Ophævelse af påbud om udsugning ved limning af finér samt påbud om brug af autoriseret rådgiver
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10411@2008-03-06/da
Indhold
Ophævelse af påbud om udsugning ved limning af finér samt påbud om brug af autoriseret rådgiver
Resumé Virksomheden anvendte i forbindelse med limning af finér 2 typer limpulver: Kaurit 106 og Kaurit 176. Der var ikke etableret udsugning noget sted i produktionslokalet. Arbejdstilsynet lagde bl.a. til grund, at de 2 limtyper indeholdt formaldehyd. Arbejdstilsynet vurderede, at de ansatte blev udsat for unødig, sundhedsskadelig og generende påvirkning fra stoffer og materialer, ligesom formaldehyd, er mistænkt for at være kræftfremkaldende. På denne baggrund påbød Arbejdstilsynet virksomheden effektivt at fjerne forureningen på udviklingsstedet. Samtidig gav Arbejdstilsynet påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af problemet. Under sagens behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet fremsendte virksomheden en vurdering af påbudet fra et konsulentfirma indenfor arbejdsmiljørådgivning til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet indhentede herefter yderligere oplysninger i produktregistret og vurderede på baggrund heraf, at der ikke var grundlag for at opretholde påbudet, dels på grund af lavt indhold af formaldehyd, og dels med henvisning til, at der blev anvendt små mængder af den pågældende lim. Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede påbudene. Nævnet lagde på baggrund af vurderingen fra konsulentfirmaet bl.a. vægt på, at den mængde lim der blev anvendt var lille, at indholdet af formaldehyd i limen var meget lille, at lokalerne var meget store, og at der fra naturlig ventilation ville skiftes ca. 3000 m3/time, at der ikke blev udført andre processer i lokalerne der kunne bidrage med forurening til lokalerne, og at den overflade hvor limen blev lagt på og hvorfra der kunne fordampe formaldehyd var lille.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. juni 2007 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 23. august 2006 med påbud om udsugning ved limning af finér samt påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet. Nævnet traf følgende
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for Arbejdstilsynets påbud, hvorefter virksomheden effektivt skal fjerne forureningen på udviklingsstedet samt Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden skal anvende autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet. Nævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 23. august 2006.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at virksomheden i forbindelse med limning af finér anvender 2 typer limpulver: Kaurit 106 og Kaurit 176. Nævnet har endvidere lagt til grund, at der ikke er etableret udsugning noget sted i produktionslokalet. Efter arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt, og efter lovens § 42, stk. 1 skal arbejdsstedet indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. I § 35, stk. 1, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning er det anført, at hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur. I § 16 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse er det beskrevet, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, og at påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet derfor skal nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes. Nævnet har lagt vægt på, at [navn udeladt] i sin vurdering af 22. januar 2007 bl.a. har anført, at Arbejdstilsynets beskrivelse i sin afgørelse af de 2 limtyper er forkert, og at de korrekte beskrivelser er: – Kaurit Leim 106 pulver (Faresymbol Xi og mærkning R38, R43) og – Kaurit Leim 176 pulver (Faresymbol Xi og mærkning R38, R43). Limene er således mærket Xi (lokalirriterende) og ikke Xn (sundhedsskadelig) og har ikke R40 — “Mulighed for kræftfremkaldende effekt”. De to andre risikosætninger er korrekte (R38 og R43). Nævnet har endvidere på baggrund af [navn udeladt]s vurdering lagt vægt på, at den mængde lim der anvendes er lille, at indholdet af formaldehyd i limen er meget lille, at lokalerne er meget store, og at der fra naturlig ventilation vil skiftes ca. 3000m3/time, at der ikke udføres andre processer i lokalerne der kan bidrage med forurening til lokalerne, og at den overflade hvor limen lægges på og hvorfra der kan fordampe formaldehyd er lille. Desuden har nævnet lagt vægt på, at Arbejdstilsynet i brev af 6. marts 2007 har vurderet, at der ikke er grundlag for at opretholde påbudet, dels på grund af det lave indhold af formaldehyd, og dels med henvisning til, at der anvendes små mængder af den pågældende lim. Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at de ansatte ikke udsættes for unødig, sundhedsskadelig og generende påvirkning fra stoffer og materialer i forbindelse med arbejdet med limning af finér. Nævnet skal henvise til, at Arbejdstilsynet i sit brev af 6. marts 2007 har anbefalet, at virksomheden følger [navn udeladt]s anbefaling i vurderingen af 22. januar 2007.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til: § 38, § 39, stk. 1, § 42, § 43, stk. 1, § 77, stk. 1 og § 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 35, stk. 1, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, § 16 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 5 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer, og § 2, § 10 og §§ 21-27, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud). På klagenævnets vegne XXX Kopi til: XXX, Att. Sikkerhedsrepræsentant Arbejdstilsynet, De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider. 1. Sagsforløb Arbejdstilsynet har i oversendelsesbrev af 19. december 2006 fremstillet sagen på følgende måde: ” Sagens indhold Arbejdstilsynet gennemførte et tilsyn på virksomhedens adresse [navn og adresse udeladt] den 28. juni 2006. Arbejdstilsynet konstaterede blandt andet følgende, jf. påbudsudkast af 6. juli 2006: ”Produktionslokalet er et temmelig stort lokale, hvor der i den ene ende er samlet en del maskiner til bearbejdning af finer. Blandt andet 3 dobbeltklippere, 4 maskiner der syr finer og 4 maskiner der limer finer, desuden er der placeret en limpåføringsmaskine. I det ene hjørne ved porten blandes pulveret op til en lim uden udsugning. Ingen steder i lokalet, var der etableret udsugning, ligesom der ikke var mekanisk tilførsel af frisk luft. Der var i lokalet opsat kalorifere til opvarmning af luften, ligesom der var placeret et anlæg til en form for befugtning af luften i lokalet. Der blev brugt 2 typer lim pulver Kaurit 106 og Kaurit 176. Kaurit 106 indeholder formaldehyd og er mærket Xn, R-sætninger 38-40-43, S-sætninger 23-37. Kaurit 176 indeholder formaldehyd og er mærket Xn, R-sætninger 43-40, S-sætninger 23-37. Maskinerne kører med en temperatur på 170-180 grader C.” Da Arbejdstilsynet på dette grundlag vurderede, at de ansatte udsættes for unødig, sundhedsskadelig og generende påvirkning fra stoffer og materialer, ligesom formaldehyd, er mistænkt for at være kræftfremkaldende påbød man virksomheden effektivt, at fjerne forureningen på udviklingsstedet. Da påbuddet omhandlede manglende effektiv mekanisk udsugning fra et fast arbejdssted påbød Arbejdstilsynet at anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet om fjernelse af forureningen fra udviklingsstedet. Påbudsudkastet blev sendt i høring med brev af 6. juli 2006, og da Arbejdstilsynet ikke modtog bemærkninger fra virksomheden traf man afgørelse den 23. august 2006. 2. Arbejdstilsynets afgørelse – I udkast til påbud af 6. juli 2006 har Arbejdstilsynet anført: ” Brug af autoriseret rådgiver til løsning af følgende arbejdsmiljøproblem: Udsugning ved limning af finer (Arbejdsmiljøproblem nr.: …) Arbejdstilsynet har besøgt [navn og adresse udeladt] den 28. juni 2006. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med daglig leder [navn udeladt] og sikkerhedsrepræsentant [navn udeladt]. Beskrivelse Produktionslokalet er et temmelig stort lokale, hvor der i den ene ende er samlet en del maskiner til bearbejdning af finer. Blandt andet 3 dobbeltklippere, 4 maskiner der syr finer og 4 maskiner der limer finer, desuden er der placeret en limpåføringsmaskine. I det ene hjørne ved porten blandes pulveret op til en lim uden udsugning. Ingen steder i lokalet, var der etableret udsugning, ligesom der ikke var mekanisk tilførsel af frisk luft. Der var i lokalet opsat kalorifere til opvarmning af luften, ligesom der var placeret et anlæg til en form for befugtning af luften i lokalet. Der blev brugt 2 typer lim pulver Kaurit 106 og Kaurit 176. Kaurit 106 indeholder formaldehyd og er mærket Xn, R-sætninger 38-40-43, 5-sætninger 23-37. Kaurit 176 indeholder formaldehyd og er mærket Xn, R-sætninger 43-40, 5- sætninger 23-37. Maskinerne kører med en temperatur på 170-180 grader C. Vurdering Det er Arbejdstilsynets vurdering, at de ansatte udsættes for unødig, sundhedsskadelig og generende påvirkning fra stoffer og materialer, ligesom formaldehyden, er mistænkt for at være kræftfremkaldende. 1. påbud Det påbydes virksomheden effektivt, at fjerne forureningen på udviklingsstedet. Påbudet skal efterkommes senest 1. januar 2007. Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg. Hjemmel for påbud – Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning § 35 stk. 1 og 3 – Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 496 af 27. maj 2004 § 5 – Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 16 2. påbud 1) Det påbydes arbejdsgiveren at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet. 2) Det påbydes endvidere arbejdsgiveren at følge kravene i §§ 21-27 i kapitel 3 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (se vedlagte bilag). Hvis påbudet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ikke efterkommes, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg. Konstateres overtrædelser af reglerne i §§ 21-27 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer, vil der også normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg. Hjemmel for påbud om brug af autoriseret rådgiver – Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr. 191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004 § 77, stk. 1, og § 77a – Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 2, § 10 og §§ 21-27 Vejledning Påbudet kan for eksempel efterkommes ved etablering af en effektiv udsugning. Det vil sandsynligvis være nødvendigt med etablering af en tilførsel af frisk luft. Arbejdsgiveren skal henvende sig til en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at bistå med løsningen af arbejdsmiljøproblemet. En liste over autoriserede arbejdsmiljørådgivere findes på www.at.dk Tilbagemelding Arbejdstilsynet skal senest 8. januar 2007 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om efterkommelse. Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1. Arbejdstilsynet skal endvidere senest torsdag den 7. september 2006 have modtaget meddelelse om indgåelse af en aftale om rådgivning. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om indgåelse af rådgivningsaftale. Orientering af ansatte Alle berørte sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal gøres bekendt med påbudet, jf. arbejdsmiljølovens § 18. … – I afgørelsesskrivelse af 23. august 2006 har Arbejdstilsynet anført: ” Tilsynsrapport med påbud Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 6. juli 2006 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos [navn og adresse udeladt] den 28. juni 2006. Der er tale om følgende: – Påbud om oprettelse af sikkerhedsudvalg Arbejdsmiljøproblem nr. … Efterkommelsesfrist 1. september 2006 Tilbagemeldingsfrist 8. september 2006 – Påbud om arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer Arbejdsmiljøproblem nr. … Efterkommelsesfrist 1. november 2006 Tilbagemeldingsfrist 8. november 2006 – Påbud om udsugning ved limning af finer med brug af autoriseret rådgiver Arbejdsmiljøproblem nr. … Tilbagemelding rådgiver 7. september 2006 Efterkommelsesfrist 1. januar 2007 Tilbagemeldingsfrist 8. januar 2007 Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden. Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 6. juli 2006. Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes efterkommelsesfrister. Arbejdstilsynet skal inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt ovenfor, have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudene. Klagevejledning Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81. Klagen sendes til: Arbejdstilsynet, Rettidig klage over et påbud vil normalt have opsættende virkning. Det betyder, at hvis virksomheden klager over Arbejdstilsynets påbud, skal påbudet først efterkommes, når klagesagen er afgjort, medmindre Arbejdsmiljøklagenævnet beslutter noget andet. 3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet [navn udeladt] har i brev af 19. september 2006 anført: ” Vedr. Klageindgivelse i forbindelse med påbud nr. …. Vi har nu haft kontakt med vores udenlandske leverandør, som aldrig har hørt at der skulle være anledning til et sådant påbud. Ydermere kan det pointeres, at vi har diskuteret dette før, men aldrig har fået et endeligt påbud omkring dette. Hvilket, i vores øjne, kun bekræfter, at dette påbud ikke skulle være nødvendigt. Omkring dokumentation for vores klageindgivelse, vender vi tilbage med disse, så snart vi har modtaget disse fra vores udenlandske leverandør.” 4. Arbejdstilsynets udtalelse Arbejdstilsynet har i oversendelsesbrev af 19. december 2006 anført: ”… Arbejdstilsynets sagsbehandling I brev af 25. september 2006 kvitterede Arbejdstilsynet for modtagelsen af klagen, og oplyste at klagen havde opsættende virkning. Samtidigt bemærkede man, at man ville afvente den i klagen nævnte dokumentation. Arbejdstilsynet modtog ikke yderligere fra virksomheden, og i brev af 17. oktober oplyste man virksomheden om, at såfremt Arbejdstilsynet ikke modtog yderligere bemærkninger senest den 10. november 2006, ville klagen blive sendt til Arbejdsmiljøklagenævnet på det foreliggende grundlag. Arbejdstilsynets vurdering Arbejdstilsynet vurderer forsat at de ansatte som beskrevet i påbudet er udsat for en både unødig og sundhedsskadelig påvirkning fra de stoffer og materialer der anvendes ved limpåføringsmaskinen. Arbejdstilsynet lægger særlig vægt på, at der som oplyst i påbudet ikke var nogen form for ventilation i produktionslokalet, og man skal fremhæve de i påbudet nævnte R40- og S23-sætninger for limene Kaurit 106 og Kaurit 176 som har følgende betydning efter Miljøministeriets bekendtgørelse af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter: R40: Mulighed for kræftfremkaldende effekt S23: Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger. Endvidere lægger Arbejdstilsynet vægt på, at formaldehyd, som indgår i begge lime, er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Arbejdstilsynet finder herefter, at påbuddet er korrekt hjemlet i såvel Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006 § 35, stk. 1 og i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer § 5, stk. 1 og stk. 2, jf. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 16. Endvidere finder Arbejdstilsynet fortsat, at der efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljø- rådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) § 2, stk. 1, § 10, nr. 1 og §§ 21-27 er hjemmel til at kræve at der gøres brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Arbejdstilsynet mener ikke det kan tillægges betydning, at der ikke tidligere er givet lignende påbud til virksomheden. Det er efter arbejdstilsynets opfattelse forholdene ved tilsynet den 28. juni 2006, som skal lægges til grund for vurdering af påbuddene. Arbejdstilsynet opretholder således begge påbud.” 5. Nyt efter klagen – Under sagens behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet har Arbejdstilsynet fremsendt brev af 6. marts 2007 med følgende indhold: ” Supplerende udtalelse i klage over påbud om udsugning ved limning af finér I udtalelse af 19. december 2006 vurderede Arbejdstilsynet forsat, at de ansatte som beskrevet i den påklagede afgørelse af 23. august 2006 om Påbud om udsugning ved limning af finér, er udsat for en både unødig og sundhedsskadelig påvirkning fra de stoffer og materialer der anvendes ved limpåføringsmaskinen. Med brev af 1. februar 2007 har virksomheden fremsendt en kopi af [navn udeladt]s vurdering af påbuddet. Arbejdstilsynet har herefter pr. e-mail indhentet følgende yderligere oplysninger i produktregistret: Ad Kauritleim 106 Pulver : Det har været nødvendigt at rekvirere opdaterede oplysninger fra firmaet, da de registrerede var for gamle. Indhold af fri formaldehyd i produktet er meget meget lavt. Ad Kaurit Glue 176 : Den er udgået fra det danske firma. Ny vurdering Det er herefter Arbejdstilsynets vurdering, at der ikke er grundlag for at opretholde påbudet, dels på grund af det lave indhold af formaldehyd, og dels med henvisning til, at der anvendes små mængder af den pågældende lim. Arbejdstilsynet finder derfor, at afgørelsen af 23. august 2006 bør ophæves og erstattes af en vejledning til virksomheden med en anbefaling om, at [navn udeladt]s anbefaling på side 5 i vurderingen af 22. januar 2007 følges. – Med brevet har Arbejdstilsynet medsendt brev af 1. februar 2007 fra [navn udeladt] med [navn udeladt]s vurdering af 22. februar 2007. – [navn udeladt] har i sin vurdering af 22. januar 2007 af Arbejdstilsynets påbud om udsugning ved limning af finér bl.a. anført: ”… Eksisterende forhold: Lim: Lim blandes af to limpulvere: – Kaurit Leim 106 pulver (Faresymbol Xi og mærkning R38, R43) – Kaurit Leim 176 pulver (Faresymbol Xi og mærkning R38, R43) Der tilsættes også vand. Arbejdstilsynet har i påbudet anført, at begge limtyper har faresymbol Xn og er mærket R38-40-43. Dette er ikke korrekt. Limene er mærket Xi (lokalirriterende) og ikke Xn (sundhedsskadelig) og har ikke R40 — “Mulighed for kræftfremkaldende effekt”. De to andre risikosætninger er korrekte (R38 og R43). … Vurdering af påvirkningen fra stoffer og materialer. Jeg har gennemgået alle arbejdsprocesser i forbindelse med håndtering og limning af finér. Det er ikke min vurdering, at medarbejderne udsættes for “unødig, sundhedsskadelig og generende påvirkning fra stoffer og materialer”, som Arbejdstilsynet vurderer. Til grund for min vurdering ligger følgende: – den mængde lim der anvendes er lille - ca. 70g/time, det svarer til ca. ½-1 dl pr. time i hele virksomheden. – indholdet af formaldehyd i limen er meget lille - under 1% (hvis det er over 1% vil det fremgå af leverandørbrugsanvisningen og det gør det ikke.) – de meget store lokaler, hvor der fra naturlig ventilation vil skiftes ca. 3000m3/time. – Der udføres ikke andre processer i lokalerne der kan bidrage med forurening til lokalerne. – Den overflade hvor limen lægges på er lille. Limen kommer kun på kanten af finéren. Finéren er 0,5 mm tyk. Den overflade hvor der kan fordampe formaldehyd fra er meget begrænset. Økonomiske betragtninger. Det er et meget væsentligt punkt. Virksomheden har ikke nøjagtigt beregnet hvilke økonomiske konsekvenser etablering og drift af udsugningsanlæg vil have. Der er dog tale om væsentlige beløb. Følgende forhold har økonomisk konsekvens for virksomheden: – etablering af punktudsugning flere steder på limpåføringsmaskine (limdoseringsudstyr, limpåføringsvalse og aflæggerbord). Der findes ikke fra producenten standardkomponenter. Producenten er aldrig blevet mødt med krav om udsugning på denne type maskine – etablering af punktudsugning flere steder på finérlimemaskine (varmeflade (strygejerm) og aflæggerbord). Der findes ikke fra producenten standardkomponenter. Producenten er aldrig blevet mødt med krav om udsugning på denne type maskine – etablering af system til indblæsning af frisk, opvarmet erstatningsluft – årlige udgifter til drift af ventilationsanlæg (el- og varmeudgifter), service- og vedligeholdsudgifter til anlæggene – øgede driftsudgifter til befugtningsanlægget, idet et større luftskifte og indblæsning af opvarmet erstatningsluft vil kræve øget befugtning for at opretholde den luftfugtighed som finéren kræver. Konkurrencemæssige betragtninger. Virksomheden har ikke kendskab til lignende virksomheder, der er blevet mødt med dette krav. Det er stærkt konkurrenceforvridende, at ville pålægge virksomheden denne økonomiske omkostning på mange hundrede tusinde kroner i etableringsomkostning, samt den store udgift til drift- og vedligehold fremover. Virksomheden er af den opfattelse, at den arbejdsmiljømæssige gevinst er meget ringe i forhold til de store investeringer der skal foretages. Luftforureningsmålinger. Der er ikke på noget tidspunkt udført luftforureningsmålinger for formaldehyd. En mulighed kunne være at foretage personbårne luftforureningsmålinger for at undersøge niveauet af formaldehyd i virksomheden. Man kunne i samarbejde med Arbejdstilsynet fastlægge vurderingsgrundlaget. Som tommelfingerregel siges, at hvis niveauet af forurening er under 10% af grænseværdien for det pågældende stof, er der ikke grundlag for at foretage yderligere tiltag. Det kunne man gøre i dette tilfælde. Den vejledende grænseværdi for formaldehyd er 0,4 mg/m3. Hvis målinger i virksomheden er under 0,04 mg/m3, bør man ikke foretage yderligere. [navn udeladt]s anbefaling. På et punkt ser jeg mulighed for at mindske medarbejdernes påvirkning fra stoffer og materialer. Det er ved opblanding af limpulver. Jeg vil anbefale, at virksomheden etablerer et blandebord, hvor limpulver kan afvejes og røres op under en punktudsugning. Jeg vil anbefale jer at samle alle aktiviteterne, der har med lim at gøre i dette område, således også rengøring af udstyr kan foregå her. For at afgrænse området kan i evt. etablere et “limrum”, hvor alle limaktiviteter kan foregå (opbevaring af pulver, afvejning. opblanding og rengøring af udstyr.). Det er ikke et lovkrav, men en fornuftig måde at få samlet limaktiviteterne. Hvis I efter samråd med Arbejdstilsynet ønsker luftforureningsmålinger foretaget, vil vi gerne være behjælpelige med den praktiske gennemførelse af sådanne målinger.” 6. Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005: … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om 1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, 3) opslag eller egnet markering. … Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om 1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj, 2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole, 3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist. … § 77 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter. … Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning: … Kapitel 8 Ventilation … § 35. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse: … Kapitel 3 Arbejdets udførelse Særlige krav … § 16. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer: … Kapitel 2 Almindelige bestemmelser … § 5. Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. § 4 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Stk. 2. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, jf. § 16 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Stk. 3. Arbejde med de i bilag I-IV nævnte stoffer og materialer skal ske i overensstemmelse med de særlige krav i bilagene. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud): … Kapitel 2 Problempåbud § 2. Konstaterer Arbejdstilsynet ved afgivelse af påbud eller rapport om væsentligt problem alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, som angivet i §§ 3-20, kan efterkommelse heraf alene ske ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Stk. 2. Der afgives ikke påbud efter stk.1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres. … Det kemiske område … § 10. Luftforurening fra en arbejdsproces på faste arbejdssteder, hvor 1) der ikke er etableret en effektiv mekanisk udsugning, 2) procesudsuget luft recirkuleres, således at den udsugede luft fra den forurenende proces føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, eller 3) der er mange spredte forureningskilder på arbejdspladsen, og forureningen ikke fjernes effektivt. … Kapitel 3 Arbejdsgiverens pligter § 21. Arbejdsgiveren har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der følger af kapitel 2. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret, jf. bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning, til at bistå med rådgivning til løsning af netop det arbejdsmiljøproblem, der danner grundlag for rådgivningspåbudet. Stk. 3. Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret rådgiver, der hører ind under den juridiske enhed, som har modtaget et påbud om autoriseret rådgivning. § 22. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen inddrages og deltager i rådgivningsprocessen vedrørende løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem. Stk. 2. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem. § 23. Arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning til løsning af det arbejdsmiljøproblem, der følger af kap. 2. Stk. 2. Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. § 24. Aftalen, jf. § 23, skal opfylde minimumskravene i bilag 1. § 25. Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning, senest 6 uger efter at arbejdsgiveren har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet om brug af rådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemet. Stk. 2. Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til bilag 1. § 26. Arbejdsgiveren skal indhente en redegørelse fra arbejdsmiljørådgiveren, når arbejdsmiljøproblemet er løst. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om: 1) hvordan påbudet er efterkommet, og 2) hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget. Stk. 2. Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte. Stk. 3. Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. § 27. Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, hvordan påbudet er efterkommet. Stk. 2. Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der herved bekræfter, at arbejdsgiveren har efterkommet problempåbudet. … 7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v. -