Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10205@2007-11-10/da

Indhold

1. Indledning

EØS, forordning 1408/71 artikel 71, selvstændig virksomhed, rådighed, bopæl i Sverige

Resumé Et medlem, der i en periode havde boet i Sverige og samtidig arbejdet i Danmark, søgte dagpenge. Direktoratet havde på grundlag af de oplysninger, som medlemmet havde afgivet, lagt til grund, at hun havde drevet selvstændig virksomhed i Danmark. Direktoratet traf afgørelse om, at hun ikke kunne få ret til dagpenge ved ophør af selvstændig virksomhed. Medlemmet boede fortsat i Sverige. Direktoratet fandt, at medlemmet ikke var omfattet af artikel 71 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Ankenævnet var enig med direktoratet i, at medlemmet ikke kunne få dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed. Ankenævnet tiltrådte således direktoratet afgørelse.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 3. maj 2007. Nævnet traf denne

Efter ophør af selvstændig virksomhed kan De ikke få dagpenge. Ankenævnet tiltræder således den del af Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 24. maj 2006.

Ankenævnet har lagt til grund, at – De ved erklæring af 10. januar 2006 oplyste, at De var ledig efter endeligt ophør som selvstændig, og at De var tilmeldt arbejdsformidlingen den 3. januar 2006, – virksomheden var beliggende i Danmark, – direktoratet har lagt til grund, at De ophørte med at drive selvstændig virksomhed den 31. december 2005, og – De havde adresse i Danmark indtil den 19. oktober 2004, hvor De flyttede til Sverige. For at få ret til dagpenge fra en dansk a-kasse, er det en betingelse at medlemmet har bopæl og ophold i Danmark. Denne betingelse opfylder De ikke, da De havde bopæl i Sverige. Dog kan et medlem under visse omstændigheder efter Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 artikel 71 modtage dagpenge og være bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke i forbindelse med ophør af selvstændig virksomhed, idet forordningens artikel 71 alene omtaler arbejdstagere. Ankenævnet har ligesom direktoratet lagt til grund, at De havde bopæl i Sverige, og at De var selvstændig erhvervsdrivende. De er derfor ikke omfattet af reglerne i forordningens artikel 71. Ankenævnet har ikke ved afgørelsen foretaget en vurdering af, om De drev selvstændig virksomhed, og i givet fald hvornår De ophørte med at drive virksomheden. Ankenævnet er bekendt med, at direktoratet i forbindelse med Deres klage hjemviste spørgsmålet om, hvorvidt De var selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager til a-kassen. A-kassen har ved brev til Dem af 5. december 2006 meddelt, at De pr. 2. marts 2006 er ophørt med at drive selvstændig virksomhed. A-kassen har videre oplyst, at De ikke har klaget over afgørelsen. Ankenævnet skal til a-kassens brev af 5. december 2006 bemærke, at der er tale om en afgørelse, hvor der bør gives klagevejledning. Nævnet skal derfor henstille til a-kassen at vejlede Dem om Deres muligheder for at klage over a-kassens afgørelse. Videre har Ankenævnet sendt kopi af a-kassens afgørelse til direktoratet. Ankenævnet skal til direktoratet bemærke, at ankenævnet finder det uhensigtsmæssigt, at direktoratet i forbindelse med behandlingen af klagesagen hjemviste spørgsmålet om selvstændig virksomhed til a-kassen samtidig med, at klagen blev sendt til ankenævnet, hvor nævnet skulle tage stilling til sagen under forudsætning af, at der var tale om selvstændig virksomhed.

Ankenævnet henviser til – § 62, stk. 1, 1. punkt, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, – § 4, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, og – artikel 71 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

De har i Deres brev af 19. august 2006 redegjort for, hvorfor De efter Deres opfattelse har været almindelig lønmodtager og ansat i XX. Hertil skal ankenævnet bemærke, at ankenævnet har afgjort sagen på det grundlag, som direktoratet havde, da de traf afgørelse. Grundlaget var, at De havde oplyst, at De var ophørt som selvstændig. A-kassen har efterfølgende fastholdt, at De var selvstændig, og De har ikke klaget over dette.

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt a-kassens breve af 5. december 2006 og 13. marts 2007 og sekretariatets brev til Dem af 16. marts 2007. De har ikke haft bemærkninger til sagen.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: A-kassen Arbejdsdirektoratet

1. Arbejdsløse arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, modtager ydelser efter følgende regler: a) i) grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er beskæftiget, modtager ydelser efter lovgivningen i den kompetente stat, som om de var bosat på denne stats område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution ii) grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, modtager ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, som om de under deres seneste beskæftigelse havde været omfattet af denne lovgivning; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning b) i) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt arbejdsløse, og som fortsat står til rådighed for deres arbejdsgiver eller for arbejdsformidlingen på den kompetente stats område, modtager ydelser efter lovgivningen i denne stat, som om de var bosat på dens område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution ii) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, og som stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, eller som vender tilbage til denne stats område, modtager ydelser efter denne stats lovgivning, som om de senest havde været beskæftiget dér; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning; hvis den pågældende arbejdstager allerede har fået tilkendt ydelser for den kompetente institutions regning i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet, skal han dog modtage ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69; udbetaling af ydelser efter lovgivningen i den stat, hvor den arbejdsløse er bosat, stilles i bero i det tidsrum, hvor han i medfør af artikel 69 kan gøre krav på ydelser efter den lovgivning, hvoraf han senest har været omfattet. 2. Så længe en arbejdsløs har ret til ydelser i medfør af stk. 1, litra a), nr. i), eller litra b), nr. i), kan han ikke gøre krav på ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat.

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. …

§ 4. Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark. Se dog forordning (EØF) nr. 1408/71, artikel 71 a, i, og 71 b, ii.

Versioner

1. 2007-11-10