Klage over knystoperation samt manglende information omkring komplikationer og bivirkninger
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/10408@2006-03-20/da
Indhold
Klage over knystoperation samt manglende information omkring komplikationer og bivirkninger
Resumé En 59-årig kvinde blev opereret den 8. maj 2003 efter en forundersøgelse foretaget på grund af forfodsfremfald med problemer med venstre fods lilletå, hård hud samt en knyst. Der blev klaget over selve behandlingen, samt at patienten ikke forud for operationen fik information om risiko for komplikationer og bivirkninger.
Nævnet fandt, at lov om patienters retsstilling var overtrådt ved informationen af patienten. Nævnt fandt ikke, at speciallægen havde overtrådt lægeloven ved sin behandling af patienten. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen, at blodtryksmålingen ikke viste unormale forhold, og at speciallægen herefter fandt indikation for en knystoperation. Ligeledes fremgik det af journalen, at speciallægen fjernede noget af den fremspringende knogle fra grundleddet og strammede ledkapslen op. Nævnet oplyste, at en mindre alvorlig, men ofte forekommende komplikation ved indgreb på 5. tås grundled er, at der kommer en mindre skævhed af tåstillingen på grund af skrumpning og arvæv omkring ledkapslen. Desuden kan der være langvarig hævelse og ømhed omkring tåens grundled. Nævnet fandt, at patienten forud for en sådan operation skulle oplyses om sårhelingskomplikationer, samt at det ofte vil ende med en mindre skævhed af lilletåen enten til siden eller opad. Nævnet fandt endvidere, at det følger af lov om patienters retsstilling, at en læge som udgangspunkt har pligt til at informere om risici for hyppige, mindre alvorlige komplikationer og bivirkninger.