Gelex

Påbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø samt påbud om brug af autoriseret rådgiver

OphævetVersion 2007-04-27fra 2007-04-27 til 2013-01-28
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10285@2007-04-27/da

Indhold
  1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. november 2006 behandlet ’s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 9. august 2005 med påbud om at arbejdet med mentalobservation i skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt Arbejdstilsynets påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Nævnet traf følgende

Sagerne hjemvises til Arbejdstilsynet til fornyet behandling.

Klagenævnet har lagt til grund, at Arbejdstilsynet på baggrund af ’s tilbagemelding på Arbejdstilsynets høring af rapport om psykisk arbejdsmiljø af 7. april 2005 har vurderet, at ikke udviser vilje og evne til at løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø, idet ikke har angivet en tids- og handlingsplan til forebyggelse og håndtering af problemet.

Klagenævnet har endvidere lagt til grund, at er indrettet med stationære alarmer i alle lokaler, og at alarmen i undersøgelseslokaler er placeret, så den er lettilgængelig for den ansatte, der hvor den ansatte sidder ved skrivebordet.

har i høringssvaret af 30. juni 2005 bl.a. oplyst, at der er direkte adgang fra til , således at der hurtigt kan være fængselsfunktionærer til stede på , såfremt alarmen aktiveres. Hertil kommer, at ’s kontoroverbetjent ligeledes har sikkerhedsopgaver, og at den pågældende ved en eventuel alarm kan se, hvorfra alarmen kommer, og således være til stede inden for et øjeblik.

Klagenævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har vurderet ’s bemærkninger til rapporten og dermed heller ikke i tilstrækkeligt omfang har vurderet, om udviser vilje og evne til at løse problemet.

Klagenævnet finder endvidere, at det på baggrund af oplysningerne om mulighederne for at tilkalde hjælp, er uklart om kan anses for ved sin beredskabsplan at have en handlingsplan, og hvilke yderligere formkrav der måtte stilles til en sådan.

Klagenævnet finder desuden, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har beskrevet, hvad der ligger i kravet om en tids- og handlingsplan, herunder hvordan kravet om en handlingsplan opfyldes.

Klagenævnet har således ved sin afgørelse lagt vægt på, at det med de foreliggende oplysninger ikke er tilstrækkelig dokumenteret, hvorvidt der er grundlag for Arbejdstilsynets påbud.

Vedrørende påbud om at arbejdet med mentalobservation i skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til:

- Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 38, § 39, stk. 1, § 42, § 43, stk. 1 og § 77, stk. 1.

- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 4 og § 7, stk. 1.

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, § 16

Vedrørende påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til:

- Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 77, stk. 1 og § 77a

- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 1, stk. 1, nr. 5, § 2, § 20 og §§ 21- 27.

Kopi til:

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet har i udkast til påbud af 14. juli 2005 anført følgende:

”Brug af autoriseret rådgiver til løsning af følgende arbejdsmiljøproblem:

Rapport om psykisk arbejdsmiljø, nærmere voldsrisiko og arbejdsstedets indretning

(Arbejdsmiljøproblem nr.: )

Arbejdstilsynet har med skrivelse af 7. april 2005 hørt og om virksomhedens vilje og evne til selv at løse problemer med det psykisk arbejdsmiljø, beskrevet i Rapport om psykisk arbejdsmiljø, nærmere voldsrisiko og arbejdsstedets indretning af 7. april 2005. Virksomheden har med skrivelse af 19. april 2005 og 30. juni 2005, svaret på høringen. De kommentarer som virksomheden har haft til afsnittet “beskrivelse” er indarbejdet i nedenstående afsnit og sat med kursiv. Ligeledes er tilføjelser til vurderingsafsnittet indarbejdet i teksten og sat med kursiv.

Arbejdstilsynet konstaterer ud fra virksomhedens tilbagemelding, at virksomheden ikke udviser vilje og evne til at løse problemet, idet der i virksomhedens tilbagemelding ikke er angivet en tids- og handlingsplan til forebyggelse og håndtering af problemet. I Arbejdstilsynets Høring af Rapport om psykisk arbejdsmiljø af 7. april 2005, anmodede Arbejdstilsynet om redegørelse for virksomhedens vilje og evne til at løse problemet. På denne baggrund ændres afgørelsen til et egentligt påbud.

Til dette påbud knyttes et problempåbud, hvor virksomheden pålægges at anvende en autoriseret rådgiver til løsning af problemet. Dette beskrives nærmere sidst i nedenstående dokument.

Beskrivelse

Arbejdstilsynet har besøgt den 30. marts 2005. Besøget var et anmeldt tilpasset tilsyn. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med sikkerhedsrepræsentant og arbejdsmiljøkonsulent hos . Arbejdstilsynet var ved besøget repræsenteret ved tilsynsførende

Arbejdstilsynet har den 4. april været i telefonisk kontakt med for at orientere om besøget den 30. marts 2005. Endvidere har Arbejdstilsynet være i telefonisk kontakt med den 13. juli 2005 for at orientere om Arbejdstilsynets afgørelse og aftale frist for tilbagemelding til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynets beskrivelse baserer sig primært på oplysninger givet ved besøget, konstaterede forhold ved rundgang på arbejdspladsen, samt oplysninger hentet fra ’s hjemmeside. Herudover har Arbejdstilsynet taget dokumentation i form af fotos af et undersøgelseslokale.

Ved besøget blev forebyggelse af psykiske arbejdsmiljøbelastninger drøftet. Arbejdstilsynet fik oplyst at årligt foretager ca. 250 mentalundersøgelser og mentalobservationer bl.a. til brug i straffesager, i benådningssager og i asylsager. De personer der mentalundersøges kan være sigtet for alle former for kriminalitet, f.eks. vold, voldtægt og mord. I brev af 19. april 2005 bemærker hertil, “at undersøgelsen foregår uger eller måneder efter de påsigtede forhold, det vil sige, efter at den affekttilstand, der eventuelt kan have medvirket til den personfarlige kriminalitet, fuldstændigt er svundet. Det er ligeledes korrekt, at en del af de personer der undersøges, er psykotiske (det vil sige sindsyge), men hovedparten vil være i adækvat psykiatrisk behandling, herunder i behandling med antipsykotisk virkende medicin, hvorfor der ikke er grund til at antage, at de pågældende skulle være særligt farlige”. En mentalundersøgelse foregår ved samtaler med forskellige fagpersoner (en psykiatrisk overlæge, en socialrådgiver, en psykolog), og forløber typisk over flere møder med en varighed af 2-3 timer, hvor den ansatte typisk er alene med personen der mentalundersøges. Undersøgelsen skal afgøre om den sigtede har psykiatriske lidelser, f.eks. skizofreni, psykose eller andre sindssygdomme. Der forekommer dog tilfælde, hvor der opholder sig en betjent udenfor døren til undersøgelseslokalet, f.eks. hvis det vurderes at den sigtede kan være farlig.

I brev af 30. juni 2005 skriver : “Det skal bemærkes, at en mentalundersøgelse ved klinikken typisk består i samtaler med såvel en af klinikkens overlæger, som en lægeassistent (psykiater), en socialrådgiver og en psykolog, der foretager en psykologisk testning. Det skal videre bemærkes, at det er kriminalforsorgen/politiet, der vurderer, hvorvidt en given observand skulle være “farlig” (eller undvigelsestruet) og fastsætter hvor mange fængselsfunktionærer/polititjenestemænd, der er til stede (udenfor undersøgelseslokalet) i forbindelse med de enkelte samtaler”.

Arbejdstilsynet fik ved rundgangen på arbejdspladsen, forevist de lokaler som anvendes til mentalobservation. Det kunne konstateres at flere af lokalerne var små (ca. 8- 10 m2 ) og forsynet med én udgang/indgang som var placeret i modsatte ende af lokalet af hvor mentalundersøgelsen fandt sted. Der var i flere af undersøgelseslokalerne således ikke etableret andre flugtveje. Det blev under besøget oplyst, at almindelige kontorer også anvendes til undersøgelse og samtaler. Det kunne ved besøget konstateres, at enkelte kontorer har dør imellem, som kunne anvendes som flugtvej.

Det kunne konstateres, at arbejdspladsen er indrettet med stationære alarmer i alle lokaler. I undersøgelseslokaler er alarmen placeret, så den er lettilgængelig, hvorfra den ansatte sidder ved skrivebordet.

Det blev oplyst, at når alarmen aktiveres ringer den både lokalt og i som er placeret i stueetagen af samme bygning. Der går derfor meget kort tid inden der ankommer hjælp til det pågældende lokale.

Det blev oplyst, at alarmen testes regelmæssigt.

I brev af 30. juni 2005 skriver : Endelig skal bemærkes, at ikke befinder sig i stueetagen i den bygning, hvor ligger på anden sal, men befinder sig i en bygning bagved hovedbygningen. Der er direkte adgang fra til , således at der meget hurtigt (et til to minutter) kan være fængselsfunktionærer til stede på klinikken, såfremt alarmen aktiveres. Hertil kommer, at klinikkens kontoroverbetjent ligeledes har sikkerhedsopgaver, og at den pågældende ved en eventuel alarm kan se, hvorfra alarmen kommer, og således være til stede inden for et øjeblik.”

Ved besøget den 30. marts 2005 fik Arbejdstilsynet oplyst, at der ikke har været voldsomme begivenheder af vold eller trusler i mange år, men at risikoen ikke kan elimineres, idet personer der skal undersøges potentielt kan være voldelige.

Arbejdstilsynet fik bekræftet dette af , som endvidere oplyste, at alarmen kun har været aktiveret to gange de sidste mange år. Årsagen til at alarmen blev aktiveret var, at personen der skulle undersøges blev urolig/voldsom uden direkte at være truende. oplyste desuden, at der har været eksempler på, at ansatte er blevet truet på livet. I brev af 19. april 2005, tilføjer : “Jeg skal hertil bemærke at det oplyste, at jeg er blevet truet på min bopæl for flere år siden. Jeg har ikke kendskab til, at andre ansatte har modtaget trusler”.

Det blev oplyst, at der ikke forefindes en lokal beredskabsplan som følges hvis der skulle indtræffe en chokerende begivenhed, ligesom der ikke er udarbejdet en lokal voldspolitik til brug ved systematisk forebyggelse. Arbejdsmiljøkonsulent oplyste, at har tilknyttet en krisepsykologisk enhed, som anvendes ved chokerende begivenheder. Ansatte på vil ved chokerende begivenheder blive tilbudt psykologisk debriefing. Det blev endvidere oplyst af sikkerhedsrepræsentant , at forebygger vold og trusler ved at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære ved f.eks. at byde på kaffe og at oplyse den sigtede om procedure mv. Man forebygger ved at sikre at undersøgelsessituationen ikke er forbundet med krav og tvang til den sigtede. I brev af 30. juni 2005 har virksomheden yderligere kommentarer hertil: Jeg kan bekræfte det af sikkerhedsrepræsentant oplyste om, at i forbindelse med mentalundersøgelserne forsøger at skabe en afslappet og tillidsfuld atmosfære. Dette giver sig også udtryk i, at har fået bevilget midler til indkøb af kunst, som er med til at skabe et afslappet miljø. Det skal endeligt tilføjes, at selv sagt til stadighed er opmærksom på generelle sikkerhedsmæssige problemer, for eksempel i form af at der ikke er adgang til knive, gafler med videre, eller at mental observanderne ikke har lov til at medtage læskedriksdåser (som kan omdannes til “våben’).”

Vurdering

Arbejdstilsynet har af virksomhedens breve af 19. april og 30. juni 2005 noteret sig, at virksomheden ikke er enig i Arbejdstilsynets vurdering af at “det klientel der undersøges skulle være specielt farlige eller voldelige “. Virksomheden er således ikke enig i Arbejdstilsynets vurdering af, at der objektivt set, er risiko for vold og trusler mod ansatte. I brev af 19. april 2005 anføres “...at ikke deler Arbejdstilsynets opfattelse af at der er nogen særlig risiko for, at medarbejdere ved udsættes for vold”.

Dette uddybes i brev af 30. juni 2005 hvor skriver:

“ kan tilslutte sig Arbejdstilsynets vurdering af at det principielt vil være hensigtsmæssigt med større undersøgelsesrum med flere udgange, hvilket blandt andet også vil indebære, at der ikke vil være en (teoretisk) risiko for, at undersøgeren bliver afskåret fra adgang til den stationære alarm”.

Virksomhedens kommentarer, har ikke givet anledning til ændringer i Arbejdstilsynets vurdering:

Det er Arbejdstilsynets vurdering at ansatte der foretager mentalobservationer i udsættes for en unødig voldsrisiko, der på kort og på lang sigt kan medføre fysiske og psykiske skader.

Der er ved vurderingen lagt vægt på:

- At der i undersøgelseslokaler ikke er etableret flugtvej, og at den ansatte i en voldssituation ikke har fri adgang til udgang, idet den ansatte skal bevæge sig forbi den sigtede. Dette kan skabe utryghed for den ansatte i undersøgelsessituationen, samt udgøre en ulykkesrisiko.

- At der objektivt set er risiko for vold og trusler mod ansatte, idet de sigtede der undersøges er tiltalt for alvorlig kriminalitet, bl.a. vold, voldtægt og mord og at de sigtede kan have alvorlige psykiatriske diagnoser som f.eks. skizofreni, psykoser og andre sindsygdomme, som kan gøre personen utilregnelig.

- At ansatte der foretager mentalobservationer opholder sig alene i et lille undersøgelseslokale med den sigtede, hvor den ansatte kan risikere at blive fanget eller afskåret muligheden for adgang til den stationære alarm.

- At der ikke er udarbejdet en skriftlig lokal beredskabsplan, som sikrer instruktion og klare retningslinier for hvordan den ansatte forholder sig i forbindelse med vold og trusler om vold, herunder procedurer for, hvordan man kommer nødstedte kolleger til hjælp.

1. påbud

Arbejdet med mentalobservation i skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på både kort og lang sigt og således at der ikke opstår unødig risiko for at den ansatte kan blive udsat for vold og trusler. Det skal sikres at der er betryggende mulighed for, at medarbejdere i en faresituation kan komme i sikkerhed.

Påbudet skal efterkommes senest tirsdag den 15. november 2005.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Hjemmel for påbud

- Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. 437 af 10. juni 2002, § 38 og § 42, stk. 1.

- Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 7

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 § 16.

2. påbud

1. Det påbydes arbejdsgiveren at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

2. Det påbydes endvidere arbejdsgiveren at følge kravene i §§ 21 - 27 i kapitel 3 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (se vedlagte bilag).

Hvis påbudet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ikke efterkommes, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Konstateres overtrædelser af reglerne i §§ 21 - 27 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljø- problemer, vil der også normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Hjemmel for påbud om brug af autoriseret rådgiver

- Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr. 191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004 § 77, stk. 1, og § 77a

- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 2, § 20 og §§ 21 -27

Vejledning

Problemet kan f.eks. løses ved, at der etableres flugtveje i alle lokaler hvor der foregår mentalundersøgelser, således at den ansatte har let adgang til alternativ flugtvej i en krisesituation. Arbejdsstedet bør indrettes så den ansatte sidder nærmest flugtvejen. Arbejdstilsynet anbefaler, at flugtvejen i lokalet åbner udad, således at medarbejdere hurtigere kan komme væk.

Hensigtsmæssig indretning af lokaler er en kendt forebyggelsesforanstaltning, der samtidig giver den ansatte den nødvendige sikkerhed i forbindelse med det arbejde, som skal udføres. Desuden anbefales det, at medarbejderen under samtalen placerer sig hensigtsmæssigt i lokalet, således at der er fri adgang til flugtvej ved en eventuelt konfliktsituation. Særligt risikofyldte samtaler bør foregå ved to medarbejdere.

Arbejdstilsynet anbefaler generelt, at man på arbejdspladser, hvor der er risiko for voldsepisoder eller trusler udarbejder en skriftlig voldspolitik, således at der er helt klare retningslinier for, hvordan den enkelte ansatte skal forholde sig, både i en situation, hvor der er optræk til vold og når skaden er sket. En voldspolitik markerer arbejdspladsens holdninger og værdier på området, og fungerer samtidigt som et praktisk værktøj der sikrer kvalitet og styring i arbejdet med at forebygge vold, trusler og andre chokerende begivenheder.

Voldsrisiko kan endvidere forebygges ved at indføre systematik og styring i arbejdet med voldspolitikken. Man kan f.eks. løbende revidere arbejdspladsens voldspolitik og beredskabsplan, så de svarer til aktuelle behov og risikovurdering, herunder arbejde med målsætning og handleplaner og afstemme forventninger i forhold til roller og ansvarsområder. Når det handler om at forebygge risiko for vold og trusler om vold mod ansatte, kan man med fordel opdele forebyggelsesarbejdet i forhold til tre niveauer: Før — under — og efter en volds/trussels episode.

I erhverv med kendt voldsrisiko kan det endvidere være hensigtsmæssigt at forebygge konfliktsituationer med uddannelse i samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Endvidere kan træning i frigørelses- og fastholdelsesteknik være hensigtsmæssig. Arbejdstilsynet anbefaler, at der iværksættes en uddannelsesplan for alle udsatte medarbejdere. Efteruddannelse kan sikre et fælles vidensgrundlag om voldsproblematikken og praktiske redskaber, så forebyggelsen kan målrettes. Det anbefales desuden, at der udarbejdes klare retningslinier og procedurer for oplæring af nye medarbejdere i relation til voldsrisiko. Endelig kan det anbefales at de ansatte har kendskab til psykisk krisehjælp.

Sikkerheden kan yderligere opgraderes ved at anvende personbårne alarmsystemer, som giver yderligere sikkerhed for den ansatte i en voldssituation.

For yderlige vejledning, henvises til følgende materiale:

At-magasiner “Når vold er hverdag” og “Vold og trusler”.

At-meddelelse nr. 4.08.4 “Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse”

og At-meddelelse nr. 4.04.19 side 6 om psykisk førstehjælp.

Arbejdsgiveren skal henvende sig til en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at bistå med løsningen af arbejdsmiljøproblemet. En liste over autoriserede arbejdsmiljørådgivere findes på www.at.dk

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest den 22. november 2005 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om efterkommelse.

Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.

Arbejdstilsynet skal endvidere senest fredag den 16. september 2005 have modtaget meddelelse om indgåelse af en aftale om rådgivning. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om indgåelse af rådgivningsaftale.

Orientering af ansatte

Alle berørte sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal gøres bekendt med påbudet, jf. arbejdsmiljølovens § 18.

Klage

1. påbud

Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klage indsendes til:

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 1 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C

Rettidig klage over et påbud vil normalt have opsættende virkning.

2. påbud

Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klage indsendes til:

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 1 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C

Rettidig klage over et påbud vil normalt have opsættende virkning.”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 9. august 2005 følgende afgørelse:

”Tilsynsrapport med påbud

Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 14. juli 2005 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos den 30. marts 2005.

Der er tale om følgende:

- Påbud om Rapport om psykisk arbejdsmiljø, nærmere voldsrisiko og arbejdsstedets indretning, og påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Arbejdsmiljøproblem nr.

Efterkornmelsesfrist 15. november 2005

Tilbagemeldingsfrist 22. november 2005

- Tilbagemeldingsfrist på påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver: 16. september 2005

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 14. juli 2005.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest den 15. november 2005.

Arbejdstilsynet skal senest den 22. november 2005 have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudet.

Klagevejledning

Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klagen sendes til:

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 1 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C

Rettidig klage over et påbud vil normalt have opsættende virkning. Det betyder, at hvis virksomheden klager over Arbejdstilsynets påbud, skal påbudet først efterkommes, når klagesagen er afgjort, medmindre Arbejdsmiljøklagenævnet beslutter noget andet.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

har i klagen af 19. august 2005 anført:

”Anke vedrørende afgørelse om påbud om psykisk arbejdsmiljø, nærmere voldsrisiko, arbejdsstedets indretning og påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved

anker herved Arbejdstilsynets påbud af 9. august 2005 ( ) — arbejdsmiljøproblem til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det er opfattelse, at det problem der afføder påbudet og påstanden om, at virksomheden ikke viser evne og vilje til løse arbejdsmiljøproblemer, ikke er til stede i det omfang Arbejdstilsynet beskriver.

deler ikke Arbejdstilsynets opfattelse af, at den såkaldte voldsrisiko er til stede i det omfang, der er beskrevet i rapporten. Dette begrundes med udtalelser fra . Der henvises særligt til, at der ikke findes en voldsrisiko, der går ud over den, der altid vil være til stede, når der arbejdes med mennesker i krise; et arbejde store dele af har godt kendskab til. Der er heller ikke konkrete eksempler på, at personalet har været udsat for vold fra klienternes side, som ikke har kunnet løses af ’s personale, evt. med bistand fra personale fra , som er lokaliseret i ejendommen. Hertil kommer, at medarbejderne på har meget stor erfaring i håndtering af netop den persongruppe, der normalt er klienter på .

finder det mangelfuldt, at der ikke tages højde for ’s personales forudsætninger for at varetage de pålagte opgaver. Inden for alle former for krisepsykologi er det en kendt faktor, at den enkelte person reagerer på sin måde ud fra personlige og faglige forudsætninger. Da der findes både overlæger i psykiatri og socialrådgivere på , finder , at det bør tages med i de betragtninger, der skal lægges om den påståede voldsrisiko.

’s repræsentant, arbejdsmiljøkonsulent , der var til stede under Arbejdstilsynets besøg, bekræfter, at personalet fremlagde ovennævnte holdning under Arbejdstilsynets gennemgang. Arbejdstilsynets opfattelse af voldsrisikoen synes derfor at hvile på et noget usikkert grundlag.

Dette fører til, at også grundlaget for påbud om anvendelse af autoriseret arbejdsmiljørådgiver bør bortfalde, og at påbudet ikke findes rimeligt, underbygges af, at selv råder over et egentligt Arbejdsmiljøafsnit, som også yder bistand til . I afsnittet findes både arbejdsmiljøkonsulent, arbejdspsykologer og andre faggrupper, der dagligt forebygger og løser de arbejdsmiljøspørgsmål, der opstår i . Afsnittets medarbejdere er fagligt meget kompetente, og handler alene ud fra arbejdsmiljømæssige synspunkter. Deres kendskab til bringer dem i en bedre position til at løse eventuelle arbejdsmiljømæssige problemer end andre arbejdsmiljørådgivere.

er indstillet på at indgå i et mere objektivt og langsigtet projekt for at afdække, om der skulle findes arbejdsmiljømæssige problemer ved der kan løses uden, at ’s arbejdsmetoder ændres i uhensigtsmæssig retning. pointerer netop i sit svar til Arbejdstilsynet, at arbejdsmetoderne er valgt for at skabe en tillidsfuld og tryg atmosfære for de personer, der skal interviewes. Tilliden og den trygge atmosfære er afgørende for, at det strafferetslige indgreb personundersøgelsen er, bliver valid og kan anvendes i henhold til retsplejeloven og den danske retstradition. En for streng atmosfære, hvor det signaleres, at personalet er på vagt overfor de pågældende, kan efter ’s og ’s opfattelse påvirke resultatet i negativ retning.

Med hensyn til de lokalemæssige mangler Arbejdstilsynet mener er til stede, er meget villig til at indgå i forskellige løsningsmodeller. Det skal dog bemærkes, at har til huse i en bygning, der formentlig kun meget vanskeligt lader sig ændre. Denne ulempe opvejes i høj grad af, at der på grund af nærheden til er hurtig assistance, såfremt der skulle blive behov for det.

står naturligvis til rådighed, såfremt der skulle blive behov for yderligere oplysninger i forbindelse med behandlingen af denne anke.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i oversendelsesskivelse af 1. marts 2006 anført:

”

Klagens indhold

oplyser i sin klage af 19. august 2006, at virksomheden ikke er enige i Arbejdstilsynets vurdering af, at der er risiko for vold og trusler mod ansatte, fordi personalet har gode forudsætninger for at varetage de pålagte opgaver.

Arbejdstilsynet bemærker hertil, at konkrete voldsepisoder ikke er en forudsætning for, at der efter Arbejdstilsynets vurdering er en voldsrisiko i form af uforudsigelig adfærd hos undersøgelsespersonerne. Endvidere er det Arbejdstilsynets opfattelse, at forudsætningerne hos personalet på er på forskelligt niveau alt afhængig af uddannelse og erfaring.

Desuden finder ikke, at der er grundlag for påbud om anvendelse af autoriseret rådgiver, da allerede råder over et Arbejdsmiljøafsnit, som yder bistand til .

Arbejdstilsynet har vurderet, at virksomheden ikke på tilfredsstillende måde har tilkendegivet at ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer. Som følge heraf kan påbuddet alene efterkommes ved brug af en arbejdsmiljørådgiver, som er autoriseret i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler herom, og som fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside.

Endelig er indstillet på at afdække, om der findes arbejdsmiljømæssige problemer i uden arbejdsmetoderne ændres i en uhensigtsmæssig retning. Endvidere er indstillet på at indgå i en løsning om de lokalemæssige mangler.

Hertil bemærker Arbejdstilsynet, at en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan bidrag til en afdækning heraf.

Endelig skal Arbejdstilsynet gøre opmærksom på, at bygningsmæssige ændringer ikke er en forudsætning for at efterkommet påbuddet. Andre metoder, som kan bidrage til efterkommelsen kan f.eks. bestå i en ændret organisering af arbejdet f.eks. at placere de ansatte i umiddelbar nærhed af udgangen. Evt. kunne den egentlige metalundersøgelse evt. flyttes til rum, som yderligere har flugtveje, mens arbejdsopgaver, som foregår i tilknytning hertil, men som ikke kræver den undersøgtes tilstedeværelse, kan foregå i andre rum. Endvidere kan særligt risikofyldte samtaler f.eks. foregå ved to medarbejdere og ved at anvende personbårne alarmsystemer, som giver yderligere sikkerhed for den ansatte i en voldssituation.

Arbejdstilsynets udtalelse

Regler og vejledning

Ifølge § 38 Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. 437 af 10. juni 2002, skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Ifølge § 42, stk. 1, skal arbejdsstedet indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det er angivet i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 7, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

I medfør af § 16 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, skal der afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed i det fri eller til et sikkerhedsområde.

Det fremgår af At-meddelelse nr. 4.08.4 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse, at:

“Indretningsmæssige foranstaltninger i form af indretning af arbejdspladsen, hvor hensynet til såvel brugeren som den ansatte tilgodeses, så risikoen for vold reduceres mest muligt. Dette kan bl.a. ske ved, at lokalet udformes og indrettes på en måde, der giver brugeren et roligt og venligt indtryk og som giver den ansatte sikkerhed og tryghed. Risikofyldt arbejde bør flyttes til egnede lokaler.

Klare retningslinjer for hvordan de ansatte forholder sig i forbindelse med vold eller ved trusler om vold, herunder procedurer for, hvordan man kommer nødstedte kolleger til hjælp. Udarbejdelse af retningslinjer i forbindelse med evt. hurtig tilkaldelse af hjælp fra fx vagtberedskab eller politi.”

Af Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser nr. 34 om militær og politi fremgår om forebyggelse af voldsrisiko, at:

“Aggressive og voldelige personer

Sørg for at organisere arbejdet, så risikoen for vold og trusler om vold bliver mindst mulig - fx ved at der altid er erfarne medarbejdere på arbejde sammen med nyansatte og unge.

Sørg for klare retningslinjer for, hvordan man skal reagere, hvis personer bliver voldelige eller truer. Etabler fx rutiner for tilkaldelse af hjælp, ydelse af psykologisk førstehjælp, henvisning til krisehjælp og anmeldelse af episoden.

Sørg for, at arbejdspladsen er indrettet hensigtsmæssigt, så den fx er overskuelig, og at der er flugtveje og muligheder for at tilkalde hjælp.

Indfør let tilgængelige og effektive alarmsystemer samt eventuel videoovervågning.

Kort sagt: Udarbejd en handlings- eller beredskabsplan, der kan forebygge vold.”

Det fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (problempåbud) § 2, at påbud kun kan efterkommes ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis der fra virksomheden mangler en tilkendegivelse til Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om væsentlige problemer eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse herom.

Arbejdstilsynets vurdering

De personer, som skal mentalundersøges, er tiltalt for alvorlig kriminalitet, bl.a. vold, og kan have alvorlige psykiatriske diagnoser og lidelser, som kan gøre personerne utilregnelige. Metalundersøgelserne foretages som eneabejde sammen med den sigtede, og derfor kan de ansatte risikere at blive fanget eller afskåret fra adgang til at alarmere andre.

Arbejdstilsynet finder, at arbejdet med mentalundersøgelserne gør de ansatte særligt udsatte for vold og trusler om vold, fordi de ansatte i kraft af deres stilling forbindes med en kontrol- eller magtfunktion, og fordi der er en særlig risiko for konfrontation med muligt aggressive eller voldsomt udadreagerende personer.

Udsættelse for voldsepisoder kan medføre fysiske og psykiske reaktioner, herunder følelsesmæssige reaktioner, ændret opmærksomhed/koncentration samt adfærdsmæssige reaktioner.

Virksomheden tilkendegav i breve af 19. april 2005 og 30. juni 2005, at virksomheden ikke var enig med Arbejdstilsynet i, at der er en voldsrisiko forbundet med arbejdet, som det blev beskrevet ved tilsynsbesøget den 30. marts 2006. Derfor vurderede Arbejdstilsynet, at virksomheden ikke havde tilkendegivet at ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, hvorfor virksomheden fik et problempåbud den 9. august 2006.”

5. Nyt efter klagen

I brev af 4. maj 2006 har anført:

”Arbejdsmiljøklagenævnets behandling af klage j.nr. ..

Hermed fremsendes ’s skrivelse af 28. april 2006 til Arbejdsmiljøklagenævnet, vedr. behandling af klage om påbud af autoriseret rådgiver, arbejdsmiljøproblem .

finder fortsat ikke, jf. ’s seneste skrivelse af 28. april 2006, at der bør nedlægges påbud om brug af arbejdsmiljørådgiver vedrørende .

kan derfor fortsat henholde sig til udtalelsen herfra af 19. august 2005.”

I brev af 28. april 2006 har , ved anført:

Arbejdsmiljøklagenævnets behandling af klage, j .nr.

har i skrivelser af 19. april 2005 og 30. juni 2005 til Arbejdstilsynet (med kopi til ) beskrevet de faktiske arbejdsforhold i relation til Arbejdstilsynets udtalelser. Specielt hvad angår Arbejdstilsynets vurdering af, at der er en særlig risiko for, at ’s medarbejdere udsættes for vold, skal henvises til skrivelsen af 19. april 2005, hvor det fremhæves, at observander, sigtet for personfarlig kriminalitet, herunder drab, undersøges længe efter den påsigtede forbrydelse, således at affekttilstanden, der måtte have medvirket til forbrydelsen, er afklinget, samt at psykotiske mentalobservander på undersøgelsestidspunktet som absolut udgangspunkt vil være i adækvat medikamentel behandling, således at den eventuelle “farlighed” er svundet.

Hvad angår Arbejdstilsynets skrivelse af 1. marts 2006 til Arbejdsmiljøklagenævnet skal bemærkes, at den er lidt upræcis i sin beskrivelse af arbejdsgangene, for eksempel er anført, at en mentalundersøgelse foretages af en psykiatrisk overlæge, en socialrådgiver og en psykolog. Langt de fleste sager behandles imidlertid af fire fagpersoner, den fjerde er en af ’s seks deltidsansatte lægeassistenter, som enten er speciallæger i psykiatri eller langt i deres uddannelsesforløb. Det fremgår imidlertid af skrivelsen, af denne vedlægges Arbejdstilsynets akter, hvilket må antages at inkludere ovennævnte skrivelser fra klinikken. Arbejdsmiljøklagenævnet vil således få kendskab til de faktiske arbejdsforhold.”

6. Regler

Vedrørende påbud om at arbejdet med mentalobservation i skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt:

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2) forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3) opslag eller egnet markering.

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal følges.

§ 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse:

§ 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

§ 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning:

§ 16. Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed i det fri eller til et sikkerhedsområde.

Stk. 2. Såfremt det af sikkerhedsmæssige grunde er påkrævet, skal nødudgangsdøre eller -porte åbne i flugtretningen og skal kunne åbnes på en nem og sikker måde uden brug af nøgle og må ikke være forsynet med skyde- og drejedøre.

Stk. 3. Flugtveje og nødudgange skal holdes frit passable.

Vedrørende påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet:

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

§ 77 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud):

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter en arbejdsgivers brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer inden for følgende områder:

5) Psykisk arbejdsmiljø.

§ 2. Konstaterer Arbejdstilsynet ved afgivelse af påbud eller rapport om væsentligt problem alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, som angivet i §§ 3-20, kan efterkommelse heraf alene ske ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Stk. 2. Der afgives ikke påbud efter stk.1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres.

§ 20. Manglende tilkendegivelse til Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om væsentlige problemer eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse herom.

§ 21. Arbejdsgiveren har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der følger af kapitel 2.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret, jf. bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning, til at bistå med rådgivning til løsning af netop det arbejdsmiljøproblem, der danner grundlag for rådgivningspåbudet.

Stk. 3. Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret rådgiver, der hører ind under den juridiske enhed, som har modtaget et påbud om autoriseret rådgivning.

§ 22. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen inddrages og deltager i rådgivningsprocessen vedrørende løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

Stk. 2. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

§ 23. Arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning til løsning af det arbejdsmiljøproblem, der følger af kap. 2.

Stk. 2. Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 24. Aftalen, jf. § 23, skal opfylde minimumskravene i bilag 1.

§ 25. Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning, senest 6 uger efter at arbejdsgiveren har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet om brug af rådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Stk. 2. Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til bilag 1.

§ 26. Arbejdsgiveren skal indhente en redegørelse fra arbejdsmiljørådgiveren, når arbejdsmiljøproblemet er løst. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om:

1) hvordan påbudet er efterkommet, og

2) hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget.

Stk. 2. Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3. Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 27. Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, hvordan påbudet er efterkommet.

Stk. 2. Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der herved bekræfter, at arbejdsgiveren har efterkommet problempåbudet.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At-meddelelse nr. 4.08.4 vedlægges

Versioner

  1. 2007-04-27 · til 2013-01-28