Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10294@2007-12-22/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-591

Resumé Klager – en virksomhed – klagede over en udsendelse på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt ”Detox” er klagers registrerede varemærke, og om TV 2 har anvendt det i strid med de immaterialretlige regler, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. På baggrund af udtalelserne fra professor Carsten Bindslev-Jensen, Odense Universitetshospital, lægger Pressenævnet til grund, at IgG-testen afspejler, hvad man spiser, og at huller i tarmvæggen er et normalt forekommende fænomen. Pressenævnet finder, at seerne ved [K]’s udtalelser ”ikke kan tåle” og ”man må ikke kalde det allergi, selvom det jo er det samme” kan få den opfattelse, at IgG-testen kan påvise fødevareallergi. Nævnet finder imidlertid, at det af professor Carsten Bindslev-Jensens udtalelser fremgår, at testen påviser, hvad en person har spist, og nævnet udtaler ikke sin kritik. Pressenævnet finder, at det af Carsten Bindslev-Jensens udtalelser fremgår, at ”Leaky Gut Syndrome” er et normalt fænomen, at kroppen optager almindelige fødevarer uomdannet gennem huller i tarmvæggen. Det fremgår videre klart af speak’en til udsendelsen, at søgningen på hjemmesiden www.pubmed.com skulle påvise en eventuel sammenhæng mellem ”Leaky Gut Syndrome” og fødevareoverfølsomhed, hvorfor der ikke er grundlag for at udtale kritik af TV 2 for deres snævre søgning på kriteriet ”Leaky Gut Food Intolerance”. Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af kommentarer og vurderinger, når disse indgår i nyhedsformidlingen af en sag. Per Brændgaards klinik er i erhvervsmæssig konkurrence til [K]. Dette forhold gav TV 2 anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for hans udsagn. Således som sagen foreligger oplyst, finder nævnet, at god presseskik ikke er tilsidesat som følge af offentliggørelse af Per Brændgaards vurderinger. Vedrørende optagelserne foretaget med skjult kamera finder Pressenævnet det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan endvidere kun være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert tilfælde. I denne forbindelse må den samfundsmæssige interesse i at afdække utraditionelle behandleres metoder opveje hensynet til den enkelte, hvorfor anvendelsen af skjulte optagelser var berettiget. Nævnet finder videre, at [K] ved [D] og [A] har givet deres samtykke til at bringe optagelserne ved i det efterfølgende interview at indvillige i at kommentere optagelserne foretaget med skjult kamera. Nævnet udtaler ikke sin kritik. Pressenævnet har ikke mulighed for at kræve råbånd udleveret, og kan derfor ikke tage stilling til, om testpersonen under konsultationen var særligt insisterende med henblik på at få foretaget en IgG-test. Nævnet har heller ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, som parterne er uenige om, herunder om samtlige optagelser fra [K] er forelagt klager. Pressenævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. Det følger af medieansvarsloven § 36, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at selvom professor Carsten Bindslev-Jensen ikke var bekendt med terminologien ”Leaky Gut Syndrome”, så fremgår det af udsendelsen, at utætte og hullede tarmvægge er et almindeligt forekommende fænomen. Nævnet finder videre, at det af Carsten Bindslev-Jensens udtalelser fremgår, at IgG-testen ikke påviser fødevareallergi, men hvad en person har spist. [K] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Advokat Søren Aagaard har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en udsendelse på TV 2 den 16. august 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Advokaten har endvidere klaget over, at TV 2 har afvist at bringe et genmæle. 1. Sagsfremstilling TV 2 bragte den 16. august 2007 udsendelsen ” BASTA”. Af udsendelsen fremgik følgende: ”Reporter: I aften handler det om, hvordan vi risikerer at blive taget ved næsen i søgen på en sund og moderigtig livsstil. Vi har besøgt tre forskellige klinikker, der alle – på baggrund af en meget simpel test – lover at kurere os for træthed, eksem og andre skavanker. … Reporter: Klinikkerne rider med på den såkaldte detox-bølge, der betyder afgiftning. Det handler blandt andet om nye kostråd. Råd, der ifølge eksperter i værste fald kan være livsfarlige. … Reporter: Klinikkerne hævder at kunne afsløre hvilke fødevarer, der er giftige for vores krop, men kan de nu også det. … [A], [K] (skjulte optagelser): Det er ikke meningen, at du skal blive forgiftet bare af mad. Speak: Ifølge klinikkerne bliver mange af os hver dag forgiftet af madvarer som brød, mælk og frugt. Vi ved det bare ikke. Klinikkerne lover, at de med en simpel blodprøve kan give os svarene og et meget bedre liv. Men kan de nu også det? Basta afprøver løfterne og får testet to meget forskellige personer. En sund og rask kvinde og en multiallergisk mand. I udsendelsen fortalte kvinden, hvad hun normalt spiste, hvorimod manden ikke måtte spise nogle af fødevarerne, kvinden spiste. Speak: … Udstyret med skjult kamera besøger [B] [den sunde og raske kvinde] to forskellige privatklinikker. Hos [K] får [B] nu at vide, at det, hun normalt spiser, er giftigt for hendes krop. Hun har tilsyneladende udviklet overfølsomhed over for bestemte madvarer. [A] (skjulte optagelser) : Så det handler om, at du spiser noget, som din krop ikke kan tåle, og dit immunforsvar går i krig mod det, fordi det er som gift for din krop. Og så den måde vil det der, at immunforsvaret går i krig med din egen krop, gøre, at du nedbryder noget af dit eget væv, og det er så det, du ser som symptomer. Speak: Modsat allergi, der viser sig med det samme, kan [B]s overfølsomhed først spores flere dage efter, at hun har spist maden. Og den overfølsomhed hævder klinikkerne at kunne finde i hendes blod. [A] (skjulte optagelser): Man må ikke kalde det allergi, selvom det jo er det samme. Speak: [B] har fortalt, at hun af og til føler sig træt, oppustet og har hovedpine. Det skulle ifølge klinikkerne være, fordi [B] spiser mad, der virker som gift på hendes krop. Med en simpel blodprøve hævder de, at de kan teste for 96 fødevarer og se, hvad hun ikke kan tåle. Testen koster 2.650 kroner og kan ifølge hjemmesiden give [B] et hurtigt svar på, hvad hun ikke kan tåle. Men da [B] sidder over for behandleren, forsøger hun i stedet for at få [B] til at købe et afgiftningsforløb. Et kursus, der koster 21.000 kroner. [A] (skjulte optagelser): Tit er der ikke nogen grund til at lave testen. [B]: Nej. [A]: For når du først kommer i gang med at spise noget mad, som din krop virkelig har brug for, så løser det sig selv. Det, du skal overveje, er bare, om du skal starte i et forløb, eller om du vil prøve bare og spise kosten. Speak: Men vores forsøgsperson insisterer på, at hun kun vil have blodprøven. Og en måned senere viser den da også, at der er flere ting, [B] ikke kan tåle. [B] (skjulte optagelser): Altså optimalt, så skulle jeg holde mig fra. [A]: Du skal holde dig fra mælk, og du skal holde dig fra korn, og du skal holde dig fra alt sukker. [B]: Alt sukker. [A]: Så er der ovre med frugt. Det er især banan og ananas. … Speak: På [K] har [B] altså fået besked på at holde sig fra en stor del af det, hun normalt spiser. Vi får lavet overfølsomhedstesten én gang til. Denne gang hos Nordic Clinic. Men nu er [B] pludselig overfølsom over for nogle helt andre fødevarer. … Speak: … Basta har allieret sig med en af verdens førende eksperter inden for fødevareallergi. Professor Carsten Bindslev-Jensen fra Odense Universitetshospital. Vi viser ham [B]s resultater, og det første, han hæfter sig ved, er, at klinikkernes svar er forskellige. Carsten Bindslev- Jensen, professor, PhD, Dr.med., Odense Universitetshospital: Hvis man måler den samme ting, så skal den gerne give samme resultat hver gang, og det plejer også at være ret karakteristisk for den her slags undersøgelser. Hvis man måler på det samme blod to gange, får man to forskellige resultater. Det er jo ikke overbevisende. Speak: Til gengæld er både [K] og Nordic Clinic enige om, at den giftige mad har ødelagt [B]s tarme. [A], [K]: Som det er nu, er der huller i dine tarme. Jeg har jo den her test, den viser jo, at der er fundet hytteost og mælk og valle og yoghurt i dit blod. Der skal det jo ikke være. Det skal være inde i din tarm, så der er huller i din tarm. Den lækker lige som ufordøjet mad til dit blod, og det er de huller, som du skal have lappet. … Carsten Bindslev-Jensen: Huller i tarmen er et helt normalt og ganske harmløst fænomen. Man kan endda sige, at hvis vi ikke havde dem, så kunne vi ikke optage maden. Speak: Det er nemlig via disse huller i tarmen, at vi er i stand til at optage maden, men ikke desto mindre giver Nordic Clinic [B] en helt klar diagnose. Behandler, Nordic Clinic (skjulte optagelser): Når jeg ser sådan et svar på 28 fødevarer, så er der straks nogle alarmklokker, der går i gang hos mig. Og den første alarmklokke, det er, at du har det, der hedder Leaky Gut Syndrome. Altså sådan et permea tarm. Har du hørt om det? [B]: Ikke sådan rigtigt. Carsten Bindslev-Jensen: Altså nu ved jeg jo ikke, hvilken uddannelse den pågældende voldsomt overbevisende unge kvinde har, men fænomenet Leaky Gut Syndrome har jeg aldrig hørt. Måske fordi det er et helt almindeligt fænomen, at man optager almindelige fødevarer uomdannet. Speak: I verdens største og mest komplette fortegnelse over videnskabelige undersøgelser findes der ikke én, der knytter Leaky Gut Syndrome [i søgefeltet på hjemmesiden fremgår ”leaky gut food intolerance”] sammen med fødevareoverfølsomhed. Carsten Bindslev-Jensen: Man tager afsæt i noget, som er sandt, men man glemmer at gøre opmærksom på, at det er et fuldstændigt normalt fænomen, og så gør man noget, der er normalt – og som vi alle sammen gør, nemlig optager interakte proteiner, til noget sygeligt. Speak: Og hos Nordic Clinic får [B] endnu en foruroligende besked. … Carsten Bindslev-Jensen: Den eneste sygdom, hvor man har overvægt af gærsvamp nede i sin mave, som jeg kender. Det er altså aids, og det er formodentlig ikke det, vi snakker om her. Speak: Vi har også vist resultaterne til ernæringsekspert Per Brændgaard. Han mener, at afgiftningskure er det rene bondefangeri. Per Brændgaard, cand.scient., human ernæring, CVU Sjælland, Ankerhus (sidder med bogen ”Guide til Detox®kost. Mad der glæder din krop”): Giftstoffer og udrensning og alle de her begreber som detox-folkene, de taler om, det er begreber, som de selv har opfundet, som simpelthen ikke eksisterer. Vi har ikke brug for udrensning. Vi har ikke brug for at gøre noget specielt for at rense ud. Det er klart, at vi har udrensningsprocesser i vores krop. Altså, vi har udrensningsorganer, vi har lever, og vi har nyrerne. Tarmsystemet fungerer til dels også på den måde, men det er nogle organer, som hele tiden kører. Og som kører normalt og som sagtens kan håndtere alle de her ting. Carsten Bindslev-Jensen: Den eneste årsag til, at jeg kan se, at man tilbyder sådan nogle testtyper som dem her. Det er, at man er interesseret i at tjene nogle penge på det. Per Brændgaard: Detox er fup. Jeg mener, de forsøger at lokke penge ud af folk på falske forudsætninger. Speak: Vores eksperter giver altså ikke meget for klinikkernes metoder. De to prøver får ikke samme udfald, selvom det er samme person, og begge behandlere fordrejer ifølge vores eksperter resultaterne dramatisk. Per Brændgaard: De opfinder nogle begreber, fordi så får de noget, de kan lade som om, kan hjælpe de her mennesker med. Speak: Men hvad er det så egentlig, testene viser. Faktisk viser den ikke, hvilke fødevarer vi er overfølsomme overfor, men den mad vi spiser efterlader spor i vores blod. Og det er det, testen opfanger. Klinikkernes dyre test er altså bare en huskeseddel over, hvad vi har spist de sidste par dage. Her forklarer vores ekspert, hvordan resultaterne i virkeligheden bør læses. … Carsten Bindslev-Jensen (kigger på testresultater): De ting, du spiser mest af her, det er faktisk også dem, der er højest. Er det rigtigt? [B]: Ja. Carsten Bindslev-Jensen: De her test, hvor man måler den her slags antistoffer, de hedder IgG, som de her to tests, de gør. At de så, hvis man er heldig, og testen er i orden, så afspejler den det, man spiser. Og så er det jo billigere og hurtigere at spørge patienten, hvad de fik at spise for et par dage siden. Speak: Basta tager kritikken med videre til klinikkerne. Først her til Nordic Clinic. … Speak: Vi går nu til DETOX for at høre, hvad de har at sige til kritikken. Reporter: Hvordan vil du forklare, at den her person ikke får det samme resultat på to forskellige klinikker? [A], kandidat i folkesundhed, [K]: Ja, det er virkelig også rigtig, rigtig uheldigt. Reporter: Man skulle vel gerne kunne få det samme resultat for den samme person med det samme blod. [A]: Det ville du også have fået, hvis du brugte en god test begge gange. Og vores test er rigtig god. Reporter: Men hvem skal man så tro på af jer og så Nordic Clinic? [A]: Jeg vil sige, at vores test bliver testet meget, meget grundigt, og vi har lavet masser af blindtest, og det er masser af studier og dokumentation for, at det bliver lavet præcist, og at det gør det hver gang. Reporter: Hvorfor skræmmer I folk ved at fortælle, at de har huller i tarmene. [A]: Dét at have. Det er jo et spørgsmål om graden af huller i tarmene. Reporter: Så det, du siger, er, at der er tale om store huller i tarmene. [A]: Ja, de er for store. Og derfor skal det genopbygges. Reporter: Men hvorfor fortæller I ikke folk, at det i virkeligheden er helt normalt at have hul i tarmene. Det er jo klart, at man bliver lidt forskrækket, når man går ud herfra og har fået at vide. Uha, man har huller i tarmene. Det lyder jo meget farligt. [A]: Det vi snakker om. Det er at have for store huller, og det er det vi fortæller folk. Vi er jo ikke læger. Jeg har læst folkesundhedsvidenskab, men jeg er jo ikke læge, så jeg kan ikke behandle. Det, jeg kan, er at forebygge, og så kan vi give folk den livsstil, der gør, at de begynder at få noget energi og få en krop, der faktisk fungerer, fordi den får næring, og den spiser det, den kan tåle. Speak: Vi får altså ikke noget svar på, hvorfor klinikkernes test giver forskelligt udfald. I stedet fremhæver klinikkerne, at lige præcis deres laboratorium er det bedste. Og behandlerne fastholder, at huller i tarmene kan være et problem, selvom en af verdens førende allergieksperter siger, at det er helt normalt.” Udsendelsen fortsætter med, at den mandlige multiallergiker, [C], får lavet de samme tests. Han besøger Laserklikken, der drives af en læge. Carsten Bindslev-Jensen modsiger lægens udtalelser. [C] ville grundet sin allergi blive alvorlig syg, hvis han fulgte lægens kostplan. Udsendelsen fortsatte med kosttilskud, hvor en jurist ved Fødevarestyrelsen fortalte, at salget af kosttilskuddene var en overtrædelse af fødevarelovgivningen. Per Brændgaard udtalte, at man bør være påpasselig med at indtage ”megadoser” af vitaminer. Udsendelsen fortsatte: Speak: Også på [K] anbefalede de ulovlige kosttilskud. [A] (skjulte optagelser): Det her det er L-glutamin. Det er den aminosyre, der i virkeligheden er i kød, ikke. Så det er noget pulver, hvor der er på en teskefuld, der er fire gram af det her L-glutamin, så det skal du røre op i vand og drikke [Der svares ”okay” uden for skærmbilledet]. Så det er det, der skal genopbygge din tarm. Iben Brinkland, jurist, Lægemiddelstyrelsen: L-glutamin, som er en aminosyre, som er forbudt, medmindre den er godkendt af Fødevarestyrelsen. Det er den her ikke som medicin. [Af skærmbilledet fremgår skriften ”L-Glutamine Powder”, hvorefter ordet ”Ulovlig” føres hen over.] Genopbygning af tarmvæv. Det lyder, som om det er en, der har noget mavesår eller nogle mave-tarm forstyrrelser. Sygdom ulovligt. Vi vil, med baggrund i de informationer vi har fået, tage ud og kontrollere dem. Se hvilke aktiviteter de har. Er det overtrædelse af fødevarelovgivningen, så vil vi sanktionere det. Er det noget, som er overtrædelse af lægemiddellovgivningen, så vil vi informere lægemiddelmyndighederne om, at de her aktiviteter finder sted, og så tager de hånd om det. Reporter: Hvorfor anbefaler I jeres kunder at købe ulovlige kosttilskud? [A]: Jeg anbefaler noget, og så kan folk købe det i Holland. Reporter: Men det er ikke tilladt at købe det herhjemme. [A]: Nej, du må ikke sælge det herhjemme, fordi i Danmark har vi en regel om, at kosttilskud må ikke virke. Altså må ikke have nogen virkning på din krop, så derfor skal det være i lave doser, hvis det skal have en virkning på din krop, så skal det være i højere doser, og det kan du kun købe i Holland. … ” [K] anmodede ved brev af 6. september 2007 TV 2 om at få bragt følgende genmæle: ”I programmet Basta den 16. august 2007 blev det oplyst, at begrebet ”Leaky Gut” ikke findes. Dette er ikke korrekt. Endvidere blev det oplyst, at den såkaldte IgG test bruges til at udpege de fødevarer en person er allergisk over for. Dette er en ukorrekt beskrivelse, idet testen alene kan og skal vise, hvilke madvarer, som man har spist indenfor det sidste halve år, kroppen reagerer negativt på. Yderligere undlod TV 2 at oplyse, at Per Brændegaard Mikkelsen, som udtalte sig til programmet som ekspert, driver virksomhed, som er i direkte konkurrence med [K], og derfor havde økonomisk interesse i at udtale sig kritisk over for [K].” TV 2 afviste ved brev af 28. september 2007 at bringe genmælet. 2. Parternes synspunkter 2.1. [K]s synspunkter Advokat Søren Aagaard har anført, at udsendelsen på TV 2’s hjemmeside fremgik med programtitlen ”Detox-snyd”. Titlen afspejler ikke programmets egentlige indhold. Ordet DETOX® er [K]s registrerede varemærke. TV 2 undlader at angive, at der er tale om et registreret varemærke. I udsendelsen bliver Nordic Clinic og Laserklinikken, der tilbyder IgG-tests omtalt som detox-klinikker. Da ordet er registreret som varemærke, er dette ukorrekt, ligesom der er sket en sammenblanding af DETOX® konceptet og IgG-tests. Advokaten har videre anført, at IgG-testen er ukorrekt beskrevet. Testen fremstilles som et redskab til at fastslå, hvilke madvarer en person er allergisk overfor i traditionel forstand. Det er ikke korrekt, og [K] gør opmærksom på det på sin hjemmeside. Formålet med testen er at vise, om en person kan tåle de madvarer, den pågældende har spist inden for de seneste seks måneder. Det er endvidere ukorrekt, når det i udsendelsen oplyses, at begrebet ”Leaky gut” ikke findes. En søgning på hjemmesiden www.pub­med.com på ”Leaky gut food intolerance” fører ikke til nogen resultater. Havde søgninger derimod været udført enten med ”Leaky gut” eller ”Food intolerance” ville der være fremkommet henholdsvis 36 og 3.090 resultater. Der fremkom endvidere otte resultater ved søgning på ”Leaky gut syndrome”. Den søgning, der er foretaget, er så snæver, at sandsynligheden for et positivt resultat er lille. Advokaten har anført, at TV 2’s ekspert Per Brændgaard Mikkelsen har åbnet en klinik, der tilbyder ydelser i stil med [K], hvorfor han har økonomisk interesse i at kritisere [K]. Dette burde have været oplyst i udsendelsen, ligesom han er særdeles kritisk over for klagers bog og DETOX®-konceptet. Udtalelserne fremstår uimodsagt, og klager fik ikke lejlighed til at forholde sig til disse. Kompetencerne på klinikken [K] er delt op mellem medarbejdere, men da klager ikke præcist fik oplyst, hvad interviewet ville komme til at dreje sig om, var det ikke muligt at vurdere, hvem på klinikken der bedst deltog i interviewet. [A] stillede op, da det blev oplyst, at interviewet omhandlede IgG tests. Var det derimod blevet oplyst, at der også ville blive spurgt til kosttilskud, ville [D] have ladet sig interviewe. [D] var til stede under interviewet, men TV 2 fastholdt, at kun en af de to kunne deltage i interviewet. Af speak’en i udsendelsen fremgår det, at den kvindelige testperson er sund og rask. Testpersonen oplyste imidlertid over for klager, at hun led af træthed, oppustet mave og hovedpine, hvilket er symptomer, som er sædvanlige i forbindelse med IgG-rekationer. Sammenholdt med oplysninger om, at klager forsøger at presse testpersonen til at købe et behandlingsforløb til 21.000 kroner, er det egnet til at fremstille klager i et dårligt lys. Såvel behandlingsforløbet som et tre måneders forløb omtales. Tre måneders forløbet er gratis, hvilket ikke oplyses i udsendelsen. I konsultation nummer to oplyser klager, at der som forventet ikke var mange reaktioner på testen, som testpersonen insisterede på at få foretaget. Dette blev ikke vist. Speak’en oplyser i den forbindelse, at der er flere ting , testpersonen ikke kan tåle. Sekvenserne er agtelsesforringende for klager. Klager fik lejlighed til at gennemse en del af de skjulte optagelser, men kunne ved offentliggørelsen konstatere, at en længere sekvens fra konsultationen med testpersonen ikke var blevet forevist klager. [K] har endelig anført, at man er berettiget til at få bragt et genmæle. 2.2. TV 2’s synspunkter TV 2 har anført, at Basta-programmerne har ikke titler. Programteksten den 16. august 2007 havde følgende ordlyd: ”Detox er den nyeste dille, når det gælder om at omlægge sin levevis og leve sundt. Målet er at rense kroppen for usunde stoffer og få styr på de fødevarer, som er bedst for ens krop. En række danske klinikker har slået sig op på at give gode råd på baggrund af dyre blodprøver og endnu dyrere kostplaner. Men er de gode råd nu også pengene værd, og kan vi tro på behandlerne? Basta sendte to unge til rådgivning og fik svar, der både var livstruende og direkte vrøvl.” Det engelske ord ”detox” betyder afgiftning, og ordet anvendes også i dansk tale. Det er derfor TV 2’s opfattelse, at man er berettiget til at anvende ordet. ”Detox” anvendes i den indledende speak, men ikke i forbindelse med de øvrige klinikker. TV 2 har anført, at IgG-testen kun omtales i forbindelse med overfølsomhed over for fødevarer - modsat medarbejderen fra [K], der under de skjulte optagelser udtaler: ”Man må ikke kalde det allergi, selvom det jo er det samme”. Personen med fødevareallergi sættes ikke i forbindelse med [K], men optræder alene i forbindelse med tests fra en anden klinik. Basta nævner alene forbindelsen mellem detox og IgG-testen, fordi begreberne anvendes i samhørighed på [K]s hjemmeside. Af hjemmesiden fremgik, at testen ”fortæller hvilke madvarer du kan tåle og hvilke madvarer, der belaster din krop”. Det påstås ikke i udsendelsen, at begrebet Leaky Gut ikke findes. Professor Carsten Bindslev-Jensen udtaler således, at han kender begrebet som en normal tilstand. Begrebet omtales i forbindelse med fødevareintolerance og der søges på www.pubmed.com på det samlede begreb ”Leaky Gut Food Intolerance”. Søgningen er begrænset til en specifik side, hvilket fremgår af speaken. Per Brændgaard Mikkelsen er anvendt i sin egenskab af ekspert på sundhedsområdet. Der er sket en sædvanlig kritisk vurdering af ham som kilde. Klager fik forevist Per Brændgaard Mikkelsens kritikpunkter. TV 2 har anført, at [D] og [A] fra [K] fik forevist det samlede indslag om [K] klinikken, herunder de skjulte optagelser i deres fulde længde. Der er ikke senere tilføjet optagelser til indslaget. [D] og [A] blev i detaljer oplyst om interviewet, således at det var muligt at undersøge detaljerne omkring testpersonens besøg og resultaterne heraf. Det blev endvidere oplyst, at enkelte spørgsmål ville omhandle kosttilskud. [A] repræsenterede firmaet i optagelserne, og [D] var til stede. Det var [A], der under de skjulte optagelser kom med råd omkring kosttilskuddene, hvorfor det var naturligt, at det var hende, der udtalte sig herom i interviewet. TV 2 har anført, at testpersonen oplyser, at hun af og til føler sig træt, oppustet og har hovedpine, hvilket ifølge [K] skyldtes, at testpersonen spiste mad, der virkede som gift for hendes krop. [A] foreslog en kostomlægning ved at indgå i et forløb til 21.000 kroner frem for at få foretaget en fødevareintolerancetest i stedet. Testpersonen fik i udsendelsen oplyst en række madvarer, hun ikke skulle spise. [A] udtalte således: ”… du skal holde dig fra mælk, korn og fra alt sukker”, ligesom hun også fortalte, at testpersonen heller ikke skulle spise ananas og banan. Der er altså ”flere ting”, som testpersonen ikke kan tåle. 3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt ”Detox” er klagers registrerede varemærke, og om TV 2 har anvendt det i strid med de immaterialretlige regler, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. På baggrund af udtalelserne fra professor Carsten Bindslev-Jensen, Odense Universitetshospital, lægger Pressenævnet til grund, at IgG-testen afspejler, hvad man spiser, og at huller i tarmvæggen er et normalt forekommende fænomen. Pressenævnet finder, at seerne ved [K]’s udtalelser ”ikke kan tåle” og ”man må ikke kalde det allergi, selvom det jo er det samme” kan få den opfattelse, at IgG-testen kan påvise fødevareallergi. Nævnet finder imidlertid, at det af professor Carsten Bindslev-Jensens udtalelser fremgår, at testen påviser, hvad en person har spist, og nævnet udtaler ikke sin kritik. Pressenævnet finder, at det af Carsten Bindslev-Jensens udtalelser fremgår, at ”Leaky Gut Syndrome” er et normalt fænomen, at kroppen optager almindelige fødevarer uomdannet gennem huller i tarmvæggen. Det fremgår videre klart af speak’en til udsendelsen, at søgningen på hjemmesiden www.pubmed.com skulle påvise en eventuel sammenhæng mellem ”Leaky Gut Syndrome” og fødevareoverfølsomhed, hvorfor der ikke er grundlag for at udtale kritik af TV 2 for deres snævre søgning på kriteriet ”Leaky Gut Food Intolerance”. Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af kommentarer og vurderinger, når disse indgår i nyhedsformidlingen af en sag. Per Brændgaards klinik er i erhvervsmæssig konkurrence til [K]. Dette forhold gav TV 2 anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for hans udsagn. Således som sagen foreligger oplyst, finder nævnet, at god presseskik ikke er tilsidesat som følge af offentliggørelse af Per Brændgaards vurderinger. Vedrørende optagelserne foretaget med skjult kamera finder Pressenævnet det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan endvidere kun være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert tilfælde. I denne forbindelse må den samfundsmæssige interesse i at afdække utraditionelle behandleres metoder opveje hensynet til den enkelte, hvorfor anvendelsen af skjulte optagelser var berettiget. Nævnet finder videre, at [K] ved [D] og [A] har givet deres samtykke til at bringe optagelserne ved i det efterfølgende interview at indvillige i at kommentere optagelserne foretaget med skjult kamera. Nævnet udtaler ikke sin kritik. Pressenævnet har ikke mulighed for at kræve råbånd udleveret, og kan derfor ikke tage stilling til, om testpersonen under konsultationen var særligt insisterende med henblik på at få foretaget en IgG-test. Nævnet har heller ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, som parterne er uenige om, herunder om samtlige optagelser fra [K] er forelagt klager. Pressenævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. Det følger af medieansvarsloven § 36, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at selvom professor Carsten Bindslev-Jensen ikke var bekendt med terminologien ”Leaky Gut Syndrome”, så fremgår det af udsendelsen, at utætte og hullede tarmvægge er et almindeligt forekommende fænomen. Nævnet finder videre, at det af Carsten Bindslev-Jensens udtalelser fremgår, at IgG-testen ikke påviser fødevareallergi, men hvad en person har spist. [K] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 19. december 2007

Versioner

1. 2007-12-22