Offererstatningslovens § 1 - nævnets stillingtagen til om skaden skyldes en straffelovsovertrædelse, nævnets j. nr. 07-520-06986
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10556@2008-08-06/da
Indhold
Offererstatningslovens § 1 - nævnets stillingtagen til om skaden skyldes en straffelovsovertrædelse, nævnets j. nr. 07-520-06986
N. j. nr. 07-520-06986 Ansøger, der var 13 år gammel, søgte erstatning efter at være blevet skubbet omkuld af en 16-årig dreng under en sneboldkamp i skolegården. Ansøger pådrog sig herved brud på begge arme. Ansøger forklarede, at han blot gik rundt i gården og ikke deltog i sneboldkampene, mens skadevolder forklarede, at ansøger sad på hug og var ved at samle sne. Skadevolder ville give ansøger en vasker og erkendte at have skubbet til ham i denne forbindelse. Skolelederen havde i et informationsbrev til skolens forældre omtalt episoden som et uheld, der var sket under voldsom leg. Politiet havde meddelt påtaleopgivelse, og denne afgørelse var stadfæstet af statsadvokaten. Nævnet fandt det efter en samlet vurdering ikke godtgjort, at skadevolder havde haft det fornødne fortsæt til at udøve vold og meddelte derfor afslag på erstatning.