Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1og 2, tortgodtgørelse – forbrydelser mod kønssædeligheden mv., nævnets j. nr. 07-520-06973
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10579@2008-08-06/da
Indhold
Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1og 2, tortgodtgørelse – forbrydelser mod kønssædeligheden mv., nævnets j. nr. 07-520-06973
I n. j.nr. 07-520-06973 var ansøger en 21-årig norsk pige på ferie i Danmark. Efter en tur i byen tog hun hjem alene. Hun var beruset og lagde sig til at sove. Hun blev vækket af sin søvn, da hun mærkede en mand, der lå hen over hende. Hun mærkede, at hendes trusser var trukket til side, at han havde sit erigerede lem oppe i hende og gjorde samlejebevægelser. Hun blev nu mere vågen og fik skubbet pågældende væk med arme og ben, hvorefter skadevolder forsvandt. Gerningsmanden blev ikke fundet. Nævnet fandt, at der ikke var tale om overtrædelse af straffelovens § 216 om voldtægt, idet gerningsmanden ikke brugte vold eller trusler om vold for at opnå samleje, og idet skadevolder forsvandt, da ansøger skubbede til ham. Nævnet tilkendte i overensstemmelse med praksis ansøger en tortgodtgørelse på 40.000 kr., da forholdet ansås for at være en overtrædelse af straffelovens § 218, stk. 2, om tilsnigelse til at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.