Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10302@2007-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 19. december 2006 behandlet Deres klage på vegne af X. De har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af 13. september 2005 med påbud om oprettelse af sikkerhedsorganisation ved A.

Nævnet traf følgende

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at A skal oprette sikkerhedsorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 13. september 2005.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 19. februar 2007.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 26. februar 2007.

A beskæftiger

– 2 arbejdsledere,

– 2 rece ptionister, og

– 16 instruktører.

De 16 instruktører arbejder mellem 1 og 3 timer pr. uge i fitnesscentret. Halvdelen af tiden anvendes til administrative opgaver. Instruktørerne har i samarbejde med træningslederen i fitnesscenteret ansvaret for optimal drift af holdtræningsafdelingerne, hvilket bl.a. indebærer, at instruktørerne skal deltage i den samlede opgaveløsning, herunder de administrative opgaver i form af deltagelse i planlægningen af holdplaner, personalemøder mv.

Det fremgår af loven, at der skal oprettes sikkerhedsorganisation, hvis virksomheden har mindst 10 ansatte.

Alle ansatte, undtagen virksomhedsledere og personer, som betragtes som arbejdsledere, regnes med. Ansatte ved kontor, administration og butiksarbejde skal dog kun medregnes, hvis disse er beskæftiget mindst 10 timer pr. uge.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de 16 instruktører skal medregnes, fordi de ikke er beskæftiget ved administrativt arbejde, eller arbejde, der kan sidestilles hermed.

I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at undervisning i et fitnesscenter ikke kan sidestilles med administrativt arbejde. Disse personer skal således regnes med uanset timetal.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at instruktørerne i fitnesscentret er timelønnede og aflønnes pr. undervisningstime. De ansatte står således til rådighed og udfører arbejde for arbejdsgiveren, og har et ansvar for driften. De er underlagt arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse og kontrol med arbejdets udførelse. Arbejdsgiveren stiller arbejdsrum og materialer til rådighed og arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet. Instruktørerne er dermed omfattet af bestemmelsen i § 6.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det store antal ansatte med korte ugentlige arbejdsperioder, gør det påkrævet, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

– § 6 og § 8, stk. 1 i l ov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

– § 2, § 4 og § 41 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

I klagen har De henvist til, at en tilsynsførende i forhold til et andet fitnesscenter har udtalt, at der ikke ville blive stillet krav om sikkerhedsorganisation grundet de mange medarbejdere, som udelukkende var beskæftiget 1-2 timer pr. uge.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser i den forbindelse til Arbejdstilsynets brev af 11. oktober 2006.

I Deres brev af 12. september 2006 oplyser De, at der i sommerperioden alene er syv instruktører, som underviser.

I den forbindelse kan Arbejdsmiljøklagenævnet henvise til, at der i sæsonbetonede virksomheder, der kun har åbent i korte perioder af året, stilles krav om sikkerhedsorganisation, hvis der inden for et år er mindst ti ansatte, der samtidig er beskæftiget i virksomheden i mindst tre måneder. Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke at A er en sæsonvirksomhed.

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C J.nr. 20050078669/6

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i udtalelse af 25. november 2005:

” Sagens indhold

Den 16. august 2005 besøgte Arbejdstilsynet virksomheden A. Det blev oplyst at virksomheden beskæftigede i alt 16 personer, 2 fastansatte og 14 instruktører på honorarbasis. Det blev oplyst at der var mere end 9, der ikke havde arbejdsledende funktioner. Det blev oplyst at der ikke var etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke blandt de ansatte var valgt en sikkerhedsrepræsentant, som sammen med en arbejdsleder kunne udgøre sikkerhedsorganisationen.

Arbejdstilsynet afgav derfor påbud om at etablere sikkerhedsorganisation. Udkast blev fremsendt i høring den 26. august 2005. Endelig afgørelse blev fremsendt den 13. september 2005.

Arbejdstilsynets sagsbehandling

Arbejdstilsynets Tilsynscenter 3 har haft klagen sendt i høring i Arbejdstilsynets Kontor for Virkemidler med hensyn til fortolkning af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, om arbejdet som underviser/instruktør såvel som forberedelse hertil kan betragtes om administrativt arbejde, samt om der er eller bør være en nedre (bagatel-)grænse.

”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 13. september 2005 følgende afgørelse:

”

Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 26. august 2005 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos A den 16. august 2005.

– Der er tale om følgende:

Påbud om sikkerhedsorganisation

Arbejdsmi ljøproblem nr. 172646

Efterkommelsesfrist 15. november 2005

Tilbagemeldingsfrist 22. november 2005

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 26. august 2005.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes efterkommelsesfrister.

Arbejdstilsynet skal inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt ovenfor, have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudene.

”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Advokat Y har i brev af 7. oktober 2005 skrevet:

”

Efter modtagelse at Arbejdstilsynets påbud af 13. september 2005 ønsker min klient, X, at indbringe Arbejdstilsynets afgørelse for Arbejdsmiljøklagenævnet i henhold til arbejdsmiljølovens § 81.

Klagen støttes på, at A - når de ansatte, der har beskæftigelse som arbejdsledere. jf. bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 2 stk. 2, samt de ansatte, der udelukkende er beskæftiget ved administrativt arbejde under 10 timer ugentligt, jf. bekendtgørelsens § 4 stk. 1, - ikke beskæftiger ansatte, som i antal medfører en pligt for virksomheden til at oprette sikkerhedsorganisation, jf. arbejdsmiljølovens § 6.

Jeg har bedt min klient om at udarbejde en fuldstændig liste over det antal timer den enkelte ansatte i virksomheden ugentligt er beskæftiget, samt den enkelte ansattes arbejdsopgaver i virksomheden, Denne liste vil blive eftersendt snarest.

”

Advokat Y har i brev af 20. oktober 2005 skrevet:

”

I forlængelse af ovenstående klage til Arbejdstilsynet af 7. oktober d.å. fremsendes vedlagt liste over medarbejdere i virksomheden, herunder timeantal samt arbejdsopgaver for den enkelte medarbejder.

Som det fremgår af listen beskæftiger virksomheden 2 arbejdsledere, som ifølge bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 2 stk. 2 ikke skal medregnes ved beregningen af, om virksomheden beskæftiger et antal medarbejdere, der i antal medfører en pligt for virksomheden til at oprette sikkerhedsorganisation, jf. arbejdsmiljøloven § 6. Endvidere fremgår det af listen, at virksomheden beskæftiger 2 administrative medarbejdere, som ligeledes ikke skal medregnes, jf. bekendtgørelsen § 4 stk. 1.

Herudover beskæftiger virksomheden et antal medarbejdere, som både er beskæftiget med undervisningsarbejde, samt administrativt arbejde i form af forberedelse mv. til undervisningen. Disse medarbejdere, som i antal udgør 16, arbejder ifølge listen meget få timer pr. uge hvoraf ca. halvdelen af arbejdstiden udgør den administrative del af arbejdet. På baggrund af dette fastholder min klient, at disse medarbejdere ikke skal medregnes ved afgørelsen om oprettelse af sikkerhedsorganisation.

Tilsynsførende B har endvidere i en afgørelse om oprettelse at sikkerhedsorganisation i Z meddelt min klient at der intet krav vil blive om sikkerhedsorganisation i dette center, grundet de mange medarbejdere, som udelukkende er beskæftiget 1 eller 2 timer ugentligt og derfor ifølge B bliver sidestillet med sæsonarbejdere. B’s e-mail til min klient af 25. august d.å. vedlægges.

Jeg beder om, at ovennævnte praksis ligeledes følges i denne sag.

”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i udtalelsen af 25. november 2005 skrevet:

”

Arbejdstilsynets sagsbehandling

Arbejdstilsynet har ikke søgt det nærmere belyst om de 2 lederes arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i virksomheden.

Arbejdstilsynets vurdering

Afgørelsespraksis

Arbejdsmiljøklagenævnet har i sagen AMK nr. truffet afgørelse om etablering af sikkerhedsorganisation ved en domkirke. I sagen var der 21 ansatte, heraf 13 korsangere på deltid med en ugentlig arbejdstid på 4,8 timer, svarende til i alt 1,68 fuldtidsansat. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om at der skulle etableres sikkerhedsorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke at undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 1 kan finde anvendelse, allerede fordi de 13 korister udløser kravet om sikkerhedsorganisation, da korsang ikke kan betragtes som administrativt arbejde.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke at der foreligger sådanne særlige forhold, at sagen lægger op til en behandling af muligheden for at meddele dispensation fra reglerne om oprettelse af sikkerhedsorganisation. Dette begrundes med at domkirkens 20 medarbejdere ligger langt over grænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsorganisation.

Arbejdstilsynets samlede vurdering

Indledningsvist bemærkes at Arbejdstilsynet, som anført ovenfor, ikke har gået nærmere ind i om begge de to angivne arbejdsledere også er arbejdsledere i reglernes forstand, dvs. udelukkende eller i det væsentlige på arbejdsgiverens vegne leder eller fører tilsyn med arbejdet i virksomheden. Arbejdstilsynet har ikke i den konkrete sag fundet anledning til at anfægte at de to receptionisters arbejde er administrativt arbejde, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Det er Arbejdstilsynets opfattelse at undervisning i et fitnesscenter og forberedelse til sådan undervisning ikke kan henregnes til begrebet kontorarbejde eller administrativt arbejde, og at et fitnesscenter ikke kan henregnes til virksomhedstypen butikker osv. Det er endvidere Arbejdstilsynets opfattelse at der hverken i reglerne eller praksis findes nogen nedre (bagatel-)grænse.

Selvom den samlede beskæftigelse omregnet til heltidsansatte er mindre end i den ovenfor omtalte klagesag, er det Arbejdstilsynets opfattelse at der heller ikke i denne sag er noget der lægger op til en behandling af muligheden for at meddele dispensation fra reglerne om oprettelse af sikkerhedsorganisation. Arbejdstilsynet lægger vægt på at fitnesscentret med i alt 20 medarbejdere ligger langt over grænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsorganisation. Arbejdstilsynet vurderer at det store antal medarbejdere med korte ugentlige arbejdsperioder netop kan gøre det endnu mere påkrævet at sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres.

Med hensyn til sæsonarbejde bemærkes, at praksis forudsætter at de ansatte kun er ansat en del af året. Der er ikke i denne sag oplyst noget om at instruktørerne kun skulle være ansat en del af året.

”

5. Nyt efter klagen

Arbejdsmiljøklagenævnet anmodede den 26. april 2006 Arbejdstilsynet om at oplyse:

”

– på hvilke vilkår de honorarlønnede instruktører er ansat,

– om instruktørernes ansættelsesforhold – eller andre forhold - b evirker, at virksomheden får sæsonbetonet præg,

– hvordan Arbejdstilsynet forholder sig til e-mail af 25. a ugust 2005 fra B.

”

Arbejdstilsynet sendte den 10. august 2006 brev til advokat Y:

”

Efter aftale sender jeg Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse i en klage over påbud om sikkerhedsorganisation til en domkirke.

Som omtalt i telefonen fremgår reglerne af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde og af At-vejledning F.2.4 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, se især afsnit 6 (tidligere At-anvisning nr. 6.1.0.4).

”

Advokat Y skrev til Arbejdstilsynet den 5. september 2006:

”

1. Ansættelsesvilkår for honorarlønnede instruktører

Instruktørerne skal gennemføre holdtræning af fitnesscenterets medlemmer. Instruktørerne skal være tilgængelige for medlemmerne lige før og efter undervisningen for eventuelle spørgsmål mv. Endvidere skal instruktørerne forberede undervisningen hvilket består i, at instruktørerne udarbejder et skriftligt program til hver undervisningstime.

Instruktørerne skal desuden udskrive en liste over samtlige deltagere på deres undervisningshold, kontrollere at alle tilmeldte er fremmødt når holdundervisningen begynder samt informere center- chefen om eventuelt udeblevne medlemmer.

Herudover har instruktørerne i samarbejde med træningslederen i fitnesscenteret ansvaret for optimal drift af holdtræningsafdelingerne. Dette indebærer blandt andet, at instruktørerne skal deltage i den samlede opgaveløsning i centeret, herunder administrative opgaver i form af deltagelse i planlægningen af holdplaner, personalemøder mv. samt instruktørerne skal holde sig orienteret om kampagner og andre salgsaktiviteter og servicetilbud i fitnesscenteret.

Det er en væsentlig forudsætning for ansættelse som instruktør, at pågældende også kan løse de administrative opgaver.

Hertil kommer, at der foreligger særlige forhold i denne sag, idet hovedparten af de ansatte instruktører i fitnesscenteret alene er ansat i time pr. uge. Den meget korte ugentlige arbejdstid og det forhold, at der er tale om forholdsvist unge medarbejdere medfører, at medarbejderne ikke er motiveret for at indgå i sikkerhedsorganisationens arbejde. Jobbet som instruktør i fitnesscenteret er en bibeskæftigelse for samtlige instruktører og henset til, at der er mange unge Instruktører, er der også en relativ høj udskiftning blandt instruktørerne, idet mange medarbejdere skal videre i et uddannelsesforløb.

Disse særlige omstændigheder, herunder især den ugentlige arbejdstid på i time (maksimalt 2 timer pr. uge), begrunder således, at Arbejdsmiljøklagenævnet bør dispensere fra reglerne om oprettelse af en sikkerhedsorganisation.

2. Virksomhedens sæsonbetonede præg

Fitnesscenteret har åbent hele året, men der forekommer store sæsonudsving. Der er for eksempel meget travlt i fitnesscenteret lige efter jul og nytår. Modsat er der meget stille i fitnesscenteret i sommerperioden, hvilket også giver udslag i antallet at instruktør-timer, idet holdundervisningen aflyses, såfremt der er mindre end seks personer tilmeldt. Der forekommer således også perioder, hvor instruktørerne ikke underviser i fitnesscenteret.

Ved afgørelse af sagen bør Arbejdsmiljøklagenævnet tage i betragtning, at arbejdet som instruktør i høj gad er præget af administrativt arbejde, samt at der i den konkrete sag foreligger helt særlige omstændigheder, idet instruktørerne har en ugentlig arbejdstid på 1-2 timer.

”

Følgende fremgår af Arbejdstilsynets telefonnotat af 12. september 2006:

”

Ringet for at få uddybet oplysningerne om sæsonarbejde. Henvist til formuleringen i At-vejledning F.2.4 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, pkt. 6, sidste afsnit.

Bedt om at få præciseret om der i mindst tre måneder er mindst ti ansatte beskæftiget samtidig, herunder om instruktørerne er ansat hele tiden, eller kun i perioder med faktisk arbejde.

K lover at undersøge sagen og sende svar til Arbejdstilsynet.

”

Advokat Y har i brev af 6. oktober 2006 oplyst:

”

De 16 ansatte instruktører i A er ansat hele året, men i sommerperioden (juni, juli og august måned) er der alene syv instruktører, der underviser i fitnesscenteret. De øvrige ni instruktører har ingen arbejdsforpligtelse over for fitnesscenteret i sommerperioden og modtager ikke løn fra fitnesscenteret i denne periode. Jeg vedlægger tidligere fremsendt liste over medarbejderne i A, og medarbejderne, der har arbejdet i sommerperioden, er markeret med rødt*.

Hertil kommer at alle instruktørerne alene har en ugentlig arbejdstid på i time (maksimalt 2 timer pr. uge), og dette er også den ugentlige arbejdstid i sommerperioden. Jeg skal i den forbindelse atter henvise til tilsynsførende B’s afgørelse om oprettelse af sikkerhedsorganisation i Z. Det fremgår af denne afgørelse, at der ikke stilles, krav om sikkerhedsorganisation i dette center, grundet de mange medarbejdere, som udelukkende er beskæftiget 1 eller 2 timer ugentligt, og Arbejdstilsynet sidestiller instruktørerne med sæsonarbejdere . B’s e-mail til min klient af 25. august 2005 vedlægges.

”

*) Det fremgår af det medsendte materiale, at

– en fuldtidsansat souschef/ træningsleder,

– en receptionist ansat til 5 timer ugentligt og

– 7 instruktører

arbejder i sommermånederne (juni, juli og august måned).

Arbejdstilsynet har i brev af 11. oktober 2006 svaret Arbejdsmiljøklagenævnet:

”

For så vidt angår spørgsmål 1 og 2 kunne Arbejdstilsynet ikke umiddelbart svare på disse. Arbejdstilsynet rettede derfor henvendelse til virksomheden med henblik på et møde om sagen. Senere ønskede virksomheden at svare skriftligt. Arbejdstilsynet har nu modtaget vedlagte svar af 5. september 2006 og supplerende svar af 6. oktober 2006 med bilag fra Advokatfirma Y.

I spørgsmål 3 spørger Arbejdsmiljøklagenævnet hvordan Arbejdstilsynet forholder til e-mail af 25. august 2005 fra B (tilsynsførende i Arbejdstilsynet).

I At-vejledning F.2.4 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (tidligere At-anvisning nr. 6.1.0.4) er der i pkt. 6, sidste afsnit, gengivet en praksis vedrørende sæsonbetonede virksomheder, der kun har åbent i korte perioder af året. Det er her praksis kun at kræve sikkerhedsorganisation, hvis der inden for et år er mindst ti ansatte, der samtidig er beskæftiget i virksomheden i mindst tre måneder.

Virksomheden har åbent hele året, dog med en mindre medarbejderstab i juni, juli og august. Det er Arbejdstilsynets opfattelse at A ikke falder ind under definitionen af en sæsonbetonet virksomhed. I det refererede tilfælde er der truffet en beslutning om ikke at afgive påbud om etablering af sikkerhedsorganisation. Efter Arbejdstilsynet TC 3’s opfattelse er der tale om et fejlskøn i forhold til gældende regler og praksis. Der er ikke truffet en afgørelse, men alene en procesledende beslutning. Denne beslutning er ikke til hinder for at Arbejdstilsynet senere kan træffe afgørelse i forhold til Z, A eller andre virksomheder med en lignende problemstilling.

”

På forespørgsel fra Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har advokat Y den 28. november 2006 v/K oplyst, at instruktørerne i Faaborg er timelønnede. De får mellem 100 og 160 kr. pr. time og er aflønnet pr. undervisningstime.

I andre centre er der tale om, at en del af instruktørerne skriver faktura for undervisningen, men det er der ikke tale om i A.

Arbejdsmiljøklagenævnet har den 14. december 2006 modtaget følgende fra advokat Y:

”

Vedlagt sender jeg et eksempel på en stillingsbeskrivelse for aerobic-/spinninginstruktører i A, som instruktørerne underskriver i forbindelse med deres tiltræden som instruktør.

Herudover vedlægger jeg et eksempel på et dokument vedrørende instruktørernes arbejdstid i A, som instruktørerne ligeledes underskriver.

Der udarbejdes ikke et særskilt ansættelsesbevis til instruktørerne henset til den meget korte ugentlige arbejdstid (1-2 timer ugentligt).

”

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Sikkerhedsorganisation

§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.

§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

§ 2. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 4. Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.

§ 41. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Versioner

1. 2007-05-21