Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10213@2007-11-14/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-569

Resumé Klager - en avis - klagede over en artikel i Journalisten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til rigtigheden af undersøgelsesgruppens rapport. Pressenævnet finder, at undersøgelsesrapportens konklusioner i artiklen kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K], og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [K]. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik af papirudgaven Journalisten. Det forhold, at [K]s kommentarer fremgik på www.journalisten.dk, kan ikke føre til et andet resultat.

[K] har ved chefredaktør [A] klaget til Pressenævnet over en artikel i Journalisten den 15. august 2007, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. 1. Sagsfremstilling Journalisten bragte den 15. august 2007 en artikel under overskriften ”[K]: Alt for spidst vinklet” og underoverskriften ”Artikler var baseret på manglende engelskkundskaber. Det var ingen beviser for, at [C] var med til at lave filmen”. Af artiklen fremgik følgende: ”MEDIEKRITIK. Sjældent er en avis gået så meget i flæsket på et andet medie, som da [K] i januar og februar kulegravede »Den Hemmelige Krig«. Med stor ihærdighed efterprøvede [K] samtlige af filmens anklagepunkter. I nyhedshistorier, blogs og på lederplads lød det igen og igen, at der var grund til at betvivle dokumentationen i »Den Hemmelige Krig«. DR havde et gevaldigt troværdighedsproblem. [K]s journalistiske granskning af »Den Hemmelige Krig« viste for eksempel, at en af filmens hovedkilder - den amerikanske forhørsleder Chris Hogan - sagde ”to the best of my recollection”, da han fortalte, at danske specialstyrker overleverede afghanske fanger til amerikanerne fem-seks gange. Vendingen ”to the best of my recollection” fremgik ikke af DRs oversættelse, og det fik chefredaktør [D] til at skrive: »Det er et groft brud på god journalistik at fjerne så afgørende forbehold - ja, det får DR til at være fuld af løgn.« Anklagerne fortsatte i [K]s blogunivers, hvor journalistisk chefredaktør [A] spiddede filmen: »[B] har anvendt de værst tænkelige manipulerende tricks for at puste liv i sine elendigt dokumenterede anklager.« Den 29. januar 2006 bragte avisen endnu en afsløring, da det kom frem, at [B] angiveligt havde haft et nært samarbejde med den yderste venstrefløj i skikkelse af [C] under tilblivelsen af »Den Hemmelige Krig«. I alt bragte [K] mere end 50 - ofte meget kritiske - artikler om filmen. Alligevel lykkedes det ifølge rapporten ikke [K] at svække filmens dokumentation afgørende. Undersøgelsesgruppen mener, at [K]s dækning i flere tilfælde er ”alt for spidst vinklet”, andre steder er den udtryk for manglende indsigt i det engelske sprog. Det gælder for eksempel forhørsleder Chris Hogans udsagn om, at danskerne udleverede fanger til amerikanerne fem-seks gange. Ifølge [K] tager Chris Hogan to vigtige forbehold ved at benytte ordet ”might” og vendingen ”to the best of my recollection”. Ifølge undersøgelsesgruppen er det helt forkert. Tværtimod viser [K]s fremstilling, at avisen ikke har et nuanceret kendskab til engelsk sprogbrug. »En kyndig bruger af engelsk ville vide, at ordet ”might” i den benyttede sammenhæng ikke nødvendigvis udtrykker et forbehold for udsagnet i sin helhed, men for det præcise antal gange.« Også vendingen ”to the best of my recollection” har [K] misforstået. »En kyndig bruger af engelsk ville vide, at man ikke kan gå ud fra, at vendingen ”to the best of my recollection” nødvendigvis udtrykker et forbehold for udsagnet, snarere tværtom,« hedder det i rapporten. Heller ikke i [K]s stærke påstand om, at [B] har lavet »Den Hemmelige Krig« i et parløb med Enhedslistens [C] får [K] medhold i. »Det stod aldrig helt klart, med hvilken dokumentation denne påstand blev underbygget,« står der i rapporten, der samlet set konkluderer, at [K]s dækning på flere områder var alt for spids.” 2. Parternes synspunkter 2.1. [K]s synspunkter [K] har anført, at fagbladet Journalisten i artiklen retter voldsomme angreb mod [K], der er egnet til at svække avisens troværdighed. Dette er sket uden, at kritikken forinden har været forelagt [K], og avisens kommentar er ikke medtaget i forbindelse med artiklen. Avisen har afvist, at det er op til Journalisten at vurdere, om rapporten er af sådan korrekthed, at oplysningerne kan bringes uden forelæggelse for avisen. Det afgørende er, om oplysningerne er krænkende og derfor skal forelægges. [K] har videre anført, at rapportens konklusioner på afgørende punkter er forkerte og udokumenterede, hvilket må have stået Journalisten klart ved gennemlæsning. Avisen har henvist til følgende udsagn: - Af artiklen fremgår det, at [K]s dækning nogle steder ”er udtryk for manglende indsigt i det engelske sprog”. [K] har ikke – som påstået af kommissionen – hævdet, at forhørsleder Chris Hogan ”ved at benytte ordet ”might” [skulle] have taget et generelt forbehold for sit udsagn. [K] er enig i, at ordet ”might” alene relaterer sig til antallet af gange, der er afleveret fanger, ikke om fangeaflevering overhovedet er sket, og avisen har aldrig skrevet andet. Ved at forelægge påstanden for [K] kunne Journalisten have fået det opklaret. - ”to the best of my recollection”. Det afgørende er, om udtrykket betyder, at Chris Hogan udtrykker tvivl om det præcise antal fangeudleveringer eller, at han, så vidt han overhovedet kan huske, er sikker. Chris Hogan har selv tilkendegivet, at det er antallet af fanger, han er i tvivl om. At Chris Hogan var i tvivl om antallet bekræftes også af, at han i dokumentarfilmen udtaler 5-6 gange, men efterfølgende udtaler 2-3 gange. Denne oversættelse understøttes af to uafhængige translatører. Ingen i undersøgelsesgruppen har disse kompetencer. [K] fastholder, at deres oversættelse er den rigtige. - At ”Den hemmelige krig” ikke er lavet ”i parløb med Enhedslisten”. Enhedslisten – herunder [C] - har under produktionen af filmen navnlig stillet spørgsmål i Folketinget omhandlende de spørgsmål, som Danmarks Radio ikke kunne få svar på. Enhedslisten får flere gange ændret Folketingets skemalægning vedrørende et beslutningsforslag, der berører spørgsmålet om behandling af fanger, der under krigsaktioner overlades til USA, så der tidsmæssigt er sammenfald mellem offentliggørelsen af dokumentaren og beslutningsforslagets behandling. [K] har anført, at der er fuld dokumentation for [C]s medvirken i tilblivelsen af filmen, hvilket han også bekræftede i et interview i Weekendavisen den 9. februar 2007, flere måneder før Journalisten offentliggjorde sin artikel den 15. august 2007. Alligevel citerer Journalisten kommissionens betragtninger om, at ”… det stod aldrig helt klart, med hvilken dokumentation [samarbejdet mellem [C] og DR] blev underbygget”. Det må have stået Journalisten klart, at [K] ville have fremlagt omfattende dokumentation for avisens påstande. - ”mener, at [K]s dækning i flere tilfælde er alt for spidst vinklet” ud over eksemplet med [C], som er tilbagevist, fremlægges ingen eksempler på, at [K]s journalistik er ”for spidst vinklet”. Det nævnes, at ledere og kommentarer beskylder dokumentaren for manipulation, men i ledere og kommentarer er der en videre adgang til stærkere at give sin mening til kende. Det giver ingen mening at tale om, at ledere er ”spidst” vinklede. [K] har herudover anført, at Journalisten den 15. august 2007 tilbød avisen at komme til orde på nettet. Den slags kommentarer kan ikke erstatte den pligt, et medie har til at efterprøve ganske grove påstande bl.a. ved forelæggelse, og at [K]s kommentarer knyttes til artikler i papirudgaven af Journalisten. [K] har endelig anført, at Pressenævnets sag 2005-6-207 ikke kan anvendes til sammenligning, idet den pågældende virksomhed tidligere havde afvist at kommentere anklagerne. 2.2. Journalistens synspunkter Journalisten har anført, at baggrunden for artiklen var, at Center for Journalistik på Syddansk Universitet i fællesskab med Journalisten som journalisternes fagblad iværksatte en uvildig undersøgelse af DR-Dokumentaren ”Den hemmelige krig”, der medførte en omfattende debat, hvor klager var meget aktiv. Formålet med offentliggørelse var at gengive undersøgelsesgruppens rapport i en uvinklet, lettere forståelig udgave. Artiklen var alene et referat af undersøgelsesgruppens konklusioner. Journalisten har anført, at bladet ikke ved gennemlæsning havde anledning til at antage, at rapportens konklusioner ikke var korrekte. Rapporten er udarbejdet af fagfolk, hvis kvalifikationer i branchen er velkendte og anerkendte, ligesom der ikke forelå grunde til at tro, at konklusionerne var fremkommet på et udokumenteret grundlag. Journalisten har anført, at efterprøvelsen primært skal foretages, når det drejer som om konkrete beskyldninger om gerninger eller handlinger, som beror på oplysninger, hvor der kan være tvivl om deres ægthed og korrekthed. I den konkrete sag er det Journalistens opfattelse, at der ikke er et krav om efterprøvelse inden offentliggørelse, idet rapporten er fra en uafhængig undersøgelsesgruppe. Det er alene rapportens konklusioner, der offentliggøres, hvilket fremgår af ordvalget i de påklagede sætninger. Journalisten kunne i rapporten konstatere korrektheden af de formidlede udsagn. Til de enkelte udsagn har avisen anført følgende: - [K]s engelskkundskaber har været kritiseret af andre. Vedrørende ordet ”might”. Af forhørsleder Chris Hogans svar til Danmarks Radio fremgår det, at forhørslederen henviser til det præcise antal gange, hvor de danske styrker har overleveret fanger til amerikanerne. Ordet fremgik ikke af de danske undertekster til dokumentarudsendelsen, men det engelske ord ”might” fremgik af lydsporet. Vedrørende udsagnet ”The unique Danish flag – to the best of my recollection – might have, might have been seen in the prison camp – bringing in prisoners – five, six times” refererer Journalisten undersøgelsesgruppen: ”Rapporten fastslår, at [K] oversætter dette således: ”Så vidt jeg husker, blev det særegne danske flag måske set (på soldater, der afleverede fanger), måske fem-seks gange”. … Gruppen fastholder, at der er flere tolkningsmuligheder af udsagnet, og indgår gerne i en dialog om dette med [K], såfremt avisen offentliggør de to konsulterede translatørers argumenter for, at der kun eksisterer den af [K] fremhævede tolkning. Dette har avisen ikke ønsket. Gruppen fastholder på baggrund af ovenstående sin vurdering.” - Vedrørende [C]. [K] springer let hen over den vigtigste manipulation i [K]s historie: Læserne bliver forholdt den oplysning, at et sådant samarbejde mellem politikere og journalister er normal procedure. Det bliver fremlagt, som om det er sensationelt. - Vedrørende vinklingen henvises til undersøgelsesgruppens svar: ”I rapporten hedder det, at spidsvinklingen især gælder påstanden om tilrettelæggerens samarbejde med Enhedslisten samt påstanden om, at DR bevidst har løjet og manipuleret: 19. januar 2007. [K] bruger overskriften ”DR erkender fusk i Afghanistan-film”. Dokumentationen er, at DR indrømmer at have lavet en oversættelsesfejl ved at undlade ordet ”måske”. Men en fejl, hvor der ikke er afsløret ond intention, er ikke det samme som fusk. 23. januar 2007. [K] bruger overskriften ”DR løj i dokumentar”. I artiklen konfronteres en amerikansk kilde med filmens speak. Kilden giver udtryk for, at speaken ikke dækker hans opfattelse. Der er dermed tale om, at kilden vurderer speaken er strammet. Det er ikke det samme som løgn. 29. januar 2007. [K] bruger overskriften: ”Enhedslisten og DR i samarbejde om Afghanistan-film”. I artiklen dramatiseres det, at ”Enhedslisten har bistået Danmarks Radio med at forsøge at tvinge oplysninger ud af forsvaret og Forsvarsministeriet”. Der er ikke tale om tvang, men om gængs journalistisk metode. Gruppen fastholder på den baggrund sin vurdering.” Journalisten har refereret offentliggørelsesforløbet således: [K] offentliggjorde rapporten på deres internetavis [K (netavisen)] den 14. august 2007, kl. 23.10, selvom rapporten var klausuleret til kl. 12.00 den 15. august 2007. Den 15. august 2007, kl. 7.00, placerede www.journalisten.dk to versioner med kommentarer fra [K] til rapporten på www.journalisten.dk via link til [K (netavisen)]. Kl. 10.29 fulgte www.journalisten.dk op med et interview af [K]s chefredaktør, [D]. www.journalisten.dk anmodede tillige om en kom­mentar fra redaktør [A], men denne afviste. [K]s chefredaktørs udtalelse var altså tilgængelig på www.jour­­na­lis­ten.dk samme dag, som den trykte udgave af Journalisten kom med posten. Abonnenterne skal ifølge aftale med trykkeriet modtage bladet tidligst onsdag (den 15. august 2007) og senest fredag (den 17. august 2007). Vurderingen af Journalistens dækning skal herefter ske i sammenhæng med netmediedækningen, hvor der løbende skete opdatering med bl.a. klagers udtalelser om rapporten. Journalisten har herudover anført, at såfremt [K]s påstand om tilsidesættelse af god presseskik ved manglende forelæggelse følges, vil dette medføre en væsentlig begrænsning af mediernes ret til at formidle rapporter mv., hvor medierne er berettigede til at formidle undersøgelsesrapporter uden forudgående forelæggelse for de enkelte omtalte. Journalisten har endelig henvist til Pressenævnets kendelser af 14. december 2005 (sag nr. 2005-6-207) og af 13. december 2006 (sag nr. 2006-6-399). 3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til rigtigheden af undersøgelsesgruppens rapport. Pressenævnet finder, at undersøgelsesrapportens konklusioner i artiklen kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K], og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [K]. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik af papirudgaven Journalisten. Det forhold, at [K]s kommentarer fremgik på www.journalisten.dk, kan ikke føre til et andet resultat. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Journalisten at offentliggøre følgende: ”Kritik fra Pressenævnet : Journalisten bragte den 15. august 2007 en artikel under overskriften ”Alt for spidst vinklet” omhandlende [K]s dækning af DR-Dokumentaren ”Den hemmelige krig” på baggrund af en undersøgelsesgruppes konklusioner. [K] har klaget til Pressenævnet, fordi man ikke har fået forelagt de kritiske oplysninger. Pressenævnet finder, at Journalisten har tilsidesat god presseskik ved at bringe oplysningerne uden at give [K] mulighed for at kommentere dem. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Journalisten. Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk.” Afgjort den 7. november 2007.

Versioner

1. 2007-11-14