Gelex

Pasning af automat tankstationer, 4 stationer ændret til 5 stationer, tidligere udført samtidig med ansættelse i 37 timer om ugen, selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse med dagpengeret

GældendeVersion 2008-03-06
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10416@2008-03-06/da

Indhold
  1. Indledning

Pasning af automat tankstationer, 4 stationer ændret til 5 stationer, tidligere udført samtidig med ansættelse i 37 timer om ugen, selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse med dagpengeret

Resumé Ankenævnet tog tidligere stilling til, at medlemmet drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret, idet medlemmet tidligere havde varetaget fuldtidsarbejde samtidig med virksomheden. Nævnet tog kun stilling til spørgsmålet frem til den 1. oktober 2003, idet nævnet anså direktoratets afgørelse for kun at tage stilling til tidsrummet indtil den 1. oktober 2003. A-kassen såvel som direktoratet har siden truffet afgørelse om tidsrummet efter den 1. oktober 2003. Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmets bibeskæftigelse fra den 1. oktober 2003 til den 31. januar 2004 var uændret, og at medlemmet derfor havde dagpengeret samtidig med bibeskæftigelse, og at medlemmets bibeskæftigelse havde ændret sig fra den 1. februar 2004 således, at det nu var uden dagpengeret, idet medlemmet kontrollerede endnu en tankstation. Medlemmet havde i perioden inden sin ledigmelding haft 4 kunder: 4 automatstationer beliggende på henholdsvis H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, Ellebjergvej i København, Englandsvej i Kastrup og Magletorv i Dragør. Medlemmets beskæftigelse ændrede sig fra den 31. januar 2004. Han fortsatte med stationerne på H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg og Ellebjergvej i København. Aftalerne om stationerne på Englandsvej i Kastrup og Magleby Torv i Dragør ophørte. Han fik aftaler om 3 automatstationer beliggende på Mårkærvej i Tåstrup, Hovedvejen i Glostrup og Roskildevej i Rødovre. Ankenævnet fandt, at medlemmet ansås for at have udøvet selvstændig virksomhed med dagpengeret - også efter ændringen pr. 1. februar 2004. Nævnet lagde vægt på Ankenævnet lægger vægt, at medlemmet fra den 1. februar 2004 fik ændret samarbejde med benzinselskabet således, at medlemmet herefter skulle passe automatbenzinstationerne på H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, Ellebjergvej i København SV, Mårkærvej i Tåstrup, Hovedvejen i Glostrup og Roskildevej i Rødovre, medlemmet tidligere har passet 5 automatbenzinstationer samtidig med sit fuldtidslønmodtagerarbejde som ejendomsinspektør for en andelsboligforening, medlemmet havde oplyst, at arbejdet på hver enkelt automatbenzinstation tog 2 til 15 minutter, det ved en ruteoptegnelse på www.krak.dk vil tage ca. 44 minutter at køre fra medlemmets hjem til medlemmets hjem via automatbenzinstationerne på H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, Ellebjergvej i København SV, Englandsvej i Kastrup, og Maglebytorv i Dragør, og det ved en ruteoptegnelse på www.krak.dk vil det tage ca. 45 minutter at køre fra medlemmets hjem til medlemmets hjem via automatbenzinstationerne på H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, Ellebjerg-vej i København SV, Mårkærvej i Tåstrup, Hovedvejen i Glostrup og Roskildevej i Rødovre.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16. august 2007. Nævnet traf denne A F G Ø R E L S E De anses for at have udøvet selvstændig virksomhed med dagpengeret efter den 1. oktober 2003. Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets afgørelse af 2. august 2006. B E G R U N D E L S E Det fremgår af reglerne, at dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for arbejdsløshedskassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Ankenævnet lægger vægt på, at De i perioden fra den 1. august 2003 til den 1. oktober 2003 drev selvstændig virksomhed med dagpengeret med at passe automatbenzinstationerne på H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, Ellebjergvej i København SV, Englandsvej i Kastrup, og Maglebytorv i Dragør for Hydro Texaco A/S. Ankenævnet lægger vægt på, at Deres virksomhed fortsatte uændret efter den 1. oktober 2003 og frem til den 31. januar 2004. På denne baggrund finder ankenævnet, at De anses for at have udøvet selvstændig virksomhed med dagpengeret fra den 1. oktober 2003 til den 31. januar 2004. Ankenævnet lægger vægt, at De fra den 1. februar 2004 fik ændret samarbejde med benzinselskabet således, at De herefter skulle passe automatbenzinstationerne på H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, Ellebjergvej i København SV, Mårkærvej i Tåstrup, Hovedvejen i Glostrup og Roskildevej i Rødovre. Ankenævnet lægger vægt på, at De tidligere har passet 5 automatbenzinstationer samtidig med Deres fuldtidslønmodtagerarbejde som ejendomsinspektør for en andelsboligforening. Ankenævnet lægger videre vægt på, at De har oplyst, at arbejdet på hver enkelt automatbenzinstation tog 2 til 15 minutter. Ved en ruteoptegnelse på www.krak.dk vil det tage ca. 44 minutter at køre fra Deres hjem til Deres hjem via automatbenzinstationerne på H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, Ellebjergvej i København SV, Englandsvej i Kastrup, og Maglebytorv i Dragør. Ved en ruteoptegnelse på www.krak.dk vil det tage ca. 45 minutter at køre fra Deres hjem til Deres hjem via automatbenzinstationerne på H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, Ellebjerg-vej i København SV, Mårkærvej i Tåstrup, Hovedvejen i Glostrup og Roskildevej i Rødovre. Ankenævnet finder på denne baggrund, at De anses for at have udøvet selvstændig virksomhed med dagpengeret efter ændringen pr. 1. februar 2004. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 58, stk. 1, nr. 2, litra a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og – § 2, stk. 1 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne NN fuldmægtig De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K A-kassen Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om 1) udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage, 2) retten til dagpenge for et medlem, a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, … Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 2. Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Medlemmet skal give kassen oplysninger om bl.a.: a) arten og omfanget af virksomheden, b) ansat arbejdskraft, c) medlemmets egen og eventuel ægtefælles/medejers arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling ægtefællerne/medejerne imellem, og d) virksomhedens omsætning og indtjening. …

Versioner

  1. 2008-03-06