Gelex

Tendenser i afgørelser efter reglerne i lov om individuel boligstøtte - af Lone Adler\n(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, november 2006)

GældendeVersion 2007-01-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/11166@2007-01-23/da

Indhold
  1. Indledning

(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, november 2006)

I det følgende refereres en afgørelse, som Ankestyrelsen har modtaget inden for boligstøtteloven. Det tilføjes at Ankestyrelsen ikke har mulighed for at fremkomme med eventuelle kommentarer til afgørelser, hvor de faktiske oplysninger ikke er vedlagt afgørelsen.

Boligydelse med tilbagevirkende kraft – §§ 12, stk. 3, 40 og 44.

En ældre dame blev dobbeltamputeret over knæet sommeren 2004, i august 2004 blev der iværksat boligændringer med henblik på at hun kunne klare sig hjemme i kørestol og hun blev udskrevet til hjemmet i september 2004. I december 2005 fi k hun bevilget højere boligydelse med virkning fra 1. november 2005.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at hun var berettiget til at få den højere boligydelse med tilbagevirkende kraft fra sommeren 2004, fra den 1. i måneden efter hun blev benampteret.

Efter nævnets opfattelse var situationen ikke omfattet af boligstøttelovens § 44, som fordrer, at der er givet boligstøttekontoret meddelelse om de deri nævnte ændringer for at have ret til en omberegning i løbet af året.

Nævnet lagde vægt på, at klager havde modtaget boligstøtte til boligen siden indflytning i 1998 og således også modtog boligstøtte på det tidspunkt, hvor hun rent faktisk blev omfattet af personkredsen i boligstøttelovens § 12, stk. 3 som stærkt bevægelseshæmmet.

Nævnet fandt, at der heraf fulgte en ubetinget ret til at få boligstøtten beregnet og udbetalt/efterbetalt efter denne regel med mindre kravet var omfattet af den 5-årige forældelsesret.

Da hendes fordring ikke var forældet, pålagde nævnet kommunen at efterbetale den højere boligstøtte.

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen har ikke tidligere taget stilling til en lignende sag. Vi ville formentlig have antaget sagen til behandling med henblik på offentliggørelse, hvis der var blevet klaget.

Versioner

  1. 2007-01-23