Udbetaling af partistøtte efter opdeling af parti i to fraktioner\n(Afgørelse VFM-001-08 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10543@2007-01-12/da
Indhold
Udbetaling af partistøtte efter opdeling af parti i to fraktioner (Afgørelse VFM-001-08 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet)
Resumé Udbetaling af partistøtte efter opdeling af parti i to fraktioner. Afgørelse truffet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet J.nr.: 2004-4321-2 Afgørelsesdato: 12-01-2007 Lovgivning, afgørelsen vedrører: § 11, stk. 2, 4. pkt., i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1291 af 8. december 2006 § 44, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1293 af 8. december 2006
Tre medlemmer af X Byråd, som lokallisten »Y« fik valgt ved kommunalbestyrelsesvalget i 2001, opdelte sig med virkning fra august 2003 i to grupper/fraktioner, hvoraf den ene bestod af to medlemmer (A og B), mens den anden bestod af ét medlem (C). A indgav som repræsentant for den ene gruppe ansøgning om at få udbetalt lokallistens partistøtte for 2004. C, der var anført på den til valgbestyrelsen indleverede kandidatliste som listens kontaktperson, indgav på vegne af lokallisten tillige ansøgning om partistøtte for 2004. A anførte i den forbindelse, at pågældende som den første enkeltperson, der havde rettet henvendelse til valgbestyrelsen vedrørende listebetegnelsen »Y«, måtte være nærmest berettiget til at få udbetalt partistøtte på vegne af denne kandidatliste. X Byråd traf den 22. februar 2005 afgørelse om, at partistøtten for 2004 skulle udbetales til C i egenskab af at være kandidatlistens kontaktperson. Afgørelsen blev den 14. marts 2005 indbragt for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet stadfæstede ved afgørelse af 12. januar 2007 kommunens afgørelse om udbetaling af partistøtte til C.
Ministeriet anførte i sin afgørelse, at bestemmelsen i § 11, stk. 2, 4. pkt., i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1291 af 8. december 2006, skal forstås således, at kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor kontaktpersonen ikke har mistet sin legitimation som ansøger af partistøtte som følge af, at vedkommende ikke mere udfører politisk arbejde for kandidatlisten, alene kan bortse fra en ansøgning om partistøtte indgivet af kontaktpersonen (eller en repræsentant for denne) og i stedet henholde sig til en ansøgning indgivet af en anden person i tilfælde, hvor det over for kommunalbestyrelsen er dokumenteret, at det nu er denne anden person, der er berettiget til at optræde som repræsentant for kandidatlisten i relation til ansøgning om partistøtte og ikke mere kandidatlistens kontaktperson. Den fornødne dokumentation vil efter omstændighederne skulle bestå i en erklæring herom underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, jf. herved § 44, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov (lovbekendtgørelse nr. 1293 af 8. december 2006), hvorefter en anmeldelse om, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen der er berettiget til at ansøge om og modtage tilskud efter partistøtteloven, skal være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten. Ministeriet har i sin afgørelse endvidere anført, at det af sagens oplysninger fremgår, at kandidatlisten »Y« ikke i forbindelse med indlevering af kandidatlisten til valgbestyrelsens formand i forbindelse med opstilling til det kommunale valg den 20. november 2001 havde anmeldt, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen, der var berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter partistøtteloven, jf. § 44, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg og § 11, stk. 2, 2. pkt., i partistøtteloven. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at C var angivet som »Y«´s kontaktperson på kandidatlisten, jf. § 25, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg. I afgørelsen har ministeriet videre lagt vægt på, at de tre kandidater, der blev indvalgt på liste »Y« ved valget til X Byråd den 20. november 2001, ved brev af 7. august 2003 havde meddelt byrådet, at »Y« var blevet opdelt i to grupper med A og B i en gruppe og C i en anden gruppe, idet det samtidig udtrykkeligt blev tilkendegivet, at alle tre fortsat repræsenterede »Y«. En repræsentant for hver af de to grupper af »Y« havde ansøgt om partistøtte for 2004. For den ene gruppe (C) var der indgivet en ansøgning om partistøtte med tilhørende erklæringer, der opfylder de i partistøtteloven fastsatte krav til en sådan ansøgning, mens der for den anden gruppe (A og B) alene var indgivet en ansøgning om partistøtte, men ikke de til en sådan ansøgning hørende erklæringer, som ud over ansøgningen er en betingelse for, at der vil kunne udbetales partistøtte til en ansøger, der i øvrigt måtte være berettiget til at ansøge om og få udbetalt partistøtte for kandidatlisten. Den pågældende ansøger ville derfor i givet fald skulle indsende de pågældende erklæringer, før udbetaling af partistøtte kunne komme på tale. Ministeriet fandt herefter, at C (repræsenteret ved D) som den på »Y«´s kandidatliste anførte kontaktperson var berettiget til på vegne af »Y« at ansøge om og få udbetalt partistøtte for 2004, jf. § 11, stk. 2, 4. pkt., og stk. 3, 3. pkt., i partistøtteloven. Ministeriet lagde herved vægt på, at C på kandidatlisten »Y« var angivet som kontaktperson, jf. § 25, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg, og efter det i sagen oplyste ikke var udtrådt af det politiske arbejde for »Y« i 2004. Den omstændighed, at C efterfølgende indmeldte sig i Z parti, havde ingen betydning i denne sammenhæng. Ved sin afgørelse lagde ministeriet endvidere vægt på, at A ikke havde dokumenteret, at pågældende var berettiget til at optræde som repræsentant for »Y« i stedet for C, og at den omstændighed, at A var den første enkeltperson, der rettede henvendelse til valgbestyrelsen vedrørende listebetegnelsen »Y«, og at A i øvrigt måtte anses som værende repræsentant for »Y«, efter ministeriets opfattelse ikke kunne tillægges betydning i denne sammenhæng.