Gelex

Afslag på at en 23-årig erhvervede et sommerhus til 1 mio. kr.

GældendeVersion 2008-01-31
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10329@2008-01-31/da

Indhold
  1. Indledning

Afslag på at en 23-årig erhvervede et sommerhus til 1 mio. kr.

Resumé Værgemålslovens § 5 og værgemålsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Civilstyrelsen stadfæstede statsforvaltningens afslag på, at en 23-årig, som var hjerneskadet som følge af et færdselsuheld, erhvervede et sommerhus til 1 mio. kr. Civilstyrelsen lagde ved sin afgørelse afgørende vægt på, at et sommerhus – således som værgemålets omfang var formuleret/præciseret – ikke ville blive omfattet af værgemålet. Og henset til det oplyste om baggrunden for etableringen af et økonomisk værgemål for den pågældende og det i øvrigt oplyste om hans økonomiske forståelse fandt styrelsen ikke, at han alene kunne bestyre en formue i form af et sommerhus.

Civilstyrelsens afgørelse af 9. august 2007, j.nr. 07-310-00177. ” Civilstyrelsen har nu behandlet Deres klage over Statsforvaltningen……. afgørelse af 24. januar 2007. Ved afgørelsen afslog statsforvaltningen at tillade, at CFF erhverver et sommerhus til ca. 1.000.000 kr. og i den forbindelse anvender ca. 1.000.000 kr. af sin kapital i Danske Forvaltning til dækning af udbetaling og handelsomkostninger. Vi ændrer ikke statsforvaltningens afgørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til værgemålsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1. Efter denne be-stemmelse skal værgen have statsforvaltningens godkendelse til at erhverve fast ejendom. Det fremgår af sagen, at CFF er 23 år og hjerneskadet som følge af et færdselsuheld. Han har en formue på ca. 3.000.000 kr. Der blev den 5. marts 2003 etableret et værgemål for CFF omfattende alle personlige og økonomiske forhold. Værgemålet blev den 9. august 2005 ændret, således det nu alene omfatter den formue, som er anbragt i Danske Forvaltning, samt fremtidige udbetalinger af erstatninger og arv. Vi har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at et sommerhus - således som værgemålet på nuværende tidspunkt er formuleret – ikke vil være omfattet af værgemålet. Henset til det oplyste om baggrunden for etableringen af et økonomisk værgemål for CFF og det i øvrigt oplyste om hans økonomiske forståelse finder vi ikke, at han alene kan bestyre en formue i form af et sommerhus. Såfremt der til statsforvaltningen indgives en ansøgning om ændring/præcisering af værgemålets omfang, og statsforvaltningen i øvrigt finder, at betingelserne herfor er opfyldt, finder vi på baggrund af oplysningerne om CFF`s personlige og økonomiske forhold det rettest, at en ansøgning om frigivelse af maksimum 1.000.000 kr. til erhvervelse af et sommerhus imødekommes på betingelse af, at de løbende udgifter, herunder udgifter til vedligeholdelse, kan afholdes af indtægten. Den bestemmelse, vi henviser til ovenfor, finder De i: Bekendtgørelse nr. 927 af 5. september 2006 om værgemål.”

Versioner

  1. 2008-01-31