Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 II
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10315@2006-07-21/da
Indhold
Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 II
Resumé Efter offererstatningslovens § 1, stk. 1, er det en betingelse for, at staten kan betale erstatning og godtgørelse efter loven, at der foreligger en overtrædelse af straffeloven.Hvis der foreligger en strafbar handling efter § 1, stk. 1, betales erstatning efter loven, selv om skadevolderen er ukendt eller ikke kan findes, jf. lovens § 6. Skadelidte har ligeledes efter lovens § 6 krav på erstatning, selv om der foreligger subjektive straffrihedsgrunde i form af, at skadevolderen er under 15 år eller utilregnelig, jf. straffelovens §§ 15 og 16. De subjektive strafbarhedsbetingelser i øvrigt (forsæt eller eventuelt uagtsomhed) skal under alle omstændigheder være opfyldt.Hvis der derimod foreligger en objektiv straffrihedsgrund, f.eks. nødværge eller nødret, jf. straffelovens §§ 13 og 14, eller samtykke, er der som udtrykkeligt anført i betænkning nr. 751/1975 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, side 34 ikke tale om en strafbar handling i lovens forstand. Erstatning kan i disse tilfælde derfor ikke betales efter offererstatningsloven
(N.j.nr. 06-520-03535) Ansøger havde over for politiet forklaret, at skadevolder, som var en bekendt af ansøger, havde tildelt ansøger flere knytnæveslag i ansigtet. Politimesteren opgav i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, påtale mod skadevolderen med den begrundelse, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at den pågældende fandtes skyldig. Politimesteren lagde ved afgørelsen vægt på, at skadevolder havde erkendt at have tildelt ansøger slagene, men at dette var sket under udøvelse af lovlig nødværge, idet ansøger havde haft fat i armen på skadevolders kæreste. Politimesteren lagde endvidere vægt på, at de øvrige implicerede i sagen havde divergerende opfattelser af hændelsesforløbet, hvorfor det ikke var muligt præcist at fastlægge forløbet og dermed med sikkerhed vurdere, om volden var udøvet med forsæt. Nævnet foretog en selvstændig vurdering af hændelsesforløbet og fandt, at der var tale om en straffelovsovertrædelse, jf. offererstatningslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at de implicerede parter i store træk havde forklaret enslydende om episoden, og at slagene efter skadevolders egen forklaring faldt efter, at ansøger havde sluppet taget i armen på skadevolders kæreste. Nævnet fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at nedsætte erstatningen på grund af egen skyld, jf. offererstatningslovens § 6 a.