Gelex

Selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, bryggeri, uden for normal arbejdstid, 78 uger, ny periode, 26 uger 18 måneder

OphævetVersion 2006-05-08fra 2006-05-08 til 2023-09-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/9297@2006-05-08/da

Indhold
  1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16. februar 2006.

Nævnet traf denne

De var i perioden 3. juni 2003-6. februar 2005 dagpengeberettiget samtidig med udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

De opfyldte herefter ikke betingelserne for en ny periode med dagpengeret samtidig med udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 19. august 2005.

Det fremgår af reglerne, at som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for arbejdsløshedskassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret, er retten til dagpenge begrænset til en periode på 78 uger.

Ret til en ny periode med dagpenge samtidig med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse er betinget af, at medlemmet har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder.

Ankenævnet skal bemærke, at ifølge nævnets praksis kan forsøg på at starte selvstændig virksomhed anses for selvstændig virksomhed. Nævnet finder, at De har drevet selvstændig virksomhed. Nævnet lægger vægt på, at De brugte tid på at købe maskiner til bryggeriet. De fik bl.a. købt et brygværk. De oplyste på dagpengekortene timer med selvstændig virksomhed. Endvidere fremgår det af sagen, at Deres hensigt var at drive selvstændig virksomhed og opnå økonomisk udbytte.

Ankenævnet anser Deres selvstændige virksomhed for selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret. Ved denne vurdering lægger nævnet vægt på det oplyste om arten og omfanget af beskæftigelsen i virksomheden. Nævnet lægger således vægt på, at De brugte tid på at købe maskiner til virksomheden, der aldrig nåede frem til en produktion. Der er også lagt vægt på, at ifølge arbejdsløshedskassens oplysninger den 30. december 2005 har De på dagpengekortene oplyst, at De i perioden juni 2003-februar 2005 i 27 uger kun havde fra 0,5-3,5 timer med selvstændig virksomhed.

Ved vurderingen af, at De ikke opfyldte betingelserne for en ny periode med dagpenge samtidig med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, lægger ankenævnet vægt på, at De ikke efter den 6. februar 2005 har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder.

Ankenævnet henviser til

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 58, stk. 1, nr. 2, litra a,

lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nr. 1,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 58, stk. 1, nr. 2, litra a,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1197 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 3, stk. 1, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 1, stk. 2, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og stk. 4, nr. 1.

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som er modtaget fra direktoratet, samt arbejdsløshedskassens brev af 30. december 2005 med bilag.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed

Lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

1. Overalt i loven ændres ”Landsarbejdsrådet” til ”Beskæftigelsesrådet.”

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 1

Stk. 2. Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

§ 2. Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1197 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 3. For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 1

Stk. 2. Selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet, anses for bibeskæftigelse.

§ 2. Retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet kan sandsynliggøre, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid

§ 3. For et medlem, som har bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger.

Stk. 4. Ret til en ny periode med dagpenge efter stk. 1 er betinget af:

1) At et medlem, der er forsikret for fuld tid, har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder

Versioner

  1. 2006-05-08 · til 2023-09-21