Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 VI
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10330@2006-12-15/da
Indhold
Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 VI
Resumé Fra ÅB 2002: Efter offererstatningslovens § 1, stk. 1, er det en betingelse for, at staten kan betale erstatning og godtgørelse efter loven, at der foreligger en overtrædelse af straffeloven. Hvis der foreligger en strafbar handling efter § 1, stk. 1, betales erstatning efter loven, selv om skadevolderen er ukendt eller ikke kan findes, jf. lovens § 6. Skadelidte har ligeledes efter lovens § 6 krav på erstatning, selv om der foreligger subjektive straffrihedsgrunde i form af, at skadevolderen er under 15 år eller utilregnelig, jf. straffelovens §§ 15 og 16. De subjektive strafbarhedsbetingelser i øvrigt (forsæt eller eventuelt uagtsomhed) skal under alle omstændigheder være opfyldt. Hvis der derimod foreligger en objektiv straffrihedsgrund, f.eks. nødværge eller nødret, jf. straffelovens §§ 13 og 14, eller samtykke, er der som udtrykkeligt anført i betænkning nr. 751/1975 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, side 34 ikke tale om en strafbar handling i lovens forstand. Erstatning kan i disse tilfælde derfor ikke betales efter offererstatningsloven
(N.j.nr. 06-520-01421) Ansøger, der på gerningstidspunktet var 14 år, var en mentalt retarderet pige, der fungerede på niveau med en 6-7-årig. Ansøger havde forklaret, at hun under taxakørsel fra en institution hjem til sine forældre var blevet udsat for krænkende udtalelser samt overgreb af taxachaufføren, som bl.a. havde befølt ansøger uden på tøjet. Politiet foretog videoafhøring af ansøger, men rejste ikke sigtelse mod taxachaufføren, idet chaufføren ca. 2 måneder efter episoden afgik ved døden som følge af en blodprop i hjertet. Nævnet fandt, at der forelå en overtrædelse af straffeloven, jf. offererstatningslovens § 1, stk. 1. Nævnet, der i forbindelse med sagsbehandlingen havde indhentet og gennemset politiets optagelse fra videoafhøringen, lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger ved videoafhøringen fremstod som meget troværdig. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den forklaring om episoden, ansøger havde afgivet forud for videoafhøringen, stemte helt overens med de svar, ansøger gav på spørgsmålene fra den afhørende betjent under videoafhøringen.