Mistede en skattefri præmie på grund af 16,65 timers efterløn
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10233@2007-04-02/da
Indhold
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. september 2006.
Nævnet traf denne
De har ret til 11 skattefri præmier.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 11. oktober 2005.
Ankenævnet har lagt til grund, at
– De fik udstedt efterlønsbevis med virkning fra Deres 60 års dag den 1. maj 2000,
– De opfyldte 2 års reglen den 1. maj 2002,
– De derefter har arbejdet 5.801,95 timer,
– De har modtaget efterløn i perioden fra den 6. maj 2002 til den 24. maj 2002, i alt 16,65 timer, og
– De ved brev af 18. juni 2002 blev vejledt om, at De kunne optjene én skattefri præmie, hver gang De havde arbejdet 481 timer, at modtagne dagpenge eller efterløn skulle modregnes i timerne, og at der højst kunne optjenes 12 præmieportioner.
Opgørelse af skattefri præmie
Et medlem optjener ret til en skattefri præmie, når medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har haft virkning, har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, og herudover har haft arbejde i mindst 481 timer.
Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie kan højst udgøre 5.772 timer (12 gange 481 timer). Her fra skal trækkes timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn.
Det betyder for Deres vedkommende, at der fra de 5.772 timer skal trækkes 16,65 timer, som De har fået udbetalt i efterløn.
De kan således medregne 5.772 – 16,65 = 5755,35 timer, og kan højst opnå ret til 11 skattefri præmier svarende til 5291 arbejdstimer.
Ankenævnet har taget udgangspunkt i arbejdsløshedskassens beregning af løntimer, idet der ikke er rejst tvivl om, at De har arbejdet 5.772 timer.
Det kan oplyses, at Ankenævnet ikke har adgang til at dispensere fra reglerne.
Arbejdsløshedskassens pligt til at vejledning
På det tidspunkt, hvor De fik efterlønsbevis havde arbejdsløshedskassen pligt til at vejlede medlemmer om, at de rettigheder, som efterlønsbeviset ville give, herunder muligheden for at opnå skattefri præmie, hvis tidspunktet for overgang til efterløn blev udsat i mindst 2 år.
Hvis medlemmet rettede henvendelse til arbejdsløshedskassen om yderligere information, havde arbejdsløshedskassen pligt til at vejlede på baggrund af den konkrete henvendelse.
Arbejdsløshedskassen havde pligt til at notere alle oplysninger, der kunne have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder de oplysninger, som medlemmet selv gav, og arbejdsløshedskassen skulle notere, hvad medlemmet var blevet informeret og vejledt om.
De har modtaget vejledning om muligheden for at opnå skattefri præmie i efterlønsbeviset, som har virkning fra 1. maj 2000.
De har oplyst, at De søgte vejledning om skattefri præmie. De har oplyst, at De spurgte arbejdsløshedskassen om en mindre udbetaling af efterløn ville medføre, at De mistede en hel skattefri præmie. De spurgte ud fra et konkret eksempel med 6032 arbejdstimer og 32 timers efterløn. De oplyser, at arbejdsløshedskassen svarede, at modregning ville ske i forhold til antallet af timer.
Arbejdsløshedskassen har ikke noget notat om denne samtale.
Ankenævnet finder ikke, at arbejdsløshedskassens vejledning har været mangelfuld.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at arbejdsløshedskassen ikke havde pligt til at vejlede om konkret beregning af skattefri præmie, medmindre en henvendelse fra Dem havde givet anledning til det.
I den forbindelse har ankenævnet lagt vægt på, at der ikke findes dokumentation eller andre forhold, der sandsynliggør, at arbejdsløshedskassen før udbetaling af efterløn i maj 2002 havde anledning til at vejlede Dem konkret. Da De søgte og fik udbetalt efterløn, kunne arbejdsløshedskassen ikke vide, at De kun skulle have efterløn i 16, 65 timer for maj 2002.
Arbejdsløshedskasserne har nu pligt til at vejlede et medlem, når arbejdsløshedskassen konstaterer, at medlemmet har fortabt eller står over for at fortabe en ret. Den pligt eksisterede ikke på det tidspunkt, hvor De fik udbetalt de få timers efterløn. Arbejdsløshedskassen havde derfor ikke pligt til at vejlede Dem om konsekvenserne, da efterlønnen stoppede efter udbetalingen af ganske få timer.
Ankenævnet henviser til
– § 65, stk. 1 og stk. 5 og § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001,
– § 65, stk. 1 og stk. 5 og § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
– § 2, § 3 og § 13 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn,
– § 13 i Arbejdsdirektoratet bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn, og
– § 1 og § 28 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
De har i Deres klage anført, det ikke fremgår af det vedlagte informationsmateriale, at det antal timer, som kan medregnes til præmie, højst udgør 5772 timer. Hvis dette informationsmateriale havde været tilgængeligt i juni 2002, havde De planlagt Deres arbejdstid anderledes.
Hertil skal ankenævnet bemærke, at det fremgår, at De kan optjene én skattefri præmie, hver gang De har arbejdet 481 timer, og at der højst kan optjenes 12 præmieportioner, dvs. maksimalt 5772 timer.
Efter Deres udregning skal udbetalt efterløn trækkes fra de præsterede timer før timetallet sammenholdes med den øvre grænse på 5772 timer. Som det fremgår ovenfor, er den beregning ikke korrekt, idet udbetalt efterløn skal trækkes fra den øvre grænse på 5772 timer.
De har i Deres klage anført, at uagtet, at arbejdsløshedskassens medarbejdere ikke har pligt til at informere om hvordan den skattefri præmie skal gøres op, må medlemmer af en arbejdsløshedskasse kunne forvente, at de oplysninger, der gives, er korrekte.
Hertil skal ankenævnet bemærke, at det skriftlige vejledningsmateriale ikke indeholder forkert vejledning.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, samt arbejdsløshedskassens brev af 10. august 2006 og Deres bemærkninger i brev af 17. september 2006.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
YYY
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J.nr. 05-653-1003
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 uændret ved lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 bortset fra, at Landsarbejdsrådet er ændret til Beskæftigelsesrådet.
§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Præmieordning
§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet.
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, uændret ved bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004
§ 13. Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn indtil det 65. år eller dagpenge.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
§ 1. En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.
§ 28. A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder de oplysninger, som medlemmet selv giver, jf. § 27.
Stk. 2. A-kassen skal notere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om efter bekendtgørelsen.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn
§ 2. Et medlem, der opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis.
Stk. 2. A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, informere skriftligt om retten til at få et efterlønsbevis efter lovens § 74 b. A-kassen skal samtidig sende medlemmet en blanket til at ansøge om beviset, og en oversigt over de elektronisk indberettede pensioner, som a-kassen har modtaget, jf. lovens § 74 i, stk. 4.
Stk. 3. A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.
Stk. 4. Datoen efter stk. 3 betegnes som bevistidspunktet.
§ 3. Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Arbejdsdirektoratet, jf. bilag 1 eller 2.
Bilag 1
Bilag 1
A-kassens navn A-kassens logo Den 26. oktober 2001 Efterlønsbevis XXXXXX - XXXX Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den 1. oktober 2001. De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal nu ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen. * Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig giver beviset Dem ret til at få beregnet Deres efterløn ud fra mindst den daglige arbejdsfortjeneste, som De har nu, hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus. Med udgangspunkt i beregningsgrundlaget for Deres efterløn er Deres daglige arbejdsfortjeneste pr. 1. oktober 2001 opgjort til... kr. Deres efterløn vil udgøre ... kr. (højst 91 pct. satsen) på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v. Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land. * Hvis De med virkning fra den 1. oktober 2001 udskyder Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De dokumenterer, at De i denne periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De følgende rettigheder: 1) mulighed for at få efterløn med højeste maksimale efterlønssats, 2) mulighed for en mere lempelig pensionsmodregning, og 3) mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når De fylder 65 år. Med venlig hilsen Arbejdsløshedskassen Klagevejledning De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.
Bilag 2
Bilag 2
A-kassens navn Den 26. oktober 2001 Efterlønsbevis A-kassens logo XXXXXX - XXXX Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den 1. oktober 2001. De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal nu ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen. * Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig giver beviset Dem ret til at få beregnet Deres efterløn ud fra mindst den dagpengesats, som De har ret til nu, hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus. De har pr. 1. oktober 2001 ret til at modtage efterløn med 82 pct. af det maksimale dagpengebeløb. Det skyldes, at De har ret til mindstesatsen for lønmodtagere eller selvstændige, satsen som dimittend, eller den faste sats for medlemmer, der overgår til efterløn fra overgangsydelse. Satsen er på ... kr. pr. dag, og Deres efterløn vil udgøre ... kr. på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v. Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land. * Hvis De med virkning fra den 1. oktober 2001 udskyder Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De dokumenterer, at De i denne periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De følgende rettigheder: 1) mulighed for at få efterløn med højeste maksimale efterlønssats, 2) mulighed for en mere lempelig pensionsmodregning, og 3) mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når De fylder 65 år. Med venlig hilsen Arbejdsløshedskassen Klagevejledning
De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.