Gelex

Ikke vejledt om efterlønsbevis i forbindelse med arbejde i Sverige

OphævetVersion 2007-05-07fra 2007-05-07 til 2024-03-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10292@2007-05-07/da

Indhold
  1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21. december 2006.

Nævnet traf denne

De har ret til et efterlønsbevis, der har virkning fra 7. februar 2003.

Spørgsmålet om, hvorvidt De opfylder 2 års reglen hjemvises til Arbejdsdirektoratet.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 14. juni 2006.

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De hverken den 24. juli 2001 eller i januar 2003 blev vejledt af arbejdsløshedskassen om, at De kunne søge efterlønsbevis fra 7. februar 2003,

– De havde ret til efterløn fra 7. februar 20 03, og

– De opfyldte betingelserne for at få et efterlønsbevis den 7. februar 2003, hvis De havde søgt om det senest den 7. februar 2003, fordi betingelserne for at få et efterlønsbevis fra 60 års dagen er de samme, som betingelserne for at få udbetalt efterløn.

Havde De søgt og fået et efterlønsbevis den 7. februar 2003, ville De efter 2 år/3.120 arbejdstimer have haft ret til efterløn med 100 procent af den maksimale dagpengesats samt ret til at optjene timer til den skattefrie præmie frem til Deres fyldte 65. år. Det fremgår af lovens § 74 b, stk. 1 sammenholdt med § 74 j, stk. 5 og § 74 k, stk. 1.

De timer, som De arbejdede i Sverige fra den 17. februar 2003, kan medregnes til opfyldelse af 2 års reglen og til at optjene skattefri præmie. Det fremgår af § 11, stk. 3 og § 12, stk. 1 i bekendtgørelsen om fleksibel efterløn. Udbetalt efterløn får dog betydning for størrelsen af den skattefri præmie.

Efter reglerne havde arbejdsløshedskassen ikke pligt til 2 måneder før Deres 60 års dag at vejlede Dem om muligheden for at opnå efterlønsbevis fra 60 års dagen, fordi De den 7. december 2002 ikke var medlem af arbejdsløshedskassen.

Arbejdsløshedskassen burde dog have vejledt Dem om muligheden for et efterlønsbevis, da De kontaktede arbejdsløshedskassen i juli 2001 om, at De skulle arbejde for en virksomhed i Sverige. Det samme var tilfælde, da De i januar 2003 søgte om efterløn pr. 7. februar 2003.

Af arbejdsløshedskassens notater fremgår ikke, at arbejdsløshedskassen har vejledt Dem om muligheden for at få et efterlønsbevis. Arbejdsløshedskassen har alene vejledt Dem om, hvad De skulle gøre for at opnå efterløn.

Det er Arbejdsmarkedets Ankenævns opfattelse, at De ville have søgt om efterlønsbevis fra den 7. februar 2003, hvis De havde fået korrekt vejledning herom af arbejdsløshedskassen.

Der foreligger ikke oplysninger om Deres arbejdstimer fra den 17. februar 2003 til den 31. december 2005. Arbejdsdirektoratet skal indhente de relevante oplysninger, og tage stilling til om De opfylder 2 års reglen.

Ankenævnet henviser til

§ 65, stk. 1 og stk. 5, § 74, § 74 a, stk. 1-3, § 74 b, § 74 j, stk. 2 og stk. 5, § 74 k, stk. 1-2 samt stk. 5-8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001,

§ 1, § 5 og § 6 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.,

§ 1, § 2, § 3, § 11, § 12 og § 50, stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn,

§ 6 5, stk. 1 og stk. 5, § 74, § 74 a, stk. 1-3, § 74 b, § 74 j, stk. 2 og stk. 5, § 74 k, stk. 1-2 samt stk. 5-8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002,

§ 1 og § 9 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v., og

§ 1, § 2, § 3, § 11, § 12 og § 50, stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn som ændret ved ændringsbekendtgørelse nr. 1208 af 18. december 2002.

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres brev af 27. juni 2006.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J.nr. 06-653-0220

Regler

Relevante regler gældende 24. juli 2001:

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 6.

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

Betingelser for ret til efterløn

§ 74. Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 4.

Efterlønsbevis

§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

Stk. 2. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Et medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Efterlønnens størrelse

§ 74 j. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 6.

Præmieordning

§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 2. For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 j, stk. 1, jf. stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 m, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-3. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 6. Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 5, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 5. Bidraget udbetales af Arbejdsdirektoratet.

Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 m.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1. En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

Efterlønsbevis

§ 5. A-kassen skal vejlede et medlem i god tid forud for det 60. år om,

1) hvordan medlemmet får udstedt et efterlønsbevis,

2) hvad beviset garanterer, og

3) om de rettigheder, der er forbundet med beviset.

§ 6. Vejledningen efter §§ 2-5 skal ske skriftligt, f.eks. ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse om arbejde i perioden med efterløn gælder endvidere for medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som har valgt at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter også personer, der har et efterlønsbevis eller modtager efterløn, og som har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne.

§ 2. Et medlem, der opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 2. A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, informere skriftligt om retten til at få et efterlønsbevis efter lovens § 74 b. A-kassen skal samtidig sende medlemmet en blanket til at ansøge om beviset, og en oversigt over de elektronisk indberettede pensioner, som a-kassen har modtaget, jf. lovens § 74 i, stk. 4.

Stk. 3. A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Stk. 4. Datoen efter stk. 3 betegnes som bevistidspunktet.

§ 3. Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Arbejdsdirektoratet, jf. bilag 1 eller 2.

§ 11. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til:

1) at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

2) at få fradrag for pension m.v. i efterlønnen udelukkende efter § 22, og

3) at optjene en skattefri præmie efter § 12.

Stk. 2. Arbejde til at opfylde kravet i stk. 1 gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 3 og 4. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk. 1.

Stk. 3. Arbejde i lande inden for EØS-området, i Grønland og på Færøerne kan medregnes til optjening af timer til 2-års-reglen. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.

Stk. 4. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Også et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 5. A-kassen kan 2 år efter bevistidspunktet kontakte et medlem med et efterlønsbevis, og som ikke inden da er overgået til efterløn, med henblik på at modtage dokumentation for at opfylde kravet om beskæftigelse til 2-års-reglen.

Præmieordningen

§ 12. Et medlem, der opfylder 2-års-reglen i § 11, kan ved at arbejde herudover optjene timer til en skattefri præmie. Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet fylder 65 år. Arbejdet skal udføres her i riget eller i et andet EØS-land, og medlemmet skal have bopæl her i riget eller i et andet EØS-land, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Arbejdet gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4-7. Alle arbejdstimer kan medregnes. Det gælder også timer før overgangen til efterløn, forudsat at der er udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 3. Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde. Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer (12 kvartaler a 481 timer). Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret.

Stk. 4. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.

Stk. 5. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Også et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 6. Alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn kan medregnes.

Stk. 7. A-kassen kan 1 gang om året kontakte medlemmet med henblik på at modtage dokumentation til opfyldelse af kravet om beskæftigelse til præmieordningen.

Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet

§ 50. Medlemmer, der tager ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal oplyse om det til a-kassen.

Stk. 2. A-kassen skal vejlede medlemmer, der efter stk. 1 oplyser om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, om konsekvenserne for retten til efterløn.

Relevante regler gældende 7. februar 2003

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 6.

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

Betingelser for ret til efterløn

§ 74. Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 4.

Efterlønsbevis

§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

Stk. 2. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Et medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Efterlønnens størrelse

§ 74 j. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 6.

Præmieordning

§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 2. For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 j, stk. 1, jf. stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 m, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-3. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 6. Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 5, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 5. Bidraget udbetales af Arbejdsdirektoratet.

Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 m.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, medlemmet har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Efterlønsbevis

§ 9. A-kassen skal udlevere en skriftlig vejledning om efterlønsbeviset til alle medlemmer, der er fyldt 59 år.

Stk. 2. A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, vejlede medlemmet om,

1) hvordan medlemmet får udstedt et efterlønsbevis,

2) hvad beviset garanterer, og

3) om de rettigheder, der er forbundet med beviset.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn som ændret ved ændringsbekendtgørelse nr. 1208 af 18. december 2002

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse om arbejde i perioden med efterløn gælder endvidere for medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som har valgt at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter også personer, der har et efterlønsbevis eller modtager efterløn, og som har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne.

§ 2. Et medlem, der opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 2. A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, informere skriftligt om retten til at få et efterlønsbevis efter lovens § 74 b. A-kassen skal samtidig sende medlemmet en blanket til at ansøge om beviset, og en oversigt over de elektronisk indberettede pensioner, som a-kassen har modtaget, jf. lovens § 74 i, stk. 4.

Stk. 3. A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Stk. 4. Datoen efter stk. 3 betegnes som bevistidspunktet.

§ 3. Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Arbejdsdirektoratet, jf. bilag 1 eller 2.

§ 11. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til:

1) at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

2) at få fradrag for pension m.v. i efterlønnen udelukkende efter § 22, og

3) at optjene en skattefri præmie efter § 12.

Stk. 2. Arbejde til at opfylde kravet i stk. 1 gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 3 og 4. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk. 1.

Stk. 3. Arbejde i lande inden for EØS-området, i Grønland og på Færøerne kan medregnes til optjening af timer til 2-års-reglen. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.

Stk. 4. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Også et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 5. A-kassen kan 2 år efter bevistidspunktet kontakte et medlem med et efterlønsbevis, og som ikke inden da er overgået til efterløn, med henblik på at modtage dokumentation for at opfylde kravet om beskæftigelse til 2-års-reglen.

Præmieordningen

§ 12. Et medlem, der opfylder 2-års-reglen i § 11, kan ved at arbejde herudover optjene timer til en skattefri præmie. Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet fylder 65 år. Arbejdet skal udføres her i riget eller i et andet EØS-land, og medlemmet skal have bopæl her i riget eller i et andet EØS-land, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Arbejdet gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4-7. Alle arbejdstimer kan medregnes. Det gælder også timer før overgangen til efterløn, forudsat at der er udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 3. Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde. Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer (12 kvartaler a 481 timer). Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret.

Stk. 4. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.

Stk. 5. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Også et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 6. Alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn kan medregnes.

Stk. 7. A-kassen kan 1 gang om året kontakte medlemmet med henblik på at modtage dokumentation til opfyldelse af kravet om beskæftigelse til præmieordningen.

§ 50. Medlemmer, der tager ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal oplyse om det til a-kassen.

Stk. 2. A-kassen skal vejlede medlemmer, der efter stk. 1 oplyser om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, om konsekvenserne for retten til efterløn.

Versioner

  1. 2007-05-07, til 2024-03-26