@2006-04-27/da
Indhold
Vedr. YY
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet a-kassens klage på møde den 1. december 2005.
Nævnet traf denne
YY skal anses for selvforskyldt ledig den 26. februar 2004.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 7. juni 2005.
Ankenævnet har lagt til grund, at
- YY den 26. februar 2004 kontaktede virksomheden CC angående et formidlet arbejde som laborant fra 1. marts 2004 til 31. august 2004,
- YY afslog jobbet under henvisning til, at den af arbejdsgiver tilbudte løn på 15.500 kr. pr. måned ekskl. tillæg var for lav,
- det formidlede arbejde er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst 2004-2007, og
- overenskomsten ikke indeholder angivelse af en minimumsløn men alene anvisning af forhandlingsprocedurer ved fastsættelse af løn.
Et medlem skal anses for selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden gyldig grund afslår et formidlet arbejde.
En gyldig grund foreligger, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om rådighed.
Et medlem har efter § 8 i bekendtgørelsen pligt til at overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.
Ankenævnet finder, at YY havde pligt til at tage det tilbudte arbejde.
Ankenævnet har lagt vægt på, at det formidlede arbejde er overenskomstdækket, og at der i overenskomsten ikke er fastsat en minimumsløn inden for dette arbejdsområde.
Ankenævnet har herunder lagt vægt på, at det fremgår af overenskomsten, at lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgiveren og medarbejderen under inddragelse af bl.a. medarbejderens kvalifikationer. Der er således fri adgang til at aftale en hvilken som helst løn.
Ankenævnet har noteret sig a-kassens henvisning til, at der ved lønfastsættelsen burde have været taget afsæt i DA’s strukturstatistik 2003 for det faglige område.
Ankenævnet finder ikke, at det forhold, at den af arbejdsgiver tilbudte løn på 15.500 kr. pr. måned ekskl. tillæg hverken svarer til gennemsnittet på 20.518 kr. pr. måned ekskl. tillæg eller til nedre kvartil på 18.666 kr. pr. måned ekskl. tillæg i DA’s strukturstatistik 2003 kan føre til et andet resultat.
Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af overenskomsten, at der ved lønfastsættelsen skal tages afsæt i DA’s lønstatistik.
Nævnet har videre lagt vægt på, at gennemsnittet i DA’s strukturreform blot er udtryk for, hvad gennemsnitslønnen er for samtlige af de registrerede inden for fagområdet, samt at nedre kvartil på 18.666 kr. betyder, at en fjerdedel af de registrerede lønninger inden for fagområdet ligger under lønnen angivet i nedre kvartil. Der er således 25 % af de registrerede, der har en løn der ligger under 18.666 kr.
Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at det kan anses for godtgjort, at den af arbejdsgiver tilbudte løn væsentlig afviger fra de lønvilkår, som er almindelige inden for det faglige område.
Ankenævnet finder derfor, at YY skal anses for selvforskyldt ledig den 26. februar 2004.
A-kassen har i sin klage tillige anfægtet arbejdsgivers ensidige fastsættelse af lønnen og har henvist til § 3 i Industriens Funktionæroverenskomst, hvorefter lønnen skulle have været fastsat efter aftale mellem YY og arbejdsgiver med inddragelse af YY’s kvalifikationer mm.
Ankenævnet skal hertil bemærke, at selve den procedure, som anvendes til at finde frem til lønnens endelige størrelse ikke giver sikkerhed for en given løn, men alene giver mulighed for og ret til forhandling. En fravigelse af proceduren kan derfor ikke få indflydelse på, om YY skal anses for selvforskyldt ledig eller ej.
Ankenævnet henviser til
- § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
- §§ 10, stk. 1, 1. pkt. og 27 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni om selvforskyldt ledighed, og
- § 8, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2004 om rådighed.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt a-kassens skrivelser af 23. august 2005 og 10. november 2005.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
YY
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003:
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed:
§ 10. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et formidlet arbejde. Dette gælder også, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet:
1) deltager i et tilbud efter en jobplan, eller
2) får godtgørelse som ledig efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
§ 27. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om rådighed.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed:
§ 8. Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.
Stk. 2. Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen.