Gelex

Afslag på at to mindreårige på henholdsvis knap 14 og 16 år hver kunne erhverve 20 % af faderens sommerhus.

OphævetVersion 2006-09-21fra 2006-09-21 til 2025-06-30
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10349@2006-09-21/da

Indhold
  1. Indledning

Afslag på at to mindreårige på henholdsvis knap 14 og 16 år hver kunne erhverve 20 % af faderens sommerhus.

Resumé Værgemålsbekendtgørelsens §§ 6 og 7. Civilstyrelsen stadfæstede statsamtets afslag på, at de 2 mindreårige hver kunne erhverve 20 % af faderens sommerhus. Ifølge gaveskødet af 12. december 2005 var købesummen på 299.200 kr., som skulle berigtiges ved, at hvert af børnene fra faderen modtager en afgiftsfri gave på 52.700 kr., og at børnene herudover optager et rente- og afdragsfrit lån på 218.800 kr. hos faderen til dækning af restkøbesummen, tingslysningsomkostninger, berigtigelseshonorar samt omkostninger til refusions-opgørelse. Faderen påtænkte at yde børnene afgiftsfrie gaver i 2006 og 2007, således lånet skulle være indfriet i 2007. Ejendommen var ubehæftet. Børnene havde hver en årlig indtægt på ca. 10.000 kr.

Civilstyrelsens afgørelse af 21. september 2006, j.nr. 06-310-00067. ” Civilstyrelsen har nu behandlet Deres klage over Statsamtets afgørelse af 10. april 2006. Ved afgørelsen afslog overpræsidiet at tillade, at De overdrager 40 % af Deres faste ejendom, matr. nr. 3 g …., …, beliggende …… Deres to døtre, A1 og A2 med 20 % til hver. Vi ændrer ikke Statsamtets afgørelse. Vi har truffet afgørelse efter værgemålsbekendtgørelsens § 6 og § 7. Det fremgår blandt andet af værgemålsbekendtgørelsens § 6, at værgen skal have statsamtets godkendelse til at erhverve eller afhænde fast ejendom. Det fremgår af værgemålsbekendtgørelsens § 7, at værgen skal have statsamtets godkendelse til at stifte gæld udover, hvad der sædvanlig kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for den, der er under værgemål. Civilstyrelsen er efter praksis tilbageholdende med at tillade, at mindreårige erhverver eller modtager fast ejendom. En eventuel tilladelse forudsætter, at det efter en konkret vurdering af den mindreåriges personlige og økonomiske forhold, den mindreåriges alder samt ejendommens art og pris er hensigtsmæssigt at erhverve den pågældende ejendom. Baggrunden herfor er de pligter og byrder, der er forbundet med at eje fast ejendom. Det er en forudsætning for at få tilladelsen, at den mindreårige selv har økonomiske muligheder for at klare disse forpligtelser, f.eks. til at betale terminsydelser, forsikringer, ejendomsskatter og vedligeholdelse. Tilladelse til erhvervelse af almindelig helårsbolig – hus, ejerlejlighed eller andelsbolig – gives navnlig, hvis den mindreårige er omkring 17 år, og den ejendom der ønskes erhvervet, skal anven-des til bolig for den pågældende alene eller sammen med en samlever. Køb af erhvervsejendom, f.eks. landbrug, tillades kun, hvis den pågældende har en uddannelse, som erhvervet forudsætter, eller i hvert fald et indgående kendskab til erhvervet. Erhvervelse af andre typer af fast ejendom tillades normalt ikke. Det fremgår af sagen, at A1 er 16 år, og at A2 bliver 14 år den 29. september 2006. Det fremgår blandt andet af gaveskøde underskrevet den 12. december 2005, at købesummen er på 299.200 kr. Købesummen berigtiges ved, at der ydes hvert af Deres børn en afgiftsfri gave på 52.700 kr., og at der herudover udstedes et rente- og afdragsfrit lån på i alt 218.800 kr. til dækning af restkøbesummen samt tinglysningsomkostninger, berigtigelseshonorar samt refusionsopgørelse. De har oplyst, at De påtænker at yde afgiftsfrie gaver til Deres to døtre i 2006 og 2007, således at lånet er indfriet i 2007. Det fremgår videre af § 6 i gaveskøde underskrevet den 12. december 2005 at De har udstedt en friholdelseserklæring, ifølge hvilken De erklærer, at De vil friholde Deres to døtre for ethvert krav i forbindelse med erhvervelse, besiddelse og eventuelle senere afhændelse af ejendommen. Det fremgår af Deres årsopgørelse fra 2004, at De i 2004 havde en skattepligtig indkomst på 465.775 kr. De har oplyst, at Deres døtre årligt tjener ca. 10.000 kr. ved at gå med reklamer, og at der på børnenes egne konti står ca. 35.000 kr. foruden børneopsparing. De har videre blandt andet oplyst, at sommerhuset har været i familiens eje siden børnenes oldefar købte grund og lod hus bygge for 70 år siden, og at De er 72 år og ønsker at tilrettelægge generationsskifte nu.

Versioner

  1. 2006-09-21 · til 2025-06-30