Gelex

Tysk korrespondent, anvendelse af uddannelse i vikariater som receptionist og kontorassistent, tyskkundskaber på korrespondentniveau ikke naturlig del af beskæftigelsen, ret til VEU-godtgørelse

GældendeVersion 2008-04-25
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10529@2008-04-25/da

Indhold
  1. Indledning

Tysk korrespondent, anvendelse af uddannelse i vikariater som receptionist og kontorassistent, tyskkundskaber på korrespondentniveau ikke naturlig del af beskæftigelsen, ret til VEU-godtgørelse

Resumé Medlemmet havde søgt om VEU-godtgørelse under deltagelse i et AMU-kursus. Medlemmet havde på ansøgningen oplyst, at hun var ledig, at hun havde en tysk korrespondent uddannelse, og at hun havde brugt sin uddannelse inden for de sidste 5 år. A-kassen gav afslag på VEU-godtgørelse grundet medlemmets uddannelsesniveau. I klagen anførte medlemmet, at hun fejlagtigt havde svaret ja til at have brugt sin uddannelse arbejdsmæssigt. Hun forklarede herunder, at hun siden år 2000 havde haft skiftende vikariater som receptionist og kontorassistent. Hun havde naturligvis haft bedre tyskkompetence end sine andre fastansatte kolleger i disse jobs og havde således talt tysk ved opkald eller personlige henvendelser fra tysktalende personer. Ankenævnet fandt modsat a-kassen, at medlemmet var omfattet af målgruppen for VEU-godtgørelse, og at hun derfor var berettiget til VEU-godtgørelse ved deltagelsen i det ansøgte kursus, såfremt hun opfyldte de øvrige betingelser herfor. Ankenævnet fandt ikke, at tyskkundskaber på korrespondentniveau generelt kunne anses for en naturlig del af beskæftigelsen som hverken receptionist eller kontorassistent. Der var således ikke grundlag for at anse medlemmet for at have været beskæftiget som receptionist eller kontorassistent i et omfang, der lå ud over hvad der generelt lå i en sådan beskæftigelse. Medlemmet kunne således ikke anses for at have anvendt sin uddannelse inden for de sidste 5 år. Ankenævnet ændrede således a-kassens afgørelse.

Dato 12. december 2007 XX CPR-nr. Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 11. december 2007. Ankenævnet traf denne A F G Ø R E L S E De anses for omfattet af målgruppen for VEU-godtgørelse. De er således berettiget til VEU-godtgørelse i forbindelse med Deres deltagelse i AMU-kurset ”Regneark 1, Excel” afholdt i perioden 16. april 2007 til 18. april 2007, såfremt De opfylder de øvrige betingelser herfor. Ankenævnet ændrer således a-kassens afgørelse af 12. juni 2007. B E G R U N D E L S E Efter reglerne er det en betingelse for at opnå VEU-godtgørelse, at ansøgeren ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for erhvervsuddannelser, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt inden for de sidste 5 år. Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De er uddannet erhvervssproglig korrespondent i tysk, som er en uddannelse, der overstiger niveauet for erhvervsuddannelse. Deres ret til VEU-godtgørelse er således betinget af, at De ikke anses for at have anvendt Deres uddannelse arbejdsmæssigt inden for de sidste 5 år. De har oplyst inden for de sidste 5 år at have været beskæftiget i skiftende vikariater som receptionist og kontorassistent. Ankenævnet finder ikke, at tyskkundskaber på korrespondentniveau generelt kan anses for en naturlig del af beskæftigelsen som hverken receptionist eller kontorassistent. Ankenævnet finder ikke grundlag for at anse Dem for at have været beskæftiget som receptionist eller kontorassistent i et omfang, der ligger ud over, hvad der generelt ligger i en sådan beskæftigelse. Ankenævnet finder derfor ikke, at De kan anses for at have anvendt Deres korrespondentuddannelse arbejdsmæssigt inden for de sidste 5 år. De er således berettiget til VEU-godtgørelse til kurset, såfremt De opfylder de øvrige betingelser herfor. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 1 og § 4, stk. 1, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, og – § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og § 4, i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. På ankenævnets vegne De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: A-kassen Regler Bekendtgørelse af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005: § 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed. § 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter 1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, 2) selvstændige erhvervsdrivende og 3) ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og a) er fyldt 25 år, og som inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-8, dog højst i en periode på 6 uger, eller b) endnu ikke er fyldt 25 år, og som inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-8, dog højst i en periode på 6 uger. Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år. … § 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.: 1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). … § 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2. … Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. … Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse. … Bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse: § 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er: 1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). … § 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er 1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3, 2) selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og 3) ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og a) er fyldt 25 år, og som befinder sig inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-7, dog højst i en periode på 6 uger, eller b) endnu ikke er fyldt 25 år, og som befinder sig inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-7, dog højst i en periode på 6 uger. … § 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren 1) alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau, 2) har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, 3) har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed, eller 4) har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år. Stk. 2. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau. Stk. 3. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.

Versioner

  1. 2008-04-25