Oppebåret efterløn med urette, effektiv karantæne for uagtsomhed
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2006/9930@2006-11-01/da
Indhold
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 24. august 2006.
Nævnet traf denne
De skal have en effektiv karantæne på 20 timer for uagtsomt at have oppebåret efterløn med urette.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 20. marts 2006.
Ankenævnet har lagt til grund,
– at De den 1. juni 2005 overgik til fleksibel efterløn
– at a-kassen i brev af 2. juni 2005 om godkendelse af Deres ret til fleksibel efterløn dels oplyste, at arbejde og indtægter i de fleste tilfælde vil medføre fradrag i efterlønnen, dels henviste til en vedlagt pjece, hvori det var anført, at timer for lønarbejde skal fratrækkes i efterlønnen
– at De den 12. juni 2005 på den til ovennævnte brev vedlagte slip erklærede, at De ikke havde arbejde og indtægter, så De tilsluttede Dem ordningen med erklæring hvert halve år
– at a-kassen i brev af 22. juli 2005 ved fremsendelse af 6-månederserklæring oplyste, at hvis De startede med at arbejde skulle udfylde erklæringen frem til denne dato, hvorefter De skulle udfylde månedskort
– at vejledningen til den fremsendte 6-månederserklæring foreskrev, at hvis man alligevel fik arbejde eller indtægter i perioden, skulle man straks kontakte a-kassen
– at De havde lønarbejde i perioden 4. til 24. juli 2005
– at De i denne periode modtog efterløn
– at De først den 12. september 2005 ved udfyldelse af 6-månederserklæringen oplyste om dette lønarbejde
– at a-kassen opgjorde, at De skulle tilbagebetale kr. 1414,00 (før skat) i for meget udbetalt efterløn.
Nævnet har noteret, at De med urette modtog efterløn i den periode, De havde lønarbejde.
Ankenævnet finder på baggrund af sagens ovenstående forhold, at De efter modtagelsen af a-kassens brev af 22. juli 2005 burde have vidst, at De straks skulle have underrettet a-kassen om Deres lønarbejde.
Deres forklaring om, at De ikke indsendte erklæringen med det samme, fordi De ikke kunne udfylde rubrikken om løn, finder nævnet ikke kan tillægges vægt, idet De i hvert fald kunne have underrettet a-kassen om arbejdet samt meddelt, at De ville vende tilbage med hensyn til lønnen.
Deres undladelse af at underrette a-kassen om arbejdet finder nævnet må tilskrives Dem som uagtsomt, idet nævnet ikke finder, at denne undladelse var bevidst fra Deres side.
Efter reglerne skal et medlem ved uagtsomhed have en effektiv karantæne på højst 37 timer.
Nævnet har videre noteret, at De ikke har klaget over a-kassens opgørelse af tilbagebetalingskravet. Da dette beløb er mindre end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede, skal De efter reglerne have en effektiv karantæne på 20 timer.
Ankenævnet henviser til
– § 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og nr. 874 af 11. september 2005,
– §§ 3 og 7 i bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en a-kasse
De har i Deres klage erkendt, at De begik en fejl, men har samtidig påpeget, at a-kassen lavede visse fejl, og mener, at dette må opveje Deres fejl.
Hertil skal nævnet bemærke, at dette synspunkt ikke findes at kunne tillægges vægt, idet a-kassens fejl ikke vedrørte spørgsmålet om karantæne. Den sag nævnet har til behandling her er, at De ikke med det samme underrettede a-kassen om Deres arbejde samt virkningen af denne undladelse.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at fejl fra a-kassens side, hvoraf en med tilknytning til Deres udbetaling af efterløn er udbedret, må tages op af Dem med a-kassen.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
Y Arbejdsløshedskasse
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og nr. 874 af 11. september 2005
.
§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.
Stk 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
.
Bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse
§ 3. Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 6.
Stk 2. En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEUgodtgørelse og feriedagpenge, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra a-kassen.
Stk. 3.
Stk. 4. Er karantænen ikke udstået senest 2 år efter dens ikrafttræden, bortfalder den.
Stk 5.
§ 7. Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan hejst være på 37 timer.
Stk 2. Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.