Klage over beslutning om tvangsmedicinering med depotmedicin
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10642@2007-06-20/da
Indhold
Klage over beslutning om tvangsmedicinering med depotmedicin
Resumé En 31-årig mand, som tidligere havde været indlagt og behandlet med depotmedicin på grund af skizofreni, blev aktuelt indlagt for anden gang den 3. november 2005 på farlighedsindikation, idet han havde gået rundt på gaden med en økse. Han var psykotisk og følte sig overvåget, aflyttet og truet. Han blev behandlet med Risperdal depot 37,5 mg hver 14. dag. Under den fortsatte indlæggelse forsvandt han ofte fra afdelingen. Han var urolig, og det blev vurderet, at han var farlig, svært psykotisk og paranoid. Fra den 1. december 2005 blev han behandlet med mikstur/tablet Risperdal, som han tog sporadisk, samt Risperdal depot. Da han fortsat var svært psykotisk og havde overfaldet et personalemedlem, blev der den 16. marts 2006 påbegyndt behandling med Risperdal depot 50 mg. hver 14. dag. Den 19. april 2006 blev der iværksat behandling med Fluanxol depot 50 mg hver 14. dag, da han var aggressiv og havde overfaldet en medpatient. Den 12. juli 2006 afviste han at tage sin medicin. Han blev efterfølgende dagligt motiveret for at tage sin medicin i form af Fluanxol depot. Da tilstanden ikke blev bedre, traf lægerne den 24. juli 2006 beslutning om tvangsbehandling med tablet Fluanxol depot 50 mg. hver 14. dag. Patienten klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn. Klagen blev tillagt opsættende virkning.
Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsmedicineringen. Nævnet lagde blandt andet til grund, at der være en betydelig risiko for forværring af symptomerne, og at patienten ville handle ud fra sin opfattelse af at være forfulgt, hvis behandlingen med antipsykotisk medicin ophørte. Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten gennem de seneste uger dagligt var forsøgt motiveret for at tage Fluanxol depot 50 mg frivilligt. Endelig lagde nævnet vægt på, at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ville blive forringet, hvis han ikke blev tvangsmedicineret. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte afgørelsen fra Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn. Nævnet lagde vægt på, at kravet om mindst indgribende foranstaltning, da patienten gennem 13 dage var forsøgt motiveret for frivillig behandling. Nævnet oplyste, at det af § 5 i den dagældende bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, fremgår, at depotpræparater i videst muligt omfang bør undgås. Det var nævnets opfattelse, at tvangsmedicinering med depotmedicin sædvanligvis er en mere indgribende foranstaltning end peroral behandling, men nævnet fandt imidlertid ud fra en konkret vurdering, at Fluanxol i depotform i dette tilfælde opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet lagde herved vægt på, at man på psykiatrisk afdeling havde et indgående kendskab til patienten, at Fluanxol depot havde effekt på hans tilstand, og at det var vanskeligt at opretholde den medicinske behandling, såfremt denne blev givet som tablet eller mikstur. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.