Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10303@2007-05-21/da

Indhold

1. Indledning

XXX

XXX

XXX

Vedrørende (Arbejdsmiljøproblem nr. )

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 19. december 2006 behandlet klagen over Arbejdstilsynets afgørelse af 18. oktober 2005 om påbud om sikring ved maskinel håndtering af gods i højden.

Nævnet traf følgende

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for påbudet om, at virksomheden skal træffe foranstaltninger til at imødegå ulykkesrisikoen ved den maskinelle håndtering af gods i mere end 2 meters højde.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 18. oktober 2005.

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

– Arbejdstilsynet på besøg i virksomheden den 12. september 2005 konstaterede, at der på lageret foregik maskinel håndtering af gods med truck og el-stablere i mere end 2 meters højde,

– Arbejdstilsynet under besøget endvidere konstaterede, at der ikke var etableret klare tekniske afgrænsninger mellem den maskinelle håndtering og anden gående og kørende færdsel,

– Arbejdstilsynet under besøget endelig konstaterede, at der blev håndteret gods med truck i ca. 4 meters højde samtidig med at en anden ansat håndterede gods med truck fra gulvhøjde ved siden af,

– virksomhedens ledelse oplyste, at dette ville stride mod gældende instruks om, at der skal signaleres med lys og alarm, og at der skal holdes en sikkerhedsafstand på 5 meter, når der håndteres gods i højden,

– ovennævnte instruks var skrevet ved indgangen til lageret ved Arbejdstilsynets fornyede besøg i virksomheden den 7. juni 2006, og at der ved besøget blev forevist en huskeliste til instruktion af nye medarbejdere, hvor instruksen fremgik med fremhævet skrift,

– alle trucks på lageret på tidspunktet for Arbejdstilsynets fornyede besøg var indrettet med gult blink, som automatisk blev tændt, når køretøjets gafler løftes over 2 meter, og

– der ikke blev set arbejde inden for 5 meters afstand af arbejdende truck.

Efter arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1, skal arbejdsstedet indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Klagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der på lageret kun færdes personer, der arbejder der, eller som er instrueret om sikkerhedsinstruktionerne.

Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at virksomheden har en instruks vedrørende færdsel på lageret, som statuerer ”sikkerhedsafstand på 5 meter, når truck og el-stablere arbejder i gangene”, og at der ved løft af gaflerne i en højde på over 2 meter, igangsættes signal med lys fra trucken, som en yderligere foranstaltning for at skærpe opmærksomheden på situationen. På baggrund heraf opholder der sig ikke andre personer i umiddelbar nærhed, når gods håndteres i mere end 2 meters højde.

Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at tre repræsentanter for virksomheden har bestridt, at der under Arbejdstilsynets besøg på virksomheden den 12. september 2005 blev håndteret gods med truck i ca. 4 meters højde samtidig med at en anden ansat håndterede gods med truck fra gulvhøjde i reolen ved siden af, og at forholdet ville stride mod virksomhedens sikkerhedsinstruktion.

Klagenævnet har efter en samlet vurdering fundet, at ledelsens instruktion til de ansatte om, at der skal signaleres med lys, og at der skal holdes en sikkerhedsafstand på 5 meter, når der håndteres gods i højden, i fornødent omfang sikrer en sikkerhedsmæssig fuld forsvarlig færden for ansatte på arbejdspladsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:

– Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 § 42, stk. 1.

Kopi til:

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:

Arbejdstilsynet besøgte den 12. september 2005 i form af et tilpasset tilsyn.

Ved besøget på lageret konstaterede Arbejdstilsynet, at der foregik maskinel håndtering af gods med truck og el-stablere over 2 meter i højden i udleveringen og på pluklageret. Der var ikke etableret klare tekniske afgrænsninger mellem den maskinelle håndtering og anden gående og kørende færdsel.

Ledelsen oplyste, at der er instrueret om, at der skal signaleres med lys og alarm, og at der skal holdes en sikkerhedsafstand på 5 meter, når der håndteres gods i højden.

Arbejdstilsynet konstaterede under besøget, at der blev håndteret gods med truck i ca. 4 meters højde samtidig med at en anden ansat håndterede gods med truck fra gulvhøjde i reolen lige ved siden af.

Den 26. september 2005 sendte Arbejdstilsynet høringsbrev med udkast til afgørelse.

Virksomheden sendte høringssvar med brev af 10. oktober 2005. I høringssvaret oplyses det, at det vil stride mod gældende instruktion, hvis der er anden færdsel i området.

Virksomhedens bemærkninger medførte ikke ændringer i Arbejdstilsynets vurdering eller påbud, men blev indarbejdet i det endelige påbud af 18. oktober 2005.

Arbejdstilsynet har vurderet, at der ved håndtering af gods i mere end 2 meters højde, hvor der samtidig kan færdes andre personer, er risiko for ulykker i form af nedfaldende gods. Arbejdstilsynet har endvidere vurderet, at instruktion om sikkerhedsafstand på 5 meter samt signal med lys og alarm ikke i fornødent omfang sikrer en sikkerhedsmæssig fuld forsvarlig færden af personer i området. Arbejdstilsynet har således vurderet, at færdslen på lageret ikke kan ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 18. oktober 2005 følgende afgørelse:

”Det påbydes virksomheden at træffe foranstaltninger til at imødegå ulykkesrisikoen ved den maskinelle håndtering af gods i mere end 2 meters højde.

Påbudet skal efterkommes senest 1. marts 2006.”

I vejledningen til påbudet er det angivet, at påbudet f.eks. kan efterkommes ved at etablere klare tekniske afgrænsninger af de områder, hvor der håndteres gods over 2 meter i højden.

Der henvises endvidere til AT-vejledning F.0.7 om ”forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder” samt AT-vejledning F.0.5 om ”forebyggelse af arbejdsulykker på store og mellemstore virksomheder”, som begge kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk under menuen ”regler”.

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

har i første klagebrev af 14. november 2005 anført:

”

Virksomheden har siden sin etablering på den aktuelle adresse i 1994 har haft løbende dialog med og besøg af Arbejdstilsynet, som ifølge virksomhedens oplysninger, også blev forelagt indretningen af lokaliteterne. Arbejdstilsynets kommentarer til virksomheden, for eksempel i form af vejledning, har virksomheden reageret konstruktivt på og har fortsat dialogen om blandt andet handlingsplanerne udarbejdet på baggrund af disse vejledninger.

Dette, i virksomhedens øjne, gode og positive forløb kronedes i forbindelse med et tilsynsbesøg den 9. april 2002 med en vurdering af virksomheden som en niveau 1 virksomhed.

Virksomheden fortsætter med at have stor opmærksomhed på arbejdsmiljøspørgsmål, og da den modtager afgørelserne vedr. Arbejdstilsynets seneste besøg, er der også blandt disse 3 afgørelser, som virksomheden kan se en mening med og allerede har henholdsvis planlagt, bestilt og modtaget de foranstaltninger, der skulle til i de sammenhænge.

Det er derfor med nogen undren, at modtager yderligere ovennævnte afgørelser sammen med en vurdering af virksomheden som en niveau 2 virksomhed; det sker på trods af en fortsat stor opmærksomhed på arbejdsmiljøspørgsmål i virksomheden og det sker på trods af, at virksomheden i før omtalte periode har fulgt Arbejdstilsynets vejledninger og nu oplever, at Arbejdstilsynet reagerer på forhold, tilsynet har bidraget aktivt til at skabe, uden at der er sket en tilsvarende ændring hverken i lovgivningen eller i den udmeldte praksis.

har, ligesom , samtidig vanskeligt ved at se, at påbuddene skulle basere sig på konkrete risikovurderinger. forventer på den baggrund, at påbuddene bortfalder. I modsat fald fastholdes klagerne over påbuddene naturligvis, da det med fravær af en konkret vurdering af risici ikke står klart, hvilke ændringer der skal til, før Arbejdstilsynet vil anse forholdene for forsvarlige.

Det kendetegner alle afgørelserne, at beskrivelserne, af lidt varierende årsager, ikke indeholder konkrete oplysninger, der kan begrunde den vurdering, at der skulle eksistere en konkret risiko for sikkerhed eller sundhed.

Vi kan videre oplyse, til illustration af ovenstående, at virksomheden i de 10 år den har fungeret på denne adresse ikke har konstateret hverken ulykker eller nær-ved ulykker i de sammenhænge, som påbuddene omfatter.

og er da heller ikke af den opfattelse, at der er konstateret nogen konkret risiko. Afgørelserne får derfor karakter af afgørelser, der alene konstaterer manglende foranstaltninger’ og stiller krav om etableringen af disse. Der er med andre ord tale om afgørelser, der tenderer metodepåbud.

Påbuddenes krav bakkes op af såkaldte konstateringer, som i alt væsentligt består af ovennævnte konstateringer af en ”mangel” med fokus på vurderinger af enkelte forhold med anvendelsen af betegnelser som ”konstant”, ”i høj fart” i beskrivelserne eller med konstateringer af forhold, som ikke svarer til de faktiske forhold – ej heller under tilsynsbesøget. Resultatet er, at ikke bare udgangspunktet men følgelig også konklusionerne, at der skulle eksistere en konkret risiko, falder meget langt fra den virksomhed, virksomheden oplever.

Sådanne afgørelser vil næsten automatisk stride mod ikke bare virksomhedens men også såvel sikkerhedsorganisationens som medarbejdernes oplevelse og vurdering af forholdene og eventuelle foranstaltninger tilvejebragt på den baggrund ligeså, i det omfang sikkerhedsorganisationen og eller medarbejderne har taget del i etableringen af forholdene.

Afgørelser som disse opleves forståeligt nok som ikke bare en pludselig men også en ubegrundet skærpelse af praksis. Derfor vore klager.

”

har i andet klagebrev af 14. november 2005 anført:

”

kan på vegne af oplyse, at der siden 1994 har eksisteret en instruks vedrørende færdsel på lageret, som statuerer “sikkerhedsafstand 5 meter, når trucks og el-stablere arbejder i gangene.” Ved løft af gaflerne, med eller uden last, i en højde på over to meter, igangsættes signal med såvel lys som lyd fra trucken, som en yderligere foranstaltning for at skærpe opmærksomheden på situationen. Supplerende oplyses desuden:

– Det er klart markeret, hvor gående færdsel kan tillades, idet der nu også skiltes med den indarbejdede praksis, at ”uvedkommende gående færdsel i plukkegangene er forbudt.”

– Gående transport foregår således klart adskilt fra plukkegangene, hvor eneste ”gående færdsel” sker mellem el-stabler og plukkested i forbindelse med selve plukningen.

– De få undtagelser herfra drejer sig om status, hvor der ikke samtidig er kørende færdsel, eller om situationer, hvor særligt personale instrueret i såvel sikkerhedsafstand som færdselsregler på lageret, foretager f.eks. kontrol

– Derudover færdes kun medarbejdere med plukkeopgaver eller de, der med truck løfter pallerne fra bufferlager - og lige ned! - til pluklager eller omvendt, i plukkegangene.

– Hvor der findes, i øvrigt afmærkede, faste arbejdssteder for andre funktioner foretages ikke håndtering af gods i højden.

– I udleveringen færdes kun de to medarbejdere, der er beskæftiget hermed.

– Der færdes i det hele taget ikke personer på lageret, som ikke er instrueret i ovenstående, uden at det er ifølge med andre, der er instruerede.

– Gods løftes til og fra reoler kendetegnet ved orden.

– Der er valgt hensigtsmæssige trucks og elstablere, som er vedligeholdt og i orden.

– Godset er lastet hensigtsmæssigt - er det ikke wrappet foretages en ombinding med det formål at sikre godset mod at vælte og/eller skride.

– Udsyn og overblik over transportområdet er optimalt idet trucken kun skal bevæge sig en kort afstand svarende til pallens længde, hvorefter den sænkes, og truckføreren har således i sagens natur optimalt udsyn og overblik.

Påbudets vurdering: ”at instruktion om sikkerhedsafstand på 5 meter samt signal med lys og alarm ikke i fornødent omfang sikrer en sikkerhedsmæssig fuld forsvarlig færden af personer i området” er således uden belæg i en konkret risikovurdering.

Den eneste grund, der kan stå tilbage, er, at Arbejdstilsynet i beskrivelsen anfører:

“Der var ikke etableret klare tekniske afgrænsninger mellem den maskinelle håndtering og anden gående og kørende færdsel.” I forlængelse heraf fremgår det af påbuddets vejledning, at “Påbuddet kan f.eks. efterkommes ved at etablere klare tekniske afgrænsninger af de områder, hvor der håndteres gods over 2 meter i højden.”

Der er med andre ord tale om et metodepåbud uden hjemmel i lovgivningen.

”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har sin udtalelse af 5. januar 2006 anført:

”I § 13, stk. 1, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning er følgende fastsat: Der skal på arbejdsstedet være indrettet tilstrækkelige færdselsveje og -arealer af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen på stedet kan foregå uhindret samt uden fare for sikkerhed og sundhed og med anvendelse af tekniske hjælpemidler i fornødent omfang.

I At-vejledning F.O.7 Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder angives følgende:

”2. Færdsel, hvor gods flyttes i mere end 2 m højde, hvor der samtidig kan færdes andre personer

“Efter reglerne skal områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, sikres ved indhegning, overdækning eller anden passende foranstaltning.

Når gods flyttes eller transporteres maskinelt i mere end 2 meters højde opstår der en særlig risiko, hvis personer opholder sig eller færdes i umiddelbar nærhed. Den særlige risiko består i, at hvis godset tabes, vil det få et kortere eller længere frit fald hen over eller hen mod personer. Derfor skal det sikres, at der i sådanne situationer ikke kan færdes personer i umiddelbar nærhed.

Dette gælder al transport af gods ved hjælp af mobile arbejdsredskaber, fx gaffeltrucks, gaffelstablere ol., hvor løft i højde primært foregår i forbindelse med lastning og losning samt ind- og udtagning af gods fra reoler.

Løft i mere end 2 meters højde foregår både på faste arbejdsområder, fx lagersystemer, og ved mere ad hoc-prægede opgaver.

Også for faste transportsystemer, fx conveyorbaner, skal det sikres, at der ikke kan færdes personer umiddelbart under disse, når der transporteres gods i over 2 meters højde.

2.1. Klar markering af, hvor gående færdsel er tilladt

Når der sker transport af gods i mere end 2 meters højde, skal der etableres klare tekniske afgrænsninger af, hvor det kan tillades, at den gående færdsel kan ske på en sikker måde, og/eller der kan foretages en overdækning af gangvejen. Man skal være særlig opmærksom på, at sikkerhedsafstanden til den gående færdsel i høj grad afhænger af løftehøjden.”

Arbejdstilsynet henholder sig til konstateringerne under besøget den 12. september 2005 og vurderer, at der i virksomheden kan være fare for sikkerhed- og sundhed ved maskinel håndtering af gods i over 2 m højde, hvis ikke der træffes yderligere foranstaltninger til imødegåelse af faren jf. påbudet af 18. oktober 2005.

Arbejdstilsynet vurderer, at påbudet ikke har fastsat en bestemt metode til at løse problemet, men at der kan være mange forskellige tekniske løsninger til opfyldelse af påbudet.

5. Nyt efter klagen

- har i brev af 2. februar 2006 bl.a. anført:

” kan konstatere, at Arbejdstilsynet hverken i påbuddets vurdering eller i deres efterfølgende udtalelse kan begrunde påbuddet ved at identificere en konkret risiko. Påbuddets vurdering består alene af én ”konkretisering”, ét forhold knyttet til virksomheden, nemlig ”at instruktion om sikkerhedsafstand på 5 meter samt signal med lys og alarm ikke i fornødent omfang sikrer en sikkerhedsmæssig fuld forsvarlig færden af personer i området.”

I lyset af dette postulat finder det så meget desto mere mærkværdigt, at tilsynet både i påbuddet og i deres udtalelse vælger at ignorere, at virksomheden allerede i sit høringssvar anfører, at Arbejdstilsynets konstatering’ af, at der blev håndteret gods med truck i ca. 4 meters højde samtidig med at en anden ansat håndterede gods med truck fra gulvhøjde i reolen ved siden af, ikke er korrekt eller som virksomheden formulerer det: “må bero på en misforståelse.”

Konstateringen i Arbejdstilsynets beskrivelse er ikke en konstatering af en hændelse, der har fundet sted. Sikkerhedsafstanden på 5 meter bliver fulgt og det blev den også under Arbejdstilsynets besøg. Arbejdstilsynets eneste “konkrete begrundelse” bestrides således af virksomheden — herunder af sikkerhedsrepræsentanten — og det står fortsat uimodsagt. Tilbage er blot at spørge: Hvor er der hvilken risiko?”

- Arbejdstilsynet har i brev af 14. juni 2006 anført:

”Svar på Arbejdsmiljøklagenævnets brev af 3. april 2006 – j.nr.

Klagenævnet anmoder om en nærmere beskrivelse af, hvordan arbejdet med håndtering af gods i højden foregår, herunder en beskrivelse af, hvilke personer, der befinder sig i nærheden, når håndteringen foregår.

Endvidere anmodes om der om oplysning om der er lys og lyd fra trucken under håndteringen.

Der anmodes videre om en nærmere redegørelse for hjemlen, herunder hvorfor der er henvist til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning og ikke bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Endelig bedes der gjort rede for praksis vedrørende afgrænsning af områder, når der håndteres gods i højden.

Konstateringer under nyt besøg

På den baggrund har Arbejdstilsynet den 7. juni 2006 genbesøgt virksomheden, jf. vedlagte notat af 13. juni 2006 over besøget.

Det blev observeret, at plukkevogne, uden overdækning af føreren, arbejdede i lagerarealerne, hvor der samtidig arbejdes med trucks, der kan løfte over 2 meter.

Virksomheden har en instruks om at der ikke må arbejdes i en afstand af 5 meter cirkulært omkring den arbejdende truck. Instruktionen er skrevet ved indgangen til lageret og der blev forevist en huskeliste til instruktion af nye medarbejdere, hvor det fremgik med fremhævet skrift.

Alle trucks på lageret er indrettet med gult blink, som tændes automatisk, når køretøjets gafler løftes over 2 meter. Der er ikke monteret lydsignal.

Der blev ikke observeret plukkearbejde inden for 5 meter grænsen.

Hjemlen for afgørelsen

Arbejdstilsynet anvender i de påbud der afgives om risikoen for at personer kan blive ramt af nedfaldende genstande, hvor der foretages håndtering af gods i mere end 2 meters højde, og hvor der samtidig kan færdes andre personer, arbejdsmiljølovens § 42 og § 10, stk. 4, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteder, hvor det er fastsat, at områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, skal sikres ved indhegning, overdækning eller anden passende foranstaltning. Desuden henvises der ofte til den mere brede bestemmelse i § 13, stk. 1, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. I nærværende sag er der henvist til § 13, stk. 1, ikke til § 10, stk. 4, hvilket vurderes at være en mindre formalitetsmangel.

Arbejdstilsynet finder, at det er lovens § 42, stk. 1, om at arbejdsstedet skal være indrettet således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, der er den korrekte hjemmel for afgørelser om gods der håndteres maskinelt i mere end 2 meters højde på steder, hvor der samtidig kan færdes andre personer.

Praksis vedr. afgrænsning

Arbejdstilsynets praksis vedrørende afgrænsning er, at der skal gennemføres en fysisk teknisk løsning, f. eks. i form af kæder til afspærring af det område hvor der håndteres gods i over 2 meters højde.

Praksis tager udgangspunkt i AT-Vejledning F.O.7, hvor bestemmelsen i § 10, stk. 4, faste arbejdssteders indretning er angivet i første afsnit under punkt 2: Færdsel, hvor gods flyttes i mere end 2 m højde, hvor der samtidig kan færdes andre personer.

Der står følgende i første afsnit:

Efter reglerne skal områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, sikres ved indhegning, overdækning eller anden passende foranstaltning.

I næste afsnit angives risikoen ved arbejdet:

Når gods flyttes eller transporteres maskinelt i mere end 2 meters højde opstår der en særlig risiko, hvis personer opholder sig eller færdes i umiddelbar nærhed. Den særlige risiko består i, at hvis godset tabes, vil det få et kortere eller længere frit fald hen over eller hen mod personer. Derfor skal det sikres, at der i sådanne situationer ikke kan færdes personer i umiddelbar nærhed.

I afsnit 2. 1 om Klar markering af, hvor gående færdsel er tilladt er følgende angivet:

Når der sker transport af gods i mere end 2 meters højde, skal der etableres klare tekniske afgrænsninger af, hvor det kan tillades, at den gående færdsel kan ske på en sikker måde, og/eller der kan foretages en overdækning af gangvejen. Man skal være særlig opmærksom på, at sikkerhedsafstanden til den gående færdsel i høj grad afhænger af løftehøjden.

Arbejdstilsynets reaktioner under besøg tager som anført udgangspunkt i vejledningen og der stilles dermed krav om tekniske afgrænsninger, når der kan færdes andre personer.

- har i brev af 28. juni 2006 bl.a. anført:

”Arbejdsmiljøklagenævnet har i henvendelse af 16. juni 2006 anmodet om eventuelle bemærkninger til Arbejdstilsynets brev af 14. juni 2006 og tilsynets interne notat af 13. juni 2006 vedrørende klagenævnets j.nr.: og

bemærker indledningsvist, at også Arbejdstilsynet beskriver forholdene som omfattet af effektive foranstaltninger og følgelig ikke konstaterer nogen risiko. Netop dette fravær af risiko nødvendiggør’ Arbejdstilsynets valg af hjemmel, for at kunne fastholde metodepåbuddet. Hjemlen, tilsynets såkaldte praksis samt tilsynets anvendelse af deres vejledninger, gøres i det følgende til genstand for bemærkninger.

Arbejdstilsynet anfører i deres brev af 14. juni 2006, at § 10 stk. 4 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning efter tilsynets nye vurdering hjemler for påbuddet. Bestemmelsen lyder: “Områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, skal sikres ved indhegning, overdækning eller anden passende foranstaltning.”

Bestemmelsen har, for så vidt angår nedstyrtende genstande, til hensigt at regulere forhold i områder som sådan i situationer hvor det ikke er muligt at identificere og slet ikke at koordinere aktivitet eller færdsel. I sådanne områder vil en risikostyring kunne gøre brug af de metoder, der er omtalt i bestemmelsen, eller, som det også nævnes i bestemmelsen, af anden passende foranstaltning.

Et konkret eksempel på ovenstående kunne være områder, hvor transport af gods i højden er automatiseret og finder sted hen over og samtidig med anden færdsel. Det aktuelle påbud vedrører imidlertid et plukkelager. I et plukkelager er paller placeret i pallereoler. Når nederste palle – plukkepallen - er tom, flyttes den for at give plads til en ny palle - bufferpallen, der i plukkelagre er placeret som buffer på samme lokation højere oppe i reolen. Bufferpallen løftes ned ved anvendelse af en truck.

I området som sådan - ved lokationen i pallereolen - er der ikke risiko for nedstyrtende genstande. Det ville i givet fald skulle udløse en reaktion. En eventuel risiko kan opstå, når aktiviteten løft af bufferpalle til plukkepalle pågår. Der vil være en risiko, hvis personer opholder sig eller færdes i umiddelbar nærhed af aktiviteten. Gør de det, skal det udløse en reaktion. Gør de det ikke, er der ingen risiko.

På et plukkelager kan aktivitet og færdsel identificeres og koordineres, hvorfor risici kan forhindres, og eftersom pluk og løft af paller foregår i hele plukkelagerets område, giver foranstaltningerne indhegning og overdækning af et område ingen mening.

Bestemmelsen har da heller ikke til hensigt at regulere de forhold, som det aktuelle påbud omhandler, nemlig den måde, hvorpå arbejdet udføres med anvendelsen af mobile tekniske hjælpemidler. At regulering af disse forhold overhovedet kan rummes indenfor § 42 i lov om arbejdsmiljø anser for usandsynligt. Ifald løft af paller bliver udført på en ikke forsvarlig vis, skal Arbejdstilsynet naturligvis reagere, og den reaktion vil rummes af § 38 i lov om arbejdsmiljø. I Arbejdstilsynets brev af 14. juni 2006 anfører tilsynet da heller ingen begrundelser, der taler for andet.

Om Arbejdstilsynets brug af deres vejledninger skal indledningsvist bemærke, at tilsynet undlader at tage stilling til, at virksomheden, som konkret beskrevet i klageskrivelsen, følger At-vejledning F.1.4, som “beskriver, hvilke bestemte arbejdsmiljøproblemer der vil medføre problempåbud, og oplyser om, hvordan problempåbud kan efterkommes ved hjælp af autoriserede rådgivere.”

Arbejdstilsynet vælger i stedet blot at konstatere, at:

– “praksis tager udgangspunkt i At-vejledning F.o.7”

– “I afsnit 2.1 .. er følgende angivet: “... klare tekniske afgrænsninger ”

– “Arbejdstilsynets reaktioner under besøg tager ... udgangspunkt i vejledningen og der dermed stilles krav om tekniske afgrænsninger

Arbejdstilsynet fastslår således, at tekniske afgrænsninger er et krav fordi det står i den nævnte vejledning, at tilsynets reaktioner tager udgangspunkt i vejledningen, hvorfor der på denne vis etableres en praksis, som tager udgangspunkt i vejledningen. Arbejdstilsynet anfører ikke yderligere om praksis.

skal ikke kommentere dette, at sætte skøn under regel, yderligere, men blot bringe i erindring, at også ifølge Arbejdstilsynets egne beskrivelser af vejledningers indhold, vil et eventuelt bindende metodekrav være en gengivelse fra lov eller bekendtgørelser, hvad det også skal være, og det vil fremgå tydeligt af vejledningen.

Afslutningsvist skal del 2 i At-vejledning F.0.7 kort kommenteres, eftersom det giver anledning til en række misforståelser. Misforståelserne har formentlig sin rod i, at vejledningen i denne del forsøger at rumme ikke bare faste transportsystemer, for eksempel conveyorbaner, men også mobile arbejdsredskaber.

At-vejledning F.1.4 er mere klar, når der heri skrives: “gods, der håndteres maskinelt i mere end 2 meters højde rummer en risiko for at skride ud og falde ned. Derfor må det sikres, at der i sådanne situationer ikke færdes personer i umiddelbar nærhed.” Mulighederne, metoderne, til at sikre dette er i sagens natur forskellige for faste transportsystemer og mobile transportredskaber al den stund, at der i det første tilfælde ikke er tale om udførelse af arbejde mens der er det i det andet tilfælde.

Arbejdstilsynet har i brev af 7. november 2006 anført:

”Svar på henvendelse af 20. september 2006 - Arbejdsmiljøklagenævnets j. nr. og

I brev af 20. september 2006 anmoder Arbejdsmiljøklagenævnet Arbejdstilsynet om at redegøre for følgende, idet brev af 28. juni 2006 fra er vedlagt:

1. I hvilke situationer skal en sag bedømmes efter henholdsvis § 13, stk. 1, og § 10, stk. 4, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning.

2. Er eller kan en instruktion være en foranstaltning, som nævnt i bekendtgørelsens § 10, stk. 4.

3. Hvad er baggrunden for, at tilsynet i den aktuelle sag alene har henvist til vejledning F.0.7 og ikke til vejledning F.l.4 om problempåbud.

4. Der henvises i den forbindelse til, at det i punkt 2.4.2 i vejledning F. 1.4 er anført, at ”gods der håndteres maskinelt i mere end 2 meters højde, rummer en risiko for at skride ud og falde ned. Derfor må det sikres, at der i sådanne situationer ikke færdes personer i umiddelbar nærhed.” Klagenævnet anfører, at det fremgår af punktet, at det bl.a. er tilstrækkeligt med en klar signalering ved lyd eller lys eller andet, når der foregår løft i højde over 2 meter. Sekretariatet anfører, at der således ikke stilles samme krav efter henholdsvis vejledning F.0.7 og vejledning F.1.4 i forbindelse med arbejde i mere end 2 meters højde, og beder Arbejdstilsynet om en nærmere redegørelse for baggrunden herfor.

5. Endelig beder sekretariatet om en redegørelse for Arbejdstilsynets praksis vedrørende maskinel håndtering af gods i højden, og om denne sag er i overensstemmelse hermed.

Ad 1. Både for så vidt angår maskinel håndtering af gods i højden og sammenblanding af kørende og gående trafik er hovedhjemlen arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1. Den mest præcise hjemmel vedr. maskinel håndtering af gods i højden er efter Arbejdstilsynets opfattelse og praksis § 10, stk. 4, i bekendtgørelsen om faste steders indretning, medens hjemlen vedr. sammenblanding af kørende og gående trafik er bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Der burde derfor i påbudet af 26. september 2005 have været anført § 10, stk. 4, i bekendtgørelsen som hjemmel. Den mere brede bestemmelse i § 13, stk. 1, om færdsel uden fare for sikkerhed og sundhed er dog også en anvendelig hjemmelsangivelse.

Arbejdstilsynet bemærker, at beskrivelsen i påbudet er klar, idet det bl.a. er anført, at det konstateredes, at der blev håndteret gods i ca. 4 meters højde samtidig med at en anden ansat håndterede gods med truck fra gulvhøjde lige ved siden af. Den manglende citering af 10, stk. 4, anses af Arbejdstilsynet som en mindre formel mangel.

Ad 2. Instruktion vil efter Arbejdstilsynets opfattelse ikke kunne være en tilstrækkelig passende foranstaltning efter bekendtgørelsens § 10, stk. 4. Som det fremgår af vejledningen om problempåbud, opremses der en række forhold, som kan være indikatorer for at der er tale om et problem, bl.a. mangler ved instruktion. Vejledningen knytter sig til § 14, nr. 2, i problempåbudsbekendtgørelsen, men instruktion vil også indgå i “passende foranstaltning” efter § 10, stk. 4, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteder. Der kunne f.eks. være tale om at der ikke var givet instruktion om hvordan en teknisk foranstaltning skulle opsættes.

Ad 3. Arbejdstilsynet har henvist til vejledningen om reglerne om forebyggelse af ulykker ved intern færdsel. Arbejdstilsynet vurderer, at det kunne have været hensigtsmæssigt også at henvise til vejledningen om problempåbud, f.eks. til første afsnit side 13, hvor det er anført, at det skal sikres, at der ikke færdes personer i umiddelbar nærhed, når gods håndteres i mere end 2 meters højde. Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at den manglende henvisning til vejledning F. 1.4 om problempåbud ingen betydning har for afgørelsen.

Ad 4. Sekretariatet for klagenævnet anfører, at det skulle være tilstrækkeligt med en klar signalering ved lyd eller lys eller andet, når der foregår løft over 2 meter. Arbejdstilsynet bemærker hertil, at punkterne i afsnittet ikke kan ses isoleret, men som retningslinier, der supplerer hinanden, eksempelvis udsyn og overblik, orden, instruktion, hensigtsmæssig lastning af godset mv.

Ad 5. Afgørelsen er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets sædvanlige praksis på området.”

- har i brev af 20. november 2006 anført:

”Arbejdsmiljøklagenævnet har i skrivelse at 9. november 2oo6 anmodet om eventuelle kommentarer til Arbejdstilsynets brev at 7. november 2006 vedrørende ovenfor nævnte sager.

Ad 1. skal indledningsvist bemærke at tilsynets gentagelse at konstateringen’ af, at “der blev håndteret gods i ca. 4 meters højde samtidig med at en anden ansat håndterede gods med truck fra gulvhøjde i reolen lige ved siden af” snart synes lidt for påfaldende.

Virksomheden afviste i høringsfasen med brev af 10. oktober 2005, at der under tilsynets besøg havde været en situation, hvor medarbejdere havde overskredet sikkerhedsafstanden. Det blev afvist at tre personer, der deltog under tilsynets besøg, herunder også at sikkerhedsrepræsentanten. Derefter er forløbet som følger:

– Arbejdstilsynet skrev afvisningen ind i afgørelsen men fandt ikke anledning til at reagere på den eller til blot at præcisere, hvad tilsynet mener at have iagttaget. Er “lige ved siden af’ indenfor virksomhedens sikkerhedsafstand?

– I klageskrivelsen blev afvisningen gengivet fortsat uden reaktion fra tilsynet.

– I Arbejdstilsynets oversendelse af sagen til klagenævnet undgår tilsynet at oplyse om afvisningen ved blot at referere til en indledende oplysning i den sætning, hvori virksomheden afviser, at en situation som beskrevet har fundet sted.

– Helt som forventet kunne tilsynet under et genbesøg naturligvis ikke konstatere situationer kendetegnet ved færdsel indenfor sikkerhedsafstanden.

finder det påfaldende, at tilsynet vedbliver at vende tilbage til et forhold, som tilsynet ikke har ønsket at afklare og ikke mindst, at det sker i forbindelse med valg mellem to hjemmelsgrundlag, desuagtet at forholdet ikke har betydning herfor.

Om selve valget at hjemmel skal blot notere, at Arbejdstilsynet fortsat undgår spørgsmålet om kilden til en eventuel risiko - arbejdets udførelse - i deres svar og i øvrigt ikke bidrager med yderligere oplysninger til belysning at valget at hjemmel.

Ad 2. At Arbejdstilsynet ikke finder, at instruktion er tilstrækkelig efter § 10, stk. 4 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning kan ikke overraske eftersom bestemmelsen, som beskrevet i en tidligere skrivelse, har til hensigt at regulere andre forhold end de, der kendetegner denne sag, herunder forhold, hvor instruktion ikke er en tilgængelig løsning. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at effektiv instruktion i den aktuelle sag blot er en blandt flere foranstaltninger.

Ad 3. Arbejdstilsynets “manglende henvisning til vejledning F.1.4” indgår ikke som en begrundelse for klagen. Derimod indgår det forhold, at virksomheden opfylder den pågældende vejledning, som en del af grundlaget for klagen.

Ad 4. deler tilsynets vurdering af, at en klar signalering ikke kan stå alene og således for eksempel uden effektiv instruktion. Som nævnt ovenfor og konkret beskrevet i klageskrivelsen er forholdet det, at virksomheden opfylder vejledning F.1.4 og herunder de punkter tilsynet opremser. kan i øvrigt oplyse, at virksomheden fortsat, også efter Arbejdstilsynets besøg, løbende vurderer og justerer signalgivningen med henblik på at opnå en optimal anvendelse af lyd og/eller lys i en styrke, der ikke giver anledning til andre ulemper.

Ad 5. ser frem til at få mulighed for at kommentere Arbejdstilsynets redegørelse for praksis vedrørende maskinel håndtering af gods i højden, når en sådan foreligger.”

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Arbejdstilsynets vejledning F.0.7 Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder:

2. Færdsel, hvor gods flyttes i mere end 2 m højde, hvor der samtidig kan færdes andre personer

Efter reglerne skal områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, sikres ved indhegning, overdækning eller anden passende foranstaltning.

Når gods flyttes eller transporteres maskinelt i mere end 2 meters højde opstår der en særlig risiko, hvis personer opholder sig eller færdes i umiddelbar nærhed. Den særlige risiko består i, at hvis godset tabes, vil det få et kortere eller længere frit fald hen over eller hen mod personer. Derfor skal det sikres, at der i sådanne situationer ikke kan færdes personer i umiddelbar nærhed.

Dette gælder al transport af gods ved hjælp af mobile arbejdsredskaber, f.eks. gaffeltrucks, gaffelstablere og lign., hvor løft i højde primært foregår i forbindelse med lastning og losning samt ind- og udtagning af gods fra reoler.

Løft i mere end 2 meters højde foregår både på faste arbejdsområder, f.eks. lagersystemer, og ved mere ad hoc-prægede opgaver.

Også for faste transportsystemer, f.eks. conveyorbaner, skal det sikres, at der ikke kan færdes personer umiddelbart under disse, når der transporteres gods i over 2 meters højde.

2.1. Klar markering af, hvor gående færdsel er tilladt

Når der sker transport af gods i mere end 2 meters højde, skal der etableres klare tekniske afgrænsninger af, hvor det kan tillades, at den gående færdsel kan ske på en sikker måde, og/eller der kan foretages en overdækning af gangvejen. Man skal være særlig opmærksom på, at sikkerhedsafstanden til den gående færdsel i høj grad afhænger af løftehøjden.

Arbejdstilsynets vejledning F.1.4 om problempåbud:

2.4.2. Uhensigtsmæssig intern færdsel på virksomheden

Problempåbud gives ved uhensigtsmæssig intern færdsel på virksomheden, hvor:

– kørende trafik sammenblandes med faste arbejdspladser eller gående trafik, eller

– gods håndteres maskinelt i mere end 2 meters højde på steder, hvor der samtidig kan færdes andre personer.

Sammenblanding af kørende trafik med faste arbejdspladser eller gående trafik er bl.a. uhensigtsmæssig, når:

– det ikke er klart markeret, hvor den kørende transport foregår, eller hvor transporten foregår uden for eventuelt markerede områder,

– der foregår en krydsende trafik af gående og kørende trafikanter,

– der ikke er klar signalering ved lyd, lys eller andet, når kørende trafik foregår,

– der er dårligt udsyn og overblik over færdslen,

– der køres uhensigtsmæssigt hurtigt og uforsvarligt,

– der er mangler i instruktion om transport og brug af transportredskaber og i efterlevelse heraf,

– der ikke er renholdte, ryddelige og vedligeholdte færdselsveje.

Gods, der håndteres maskinelt i mere end 2 meters højde, rummer en risiko for at skride ud og falde ned. Derfor må det sikres, at der i sådanne situationer ikke færdes personer i umiddelbar nærhed.

Dette gælder al transport af gods ved hjælp af mobile arbejdsredskaber, trucks, gaffelstablere o.l., hvor løft i højde primært foregår i forbindelse med lastning og losning. Der er her tale om, når løft sker såvel på faste arbejdsområder, f.eks. lagersystemer, som ved mere ad hoc prægede opgaver.

Dette gælder også for faste transportsystemer, f.eks. conveyorbaner, hvor det skal sikres, at der ikke kan færdes personer umiddelbart under sådanne i forbindelse med transport af gods i over 2 meters højde.

Der er bl.a. tale om et problem, når:

– det ikke er klart markeret, hvor denne transport foregår,

– der mangler en klar markering af, hvor gående færdsel kan tillades,

– der mangler en klar signalering ved lyd eller lys eller andet, når der foregår løft i højde over 2 meter,

– der ikke er klart udsyn og overblik over transportområdet,

– der er mangler i instruktion om løft i højde og i efterlevelse heraf,

– der ikke er orden, hvor gods løftes til og fra,

– der er valgt et uhensigtsmæssigt transportudstyr, der ikke er vedligeholdt og i orden,

– godset er lastet uhensigtsmæssigt.

Versioner

1. 2007-05-21