Gelex

Klage over utilstrækkelig behandling af 9 måneder gammel pige

GældendeVersion 2006-01-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10355@2006-01-20/da

Indhold
  1. Indledning

Klage over utilstrækkelig behandling af 9 måneder gammel pige

Resumé En mor til en 9 måneder gammel pige henvendte sig hos vagtlægen, fordi pigen var stakåndet og hostede. Vagtlægen undersøgte pigen og fandt ikke tegn til alvorlig sygdom. Vagtlægen fandt alene en lidt påskyndet vejrtrækning, men normal lytteundersøgelse af lungerne. Vagtlægen hjemsendte moderen og pigen med besked om at komme igen, såfremt pigen ikke faldt til ro på en Panodil stikpille. Der blev klaget over, at vagtlægen ikke foretog en korrekt behandling i forbindelse med pigens symptomer, idet moderen senere på dagen måtte tage på sygehuset med datteren, hvor hun blev indlagt.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af vagtlægens behandling af den lille pige. Nævnet lagde vægt på, vagtlægen ved sin objektive undersøgelse af pigen, som var afklædt ved undersøgelsen, fandt normale forhold fraset, at pigen var lidt irritabel. Der var normal lytteundersøgelse af lungerne, normal undersøgelse af ørerne og ingen feber. Pigen havde pæne farver og det bløde punkt i kraniet var normal. Der var ikke nakke-ryg-stivhed. Nævnet fandt, at det forhold, at pigen senere på dagen blev indlagt på sygehuset, hvor det blev konkluderet, at der formentlig var tale om en viral luftvejsinfektion, ikke kunne tages til indtægt for, at vagtlægen handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet vagtlægens kliniske undersøgelse af pigen var dækkende, hvorfor rådet om at give en Panodil stikpille og se tiden an fandtes forsvarligt.

Versioner

  1. 2006-01-20