Klager over at en praktiserende læge ikke foretog en tilstrækkelig behandling af et sår hos en insulinkrævende sukkersygepatient
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10646@2007-06-20/da
Indhold
Klager over at en praktiserende læge ikke foretog en tilstrækkelig behandling af et sår hos en insulinkrævende sukkersygepatient
Resumé En 68-årige kvinde med insulinkrævende sukkersyge blev i juni 2004 blev opereret i højre håndled for tryk på nerve (karpaltunnelsyndrom) på Sygehus X. Efterfølgende fik hun nedsat følesans i de tre yderste fingre på højre hånd. Den 18. november 2004 fik kvinden en forbrænding på højre langfinger. Den 19. januar 2005 kontaktede patienten sin egen læge på grund af denne forbrænding. Ved konsultationen den 21. januar 2005 undersøgte lægen patienten og fandt et inficeret sår på højre langfinger gående op til mellemleddet. Lægen ordinerede antibiotikum (Penicillin) og sæbebade. Ved telefonkonsultation den 17. februar 2005 med lægen fortalte patienten, at såret ikke var bedre, hvorfor hun blev set af lægen samme dag. Såret indeholdt dødt og nydannet væv, der blev bortskåret. Såret blev podet, og podningen viste gram negative stave. Ved kontrol i lægens klinik den 18. og den 22. februar 2005 blev det konstateret af sygeplejersken, at såret var tiltagende pænere. Den 20. februar 2005 henvendte patienten sig på skadestuen, Sygehus Y, fordi hun var bekymret over den manglende heling af såret på højre langfinger. Undersøgelsen af patientens finger viste ingen tegn på byld. Der blev ordineret fortsat antibiotikum. Patienten blev henvist til opfølgning på ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus Y. I øvrigt fandtes svampeinfektion i fingerneglen på højre langefinger, hvorfor der ordineredes tabletter (Conasol), som skulle indtages, til en ny negl var vokset ud. Der er i skadestuejournalen intet anført om, at egen læge skulle foretage stivkrampevaccination. Ved undersøgelse den 4. marts 2005 hos en medhjælp i lægens konsultation skulle såret ifølge aftale med lægen ses an. Den 8. marts 2005 ændrede lægen den på skadestuen ordinerede behandling af neglesvamp. Den 10. marts 2005 blev kvinden indlagt på Sygehus Z, ortopædkirurgisk afdeling, af en anden læge. Den 12. marts 2003 fik patienten amputeret højre langefinger midt på den mellemste fingerknogle. Der blev klager over, at den praktiserende læge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling af patienten.
Det var nævnets opfattelse, at lægen den 21. januar og den 17. februar 2005 foretog en relevant behandling af kvinden. Det var videre nævnets opfattelse, at lægen korrekt informerede patienten om infektionstegn, forværring og sårpleje. Nævnet kan oplyse, at sår hos sukkersygepatienter kræver ekstra opmærksomhed på grund af nedsat sårhelingstendens. Det er nævnets opfattelse ud fra ovenstående, at der i forløbet gik overordentlig lang tid fra forbrændingen skete i november 2004 til første lægekontakt den 21. januar 2005, hvor lægen fortog en relevant behandling af patienten. Først den 17. februar 2005 blev patientens sår atter undersøgt af lægen, hvor dette var forværret. Det var således nævnets opfattelse, at det havde været hensigtsmæssigt, om der var aftalt jævnlig sårkontrol enten i lægeprakis, sårambulatorium på sygehus eller ved hjemmesygeplejersken. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af lægens behandling af patienten i perioden fra den 21. januar til den 8. marts 2005 i sin klinik.