Gelex

Klage over manglende røntgenundersøgelse af nakke og ryg efter et hoved- og rygtraume.

GældendeVersion 2007-06-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10637@2007-06-20/da

Indhold
  1. Indledning

Klage over manglende røntgenundersøgelse af nakke og ryg efter et hoved- og rygtraume.

Resumé En 28-årig mand faldt med en motorcross-cykel og slog sit hoved. Han havde ikke været bevidstløs, men kunne ikke huske det, der var sket. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse og en røntgenundersøgelse af begge skuldre. Der var ikke tegn på brud. Ca. 3 uger senere konsulterede han en kiropraktor, som foretog røntgenoptagelser og gav to kiropraktikbehandlinger. På grund af smerter blev billederne fra kiropraktorklinikken gennemset af en overlæge på radiologisk afdeling, som fandt mistanke om brud, og der blev foretaget en CT-scanning, hvorved der blev fundet brud på halshvirvelsøjlen samt mistanke om brud på første brystkassehvirvel. Der blev klaget over, at det ikke blev fundet nødvendigt at foretage røntgenundersøgelse af nakke og ryg.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af behandlingen på skadestuen. Det var nævnets opfattelse, at selv om det kunne have været relevant at udspørge nærmere om traumemekanismen, herunder motorcyklens hastighed i skadeøjeblikket, så måtte dette anses for mindre væsentligt, fordi der blev udført en udførlig undersøgelse af en vågen og klar patient, og at der efterfølgende blev foretaget observation i skadestuen. Det forhold, at ulykken var sket under motorcrossløb, burde ikke i sig selv udløse udvidet radiologisk udredning i form af eksempelvis CT-scanning. Det var herefter nævnets opfattelse, at det var korrekt at undlade røntgenoptagelse af nakkerygsøjlen og observere tilstanden, da der ikke var fremsagt klager over nakkerygsmerter af patienten, som var klar og samlet, og da den objektive gennemgang ikke gav mistanke om brud på nakkerygsøjlen. Da der efter cirka 2 timer ikke var ændringer af tilstanden, herunder ingen symptomer på hjernerystelse, var det korrekt at hjemsende patienten med information om at opsøge skadestue ved forværring.

Versioner

  1. 2007-06-20