Gelex

A-kassen har ikke ret til refusion af fejludbetalt efterløn. A-kassen kunne have forhindret fejludbetalingen. Ej dispensation

OphævetVersion 2008-03-06fra 2008-03-06 til 2017-07-04
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10424@2008-03-06/da

Indhold
  1. Indledning

A-kassen har ikke ret til refusion af fejludbetalt efterløn. A-kassen kunne have forhindret fejludbetalingen. Ej dispensation

Resumé A-kassen havde ikke ret til refusion af fejludbetalt efterløn. A-kassen kunne have forhindret fejludbetalingen. Ej dispensation På grund af en fejl fra a-kassens side blev efterlønskortet for uge 37/04 ikke belagt med 17,8 overskydende timer. Medlemmet skulle ikke tilbagebetale, idet medlemmet havde oplyst korrekt for de foregående uger og for uge 37/04, hvor der blev udbetalt efterløn med for mange timer. A-kassen bad om refusion for det fejludbetalte beløb, idet a-kassen anførte, at de ikke kunne have forhindret fejludbetalingen. A-kassen havde udbetalt efterløn på baggrund af medlemmets oplysninger. Ankenævnet fandt, at a-kassen ikke havde ret til refusion. Ankenævnet var ikke enig i a-kassens opfattelse af, at a-kassen ikke havde kunnet hindre fejludbetalingen. A-kassen havde netop ikke belagt dagpengekortet for uge 37/04 i overensstemmelse med medlemmets oplysninger. Derved var fejlen opstået. Medlemmet havde for de foregående uger oplyst et antal arbejdstimer, som betød, at der for uge 37/04 skulle have været fratrukket 17,8 overskydende timer. Ankenævnet afviste samtidig anvendelse af dispensationsreglen i refusionsbekendtgørelsen under henvisning til, at a-kassen havde ansvar for fejludbetalingen, og at der således ikke kunne gives dispensation. Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse.

Arbejdsløshedskassen Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 9. august 2007. Nævnet traf denne A F G Ø R E L S E A-kassen har ikke ret til refusion for den fejludbetalte efterløn for uge 37/2004. Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 19. april 2006. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – a-kassens efterlønsudbetalinger til X blev underkastet tilsyn i september 2005, – som et resultat af denne undersøgelse traf a-kassen afgørelse af 11. april 2006 over for X, som skulle have efterbetalt efterløn for ugerne 27-31/2004. Det fremgik videre, at – der var sket en fejludbetaling for 17,8 timer i uge 37/2004, – X ikke var ansvarlig for tilbagebetaling af det udbetalte beløb for denne uge, – a-kassen oplyste, at det beroede på en fejl fra a-kassens side, at uge 37/2004 ikke blev belagt med overskydende timer på i alt 17,8 timer, idet – X korrekt havde oplyst om alle sine arbejdstimer i ugerne 34-36/2004. X oplyste i alt 128,75 arbejdstimer for ovennævnte 3 uger. Normaltimetallet for perioden var (37 x 3) 111 timer. A-kassen har anført, at a-kassen ikke kunne have forhindret fejludbetalingen. A-kassen har anført, som begrundelse, at a-kassen har udbetalt efterløn efter medlemmets oplysninger. Dette er efter ankenævnets opfattelse ikke korrekt. A-kassen har netop ikke belagt dagpengekortet for uge 37/2004 i overensstemmelse med medlemmets oplysninger, og derved er fejludbetalingen opstået. Medlemmet havde oplyst et antal timer for de forudgående uger, som betød, at der for uge 37/2004 skulle have været fratrukket 17,8 overskydende timer. A-kassen foretog imidlertid ikke dette fradrag. A-kassen har videre anført, at det som en følgevirkning af de overskydende timer, der blev opgjort på baggrund af direktoratets tilsyn og indberetning, har den betydning, at X ikke skal tilbagebetale efterlønnen, da hun ikke har fortiet oplysninger. Men modsat har det betydet, at ”der hvor hun ikke har reageret” skal hun have en efterbetaling. A-kassen har med ovennævnte argumentation anmodet om refusion efter dispensationsbestemmelsen i § 7 i refusionsbekendtgørelsen. Ankenævnet kan alene forstå a-kassens bemærkninger således, at det er det forhold, at direktoratet ved sit tilsyn afdækker forholdene, der forårsager, at a-kassen mister refusion, og at dette ikke ville være sket ellers. Ankenævnet har ingen kommentarer til ovennævnte. Ankenævnet skal bemærke, at § 7 ikke finder anvendelse, hvor der foreligger et ansvar fra a-kassens side for en fejludbetaling. Da fejludbetalingen i uge 37/2004 utvivlsomt skyldes a-kassens fejl, har a-kassen således ikke ret til refusion. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og – § 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne XX De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 86. …………… Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser § 3 . En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage. Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde. § 4. Skyldes udbetalingen at medlemmet har udvist svig, jf. § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har a-kassen ret til refusion. Retten falder dog bort i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i a-kassen. § 5 . Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt. Stk. 2. En a-kasse har ret til refusion, hvis urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden a-kasse er skyld i, at ydelsen er udbetalt med urette. A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige. Stk. 3. Stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis medlemmet på grund af uagtsomhed er ansvarlig for at betale beløbet tilbage efter § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 6. § 6. En a-kasse har ret til refusion, hvis Arbejdsformidlingen er skyld i, at en ydelse er udbetalt med urette. A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at ydelsen var godkendt på et urigtigt grundlag. § 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give en a-kasse ret til refusion for beløb, der er udbetalt med urette, hvor dette ikke følger af §§ 4-6.

Versioner

  1. 2008-03-06, til 2017-07-04