Klager over at vagtlæger ikke foretog en korrekt behandling (strubelågsbetændelse)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10629@2007-05-20/da
Indhold
Klager over at vagtlæger ikke foretog en korrekt behandling (strubelågsbetændelse)
Resumé En 33-årig kvinde kontaktet den 27. juli 2005 vagtlægen, da hun havde hals- og synkebesvær. Kl. 00.55 blev patienten tilset af vagtlæge A, som vurderede, at der var tale om en virusbetinget halskartar. Dog kunne vagtlæge A ikke helt udelukke en streptokokinfektion, hvorfor han ordinerede penicillin. Samme nat kontaktet kvinden på ny vagtlægen, og hun blev kl. 05.43 tilset af vagtlæge A. Vagtlæge A valgte at fortsætte den iværksatte behandling, men rådede patienten til at ringe til alarmcentralen, hvis hun fik hivende vejrtrækning eller åndenød. Den 31. juli 2005 kontaktet patienten igen lægevagten, idet hun havde voldsomme øresmerter og ingen effekt af penicillinbehandlingen. Hun blev derfor undersøgt i lægevagtens konsultation, hvor vagtlæge B fandt kvinden klinisk upåvirket. Ved øreundersøgelsen blev der fundet beskedne forandringer på trommehinden og ingen objektive tegn på infektion. Vagtlæge B tilrådede undersøgelse hos øre-næse-halsspecialist dagen efter. Den 1. august 2005 blev patienten indlagt af øre-næse-halsspecialist med diagnosen betændelse af strubelåget (epiglottitis). Det er klaget over, at vagtlæge A og B henholdsvis den 27. og den 31. juli 2005 ikke fortog en korrekt behandling af kvinden, idet de negligerede hendes symptomer.
Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af vagtvægen A’s behandling af patienten ved konsultationen kl. 05.43. Patientklagenævnet oplyste, at diagnosen epiglottitis er meget vanskelig at stille alene på de objektive synlige kliniske tegn. Klager over stærke synkesmerter og øget spytproduktion i forbindelse med manglende objektive forandringer i halsen bør lede tanken hen på epiglottitis. Diagnosen bør i sådanne tilfælde be- eller afkræftes ved undersøgelse på en øre-næse-halsafdeling, efter ledsaget transport. Det var nævnets opfattelse, at vagtlæge A den 27. juli kl. 00.55 foretog en relevant vurdering og behandling af kvinden. Nævnet fandt dog, at der havde været hensigtsmæssigt, om der i besøgsnotatet var taget stilling patientens klager om ”meget slim og vejtrækningsproblemer”. Det var videre nævnets opfattelse, at vagtlæge A den 27. juli 2005 kl. 05.43 undersøgt patienten på ny og fik oplyst, at hun havde flere smerter i halsen. Nævnet fandt på den baggrund, at vagtlæge A burde have indlagt patienten på en øre-næse-halsafdeling til udredning. Det var endelig nævnets opfattelse, at vagtlæge B den 31. juli 2005 foretog en relevant klinisk undersøgelse samt behandling af patienten. Herunder var det nævnets opfattelse, at det på baggrund af de objektive fund var relevant at henvise til eventuelt at kontakte en privatpraktiserende øre-næse-halslæge.