Klage over læges manglende sikring af nødvendige oplysninger og farmaceuts udlevering af forkert dosis medicin
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10630@2007-05-20/da
Indhold
Klage over læges manglende sikring af nødvendige oplysninger og farmaceuts udlevering af forkert dosis medicin
Resumé En 2-måneder gammel pige blev indlagt på hospital på grund af dårlig trivsel. Patienten blev overflyttet til andet hospital i Danmark, hvor der blev iværksat behandling, hvorefter patienten blev sendt hjem igen. Udskrivningsbrev blev sendt til en lægeklinik. Patienten fik ordineret medicin, men man var ikke opmærksom på, at der tillige skulle ordineres binyrebarkhormon, ligesom dosis af anden medicin ikke var korrekt. Patienten døde senere. Der blev blandt andet klaget over, at lægerne ikke sikrede, at de nødvendige oplysninger om patientens behandling blev videresendt.
Nævnet fandt grundlag for kritik af de i udfærdigelsen og godkendelsen af epikrisen involverede læger, idet lægerne burde have refereret relevante fund og den påbegyndte behandling rigtigt. Videre var det nævnets vurdering, at epikrisen ikke indeholdt oplysninger til patientens egen læge om, hvilken medicin og dosis sygehuset havde ordineret, at hun skulle fortsætte med hjemme. Nævnet oplyste, at et udskrivningsbrev dels skal opsummere de væsentligste fund, konklusioner og iværksatte tiltag under indlæggelsen, dels fungere som informationsbindeled mellem sygehuset og de læger, som skal videreføre behandlingen hjemme. Jo sjældnere og jo mere kompliceret patientens tilstand er, des vigtigere er det, at udskrivningsbrevet indeholder fyldestgørende informationer til patientens læge.