Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 I
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10331@2006-08-29/da
Indhold
Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 I
Resumé Fra ÅB 2002: Efter offererstatningslovens § 1, stk. 1, er det en betingelse for, at staten kan betale erstatning og godtgørelse efter loven, at der foreligger en overtrædelse af straffeloven. Hvis der foreligger en strafbar handling efter § 1, stk. 1, betales erstatning efter loven, selv om skadevolderen er ukendt eller ikke kan findes, jf. lovens § 6. Skadelidte har ligeledes efter lovens § 6 krav på erstatning, selv om der foreligger subjektive straffrihedsgrunde i form af, at skadevolderen er under 15 år eller utilregnelig, jf. straffelovens §§ 15 og 16. De subjektive strafbarhedsbetingelser i øvrigt (forsæt eller eventuelt uagtsomhed) skal under alle omstændigheder være opfyldt. Hvis der derimod foreligger en objektiv straffrihedsgrund, f.eks. nødværge eller nødret, jf. straffelovens §§ 13 og 14, eller samtykke, er der som udtrykkeligt anført i betænkning nr. 751/1975 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, side 34 ikke tale om en strafbar handling i lovens forstand. Erstatning kan i disse tilfælde derfor ikke betales efter offererstatningsloven
(N.j.nr. 06-520-02745) Den voksne ansøger søgte erstatning som følge af, at hun havde fået sprøjtet væske – enten i form af opvaskemiddel eller shampoo – i øjnene af en 8-årig pige. Ansøgers og pigens forklaringer om episoden var indbyrdes modstridende. Ansøger havde forklaret, at pigen sprøjtede med noget væske i en plastflaske ved at trykke med begge hænder på flasken og rette strå-len mod hendes ansigt. Pigen havde derimod forklaret, at hun tabte flasken på trappen, hvorved an-søger havde fået væske i ansigtet. Nævnet fandt ikke, at det mod pigens forklaring kunne lægges til grund, at pigen havde haft forsæt til at begå vold ved at sprøjte væske i ansigtet på ansøger. Nævnet meddelte derfor afslag på erstatning, idet det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at tilskadekomsten var sket ved en overtrædelse af straffeloven. Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at der ville have været tale om vold i henhold til straffelovens § 244, hvis pigen havde sprøjtet en skadelig væske i ansigtet på ansøger på den måde, som ansøger havde forklaret.