Gelex

En a-kasse kunne ikke få refusion for efterløn udbetalt med urette

OphævetVersion 2008-01-22fra 2008-01-22 til 2017-07-04
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10317@2008-01-22/da

Indhold
  1. Indledning

En a-kasse kunne ikke få refusion for efterløn udbetalt med urette

Resumé Sagen drejede sig om et medlem, der blev 60 år den 5. juni 1998. A-kassen udstedte et efterlønsbevis til ham med virkning fra 2. marts 1999 og traf desuden senere en afgørelse om, at han opfyldte 2 årsreglen den 30. juni 2001. Medlemmet overgik til efterløn fra den 1. januar 2002 og han fik herefter udbetalt efterløn indtil udgangen af juni 2005. Han fik i alt udbetalt 555.550 kr. Ved en revision i oktober 2004 konstaterede a-kassen, at han på baggrund af medlemsperioder fra september 1969 til 31. december 1987 og igen fra marts 1993 til 1. juli 2005 ikke opfyldte anciennitetsbetingelserne for at få efterlønsbevis og efterløn. Den 4. juli 2005 traf a-kassen afgørelse om, at medlemmet var overgået til efterløn med urette, og at efterlønnen derfor var fejludbetalt. A-kassen påtog sig eneansvaret for fejludbetalingen. A-kassen indbragte sagen for Arbejdsdirektoratet med henblik på at få tilladelse til at registrere perioderne 1. januar til 29. februar 1988 og 1. februar til 28. februar 1993 som medlemsperioder mod, at de berigtigedes kontingentmæssigt. Hvis der ikke blev givet tilladelse hertil, anmodede a-kassen om refusion for den fejludbetalte ydelse. Ankenævnet udtalte i sin afgørelse, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at få efterløn, da han ikke havde en medlemsanciennitet på 20 år, men 19 år og ca. 10 måneder, og da han ikke havde et uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992. A-kassen har ikke ret til refusion for fejludbetalte ydelser, også selv om a-kassen er uden skyld i fejlen. Der er dog mulighed for undtagelser i ganske særlige tilfælde. Efter en konkret afvejning fandt nævnet ikke, at der var tale om et sådant ganske særligt tilfælde. Nævnet udtalte, at a-kassen ved agtpågivenhed havde kunnet hindre fejlen. A-kassen burde på et tidligere tidspunkt have været opmærksom på, at medlemmet på grund af en længerevarende periode uden medlemskab af en a-kasse ikke opfyldte anciennitetsbetingelserne. Nævnet bemærkede, at der ikke er lovhjemmel til at se bort fra de fastsatte krav til medlemsanciennitet. Den omstændighed, at a-kassen fandt, at der var perioder i 1988 og i 1993, som kunne have været medtaget den gang som medlemsperioder, ændrede ikke nævnets afgørelse, idet efterlønsmodtageren ikke havde været medlem i de nævnte perioder.

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage vedrørende refusion for udbetalt efterløn til xxx på møde den 10. maj 2007. Nævnet traf denne

Efterløn og skattefri præmier udbetalt til xxx er udbetalt med urette. A-kassen har ikke ret til refusion for det med urette udbetalte beløb. Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 7. april 2006.

Ankenævnet har lagt til grund, at – xxx blev 60 år den 5. juni 1998, – a-kassen udstedte efterlønsbevis med virkning fra den 2. marts 1999, – a-kassen senere traf afgørelse om, at 2 årsreglen var opfyldt den 30. juni 2001, – xxx overgik til efterløn den 1. januar 2002, – xxx, indtil efterlønnen ophørte ved udgangen af juni 2005, har fået udbetalt 555.550 kr. i løbende ydelser og skattefrie præmier, – a-kassen ved revision i oktober 2004 konstaterede, at xxx på baggrund af en medlemsperiode fra september 1969 til 31. december 1987 og igen fra marts 1993 til 1. juli 2005 ikke opfyldte anciennitetsbetingelserne for at få efterlønsbevis og efterløn, – a-kassen den 4. juli 2005 traf afgørelse om, at medlemmet var overgået til efterløn med urette, og at efterlønnen derfor var fejludbetalt, – a-kassen påtog sig eneansvaret for fejludbetalingen, og – a-kassen indbragte sagen for Arbejdsdirektoratet med henblik på, at få tilladelse til at registrere perioderne 1. januar 1988 til 29. februar 1988 og 1. februar 1993 til 28. februar 1993 som medlemsperioder mod, at de berigtigedes kontingentmæssigt. Hvis der ikke blev givet tilladelse hertil, anmodede a-kassen om refusion for de fejludbetalte ydelser. Det var en betingelse for at opnå efterløn, at medlemmet havde en medlemsanciennitet på 20 år inden for de sidste 25 år. Hvis medlemmet var født før 1. marts 1952 kunne kravet om medlemsanciennitet dog opfyldes med 10 år inden for de sidste 15 år. Det var imidlertid en betingelse herfor, at medlemskabet havde varet uafbrudt fra 31. marts 1992. Ankenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det foreligger oplyst, at xxx på tidspunktet for efterlønsbeviset udstedelse og ved overgangen til efterløn havde en medlemsanciennitet på 19 år og ca. 10 måneder. Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at medlemmet ikke havde medlemskab af en a-kasse den 31. marts 1992. Medlemmet opfyldte således ikke betingelserne for at få efterløn, og ydelserne er derfor udbetalt med urette. Ifølge reglerne har a-kassen ikke ret til refusion for fejludbetalte ydelser. Det bemærkes, at det også er gældende i tilfælde, hvor a-kassen er uden skyld i fejlen. Reglerne omfatter dog mulighed for undtagelser. A-kassen har således ifølge bekendtgørelsen ret til refusion i ganske særlige tilfælde. Efter en konkret afvejning af de i sagen foreliggende oplysninger finder nævnet ikke, at der foreligger en situation, der kan anses for et ganske særligt tilfælde, som anført i bekendtgørelsen. A-kassen kunne ved agtpågivenhed have hindret fejludbetalingen. A-kassen burde på et tidligere tidspunkt have været opmærksom på, at medlemmet på grund af en længerevarende periode uden medlemskab af en a-kasse ikke opfyldte anciennitetsbetingelserne. Nævnet bemærker, at der ikke i loven er hjemmel til at se bort fra de fastsatte krav til medlemsanciennitet. Den omstændighed, at a-kassen finder, at der er perioder i 1988 og 1993, som kunne have været medtaget den gang som medlemsperioder, ændrer ikke ankenævnets afgørelse, idet xxx ikke var medlem i de nævnte perioder.

Ankenævnet henviser til – § 75 b stk. 1 og 2 og § 86 stk. 4-6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, – § 86 stk. 4-6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, – § 86 stk. 4-6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, – § 1, § 5 og § 7 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser og – § 3-8 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion af udbetalte ydelser.

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: xxx Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, 1) som er fyldt 60 år, 2) som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2, 3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og 4) som har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. … § 86… Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold. …

§ 86…. Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold. …

§ 86…. Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold. …

§ 1. Hvis en kasse med urette har udbetalt 1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller 3) ydelser efter lov om orlov, har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales. Stk. 2. Kassen har dog ret til refusion i de i §§ 2-5 anførte tilfælde. § 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer give tilladelse til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4. § 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994 og finder anvendelse på udbetalinger, der finder sted den 1. januar 1994 eller senere.

§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage. Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde. § 4. Skyldes udbetalingen at medlemmet har udvist svig, jf. § 87 , stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har a-kassen ret til refusion. Retten falder dog bort i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i a-kassen. § 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt. Stk. 2. En a-kasse har ret til refusion, hvis urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden a-kasse er skyld i, at ydelsen er udbetalt med urette. A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige. Stk. 3. Stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis medlemmet på grund af uagtsomhed er ansvarlig for at betale beløbet tilbage efter § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 6. § 6. En a-kasse har ret til refusion, hvis Arbejdsformidlingen er skyld i, at en ydelse er udbetalt med urette. A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at ydelsen var godkendt på et urigtigt grundlag. § 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give en a-kasse ret til refusion for beløb, der er udbetalt med urette, hvor dette ikke følger af §§ 4-6. § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for udbetalinger af ydelser, der udbetales for perioder efter den 1. juli 2003. …

Versioner

  1. 2008-01-22 · til 2017-07-04