Klage over behandlingen i forløb efter hofteoperation
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10645@2007-06-20/da
Indhold
Klage over behandlingen i forløb efter hofteoperation
Resumé En 34-årig kvinde, som var multihandicappet, mentalt retarderet, uden sprog og 100 % plejekrævende, blev i november 2005 indlagt for at få foretaget en hofteoperation. Operationen forløb uden komplikationer. I dagene umiddelbart efter operationen blev patienten dårlig og blev behandlet for morfinforgiftning og infektion. Tre dage efter operationen fik patienten under almindelig pleje og vending pludselig eksplosive opkastninger, som havnede i luftvejene. Plejepersonalet forsøgte at suge og ventilere patienten, men da en læge, som var tilkaldt, ankom til afdelingen, var patienten død, og der blev ikke gjort forsøg på genoplivning. En obduktion viste dobbeltsidig lungebetændelse i svær grad med ophobning af væske i lungehinderne samt opstemning af blod og væske i organerne. Der blev bl.a. klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling, idet hun blev fejlmedicineret med et morfinpræparat, og at hun ikke fik en relevant modgift. Det var klagernes opfattelse, at morfinforgiftningen var årsag til, at patienten fik lungebetændelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i medicineringen af patienten, da nævnet fandt, at lægerne reagerede relevant på de symptomer, som patienten udviste, og som tydede på morfinforgiftning. Nævnet fandt derimod grundlag for at kritisere en af de læger, der tilså patienten i dagene efter operationen, da nævnet fandt, at han burde have overflyttet patienten til intensiv afdeling og have iværksat antibiotisk behandling direkte i venen. Nævnet lagde herved vægt på, at det kliniske billede, som det var beskrevet, gav begrundet mistanke om såkaldt septisk chok, som er en livstruende tilstand, som kræver akut og intensiv behandling. Nævnet lagde endvidere vægt på, at patientens forældre, som var hendes værger, ønskede en aktiv behandling af patienten.