Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/9614@2006-08-10/da

Indhold

1. Indledning

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 30. marts 2006.

Nævnet traf denne

Ankenævnet finder, at De havde ret til supplerende dagpenge i perioden fra 1. september 2004 til og med 8. oktober 2004, forudsat at De i øvrigt opfyldte betingelserne for ret til dagpenge.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 2. maj 2005 omhandlende denne periode.

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De i brev af 24. februar 2004 blev vejledt af Deres tidligere a-kasse om betingelserne for at kunne modtage supplerende dagpenge, og at De i den forbindelse indsendte oplysningsskemaer vedrørende Deres daværende arbejde som vikar ved YYskolen,

– De den 1. april 2004 blev overflyttet til Deres nuværende a-kasse – fremover benævnt a-kassen,

– De den 5. august 2004 påbegyndte arbejde som timelønnet lærervikar ved YYskolen efter mundtlig aftale den 3. august 2004,

– De mellem den 16. og 19. september 2004 modtog ansættelseskontrakt, dateret den 16. september 2004, hvoraf fremgår, at De i perioden 1. september til og med 8. oktober 2004 blev tilbudt ansættelse som uuddannet lærer med 20 timers ugentlig beskæftigelse,

– De ikke havde nogen prøvetid ved ansættelsen,

– De i pågældende periode modtog en fast månedsløn svarende til 20 timers arbejde om ugen,

– Deres ansættelsesforhold ved YYskolen var omfattet af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen, 2002,

– kommunen den 1. november 2004 udstedte en frigørelsesattest til Dem,

– De ikke tidligere har indsendt en frigørelsesattest til a-kassen vedrørende Deres ansættelse ved YYskolen, og

– De alene har klaget over direktoratets afgørelse vedrørende perioden 1. september 2004 til og med 8. oktober 2004.

Betingelser for ret til supplerende dagpenge

Et medlem, som arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel, kan supplerende dagpenge dog kun udbetales, hvis der foreligger en erklæring om, at arbejdsgiveren vil se bort fra varslet.

Medlemmet kan endvidere få supplerende dagpenge fra arbejdsforholdets 1. dag, når erklæringen er modtaget i a-kassen senest 10 hverdage efter ansættelsen er påbegyndt. Hvis a-kassen modtager erklæringen senere end 10 hverdage efter ansættelsen er begyndt, kan der først opnås ret til supplerende dagpenge fra det tidspunkt, hvor erklæringen er modtaget i a-kassen.

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge i form af en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

De påbegyndte den 5. august 2004 arbejde på YYskolen som timelønnet vikar. Ifølge overenskomsten gældende for 2004 – Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen, 2002 – kan alene ansatte, som er ansat til højst en måneds beskæftigelse være timelønnede. Der gælder ifølge overenskomsten ikke noget opsigelsesvarsel for timelønnede.

Det fremgår af ansættelseskontrakt af 16. september 2004, at De i perioden 1. september 2004 til og med 8. oktober 2004 var ansat som uuddannet lærer med 20 timers ugentlig beskæftigelse. Ansættelsen skete efter gældende overenskomst. De underskrev ikke kontrakten, men fik for perioden udbetalt fast løn svarende til 20 timers ugentlig beskæftigelse, hvorfor ankenævnet anser Dem for stiltiende at have accepteret ansættelseskontraktens indhold.

De var således fra 1. september 2004 til og med 8. oktober 2004 månedslønnet og havde ifølge overenskomsten, under henvisning til funktionærlovens regler, et opsigelsesvarsel.

Ankenævnet finder som udgangspunkt derfor ikke, at De havde ret til supplerende dagpenge i perioden 1. september 2004 til og med 8. oktober 2004 på grund af manglende frigørelsesattest.

A-kassens vejledning

A-kassen skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Således skal a-kassen vejlede et medlem om betingelserne for ret til supplerende dagpenge, hvis a-kassen bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel.

Ankenævnet finder, at a-kassen, som faglig a-kasse, ved modtagelsen af Deres dagpengekort den 27. august 2004, hvorpå de havde påført timer for arbejde som timelønnet vikar, burde have vejledt Dem om betingelserne for ret til supplerende dagpenge, herunder om, at De eventuelt havde behov for en frigørelsesattest, hvis De havde et opsigelsesvarsel.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der var gået et halvt år siden, De sidst var blevet vejledt af Deres tidligere a-kasse om retten til supplerende dagpenge.

Ankenævnet har også lagt vægt på, at a-kassen i brev af 2. september 2004 informerede Dem om, at De som timelønnet havde ret til en mindste lønudbetaling pr. arbejdsdag på 3 skoletimer ifølge overenskomsten. A-kassen må således anses for at have været bekendt med overenskomsten, herunder tidsbegrænsningen ved ansættelse som timelønnet.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det af Deres tidligere ansættelseskontrakt, i strid med overenskomsten, fremgår, at De ikke havde et opsigelsesvarsel, selv om ansættelsesperioden var over en måned. Dette sammenholdt med Deres henvendelser til a-kassen, finder ankenævnet, at De må anses for at have været i berettiget god tro med, at De ikke havde behov for en frigørelsesattest under ansættelsen i perioden 1. september 2004 til og med 8. oktober 2004.

Ankenævnet finder således, at De burde stilles, som om De var blevet vejledt om betingelserne for ret til supplerende dagpenge, således, at De havde indhentet en frigørelsesattest fra CC Kommune, som a-kassen herefter havde modtaget inden for 10-dages fristen i forhold til påbegyndelsen af ansættelsen den 1. september 2004.

Ankenævnet henviser til

- § 62, stk. 1 og § 65, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

- § 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed,

- § 1 og § 19, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.,

- § 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge, og

- § 2, stk. 6, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgiver og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002 og lovbekendtgørelse nr. 916 af 8. september 2004.

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003:

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed:

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

Bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge:

§ 1. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

Bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed:

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.:

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 19. Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal den vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgiver og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002 og lovbekendtgørelse nr. 916 af 8. september 2004:

§ 2.

Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdsforholdet er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.

Versioner

1. 2006-08-10 · til 2007-02-27