Børneopsparingskonti.
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10331@2008-01-31/da
Indhold
Børneopsparingskonti.
Resumé Værgemålslovens § 37 og § 42, stk. 1, nr. 2.. Civilstyrelsens redegørelse for, om en børneopsparingskonto, der frigives inden kontohaveren bli-ver myndig, er omfattet af værgemålslovens regler, og om en børneopsparingskonto er omfattet af gavebegrebet i værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 2.
Civilstyrelsens udtalelse af 16. marts 2007, j.nr. 07-309-00020. ”Finansrådet har i brev af 19. februar 2007 anmodet Civilstyrelsen om at redegøre for, om en bør-neopsparingskonto, der frigives inden kontoindehaveren bliver myndig, er omfattet af værgemålslo-vens regler, og om en børneopsparingskonto er omfattet af gavebegrebet i værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 2. Civilstyrelsen skal i den anledning oplyse følgende: Som bekendt findes reglerne om børneopsparingskonti i bekendtgørelse om børneopsparingskonti, jf. bekendtgørelse nr. 1028 af 24. oktober 2005. Det fremgår blandt heraf, at en børneopsparing oprettes i den mindreåriges (kontohaverens) navn. Børneopsparing kan oprettes af en person, der er beslægtet med barnet i ret opstigende linie. Stedbarnsforhold og plejeforhold sidestilles med naturligt slægtskab. Opretteren af en børneopsparingskonto kan overdrage retten til at indgå aftale om overførsel af indestående, om placering af indeståendet og om forlængelse af bindingsperioden til en person omfattet af ovennævnte personkreds. Kontorhaver (barnet) kan ifølge § 3, stk. 3, foretage indskud på børneopsparingskontoen. Imidlertid kan midler, der tilhører barnet, efter værgemålsreglerne som udgangspunkt ikke gyldigt indsættes på en børneopsparingskonto. Kun i de tilfælde, hvor der er tale om selverhverv efter det 15. år eller gaver og friarv, som er givet den mindreårige til fri rådighed, ville disse midler kunne indskydes på en børneopsparingskonto. Endvidere vil Civilstyrelsen kunne tillade, at midler, der tilhører barnet, anbringes på en børneopsparingskonto, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf. § 34 i bekendtgørelse om værgemål. Det hører formentlig til sjældenheder, at barnet af midler, det har til fri rådighed, foretager ind-skud på en børneopsparingskonto, der er oprettet til fordel for barnet selv. Ligesom Civilstyrelsen ikke ses nogensinde at have modtaget en ansøgning om tilladelse til at anbringe midler, der tilhører barnet, på en børneopsparingskonto. En børneopsparingskonto (indeståendet) vil således typisk være at opfatte som en gave opretteren giver den mindreårige. Det fremgår af værgemålslovens § 37, at ved gaver til personer under værgemål finder reglerne i §§ 28-30, § 35, stk. 1 § 36 og § 39 kun anvendelse, hvis giveren har bestemt det. Dette indebærer, at gaven bestyres af værgen, men at de almindelige værgemålsregler om anbringelse, bestyrelse og tilsyn ikke finder anvendelse. Værgen skal imidlertid fortsat varetage interesserne for den, der er under værgemål, herunder sør-ge for at gaven anvendes til gavn for den, der er under værgemål, jf. værgemålslovens §§ 24 og 25. Ligesom værgen er erstatningsansvarlig, såfremt han tilsidesætter sine forpligtelser, jf. værge-målsloven § 31. Indeståendet på en børneopsparingskonto tilhører barnet. Såfremt det udbetales inden barnet bliver myndigt, sker udbetalingen til værgen. Det fremgår af værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 2, at umyndige selv råder over, hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente. Svend Danielsen skriver herom i kommentaren til værgemålsloven, 1. udgave, s. 596: ”Om gaven skal henføres under nr. 2 eller under § 37 beror på givers bestemmelse, evt. en fortolkning. Retsstillingen efter nr. 2 er en anden end efter § 37, idet gaven er til fri rådighed for den umyndige, normalt et barn eller en ung, hvis giveren beslutter det. Dermed er gaven holdt uden for værgens administration. Der er ingen bestemt aldersgrænse. Det afhænger af den konkrete gavesituation og en fortolkning af løftet, om gaven kan anses givet med vilkår om, at den umyndige selv skal kunne råde over den. Afgørende er giverens hensigt.” Videre fremgår det af betænkning nr. 1247, 1993, s. 293, at: ”Grundsynet må være, at det som udgangspunkt er giver, der bestemmer, om der skal være begrænsninger i modtagerens og dermed værgens rådighed, med mindre giveren er gået det skridt videre at bestemme, at den der er under værgemål, selv skal disponere over det modtagne.” Værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 2, finder således alene anvendelse, hvis giver udtrykkeligt har bestemt dette. Afgørelsen herom må efter Civilstyrelsens opfattelse bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Såfremt giver ikke gyldigt har bestemt, at den mindreårige på egen hånd skal råde over indeståendet på en børneopsparingskonto, er indeståendet omfattet af gavebegrebet i værgemålslovens § 37, jf. gennemgangen ovenfor. Har giver bestemt, at indeståendet er omfattet af § 42, stk. 1, er virkningen den, at den umyndige gyldigt råder på egen hånd over midlerne og kan indgå gyldige aftaler. Værgen kan således ikke disponere over aktiverne. Indeståendet skal således i givet fald udbetales til den umyndige.”