Gelex

Klage over at vagtlæge ikke indlagde en patient med stærke smerter i brystet og ud i begge arme

GældendeVersion 2007-01-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10659@2007-01-20/da

Indhold
  1. Indledning

Klage over at vagtlæge ikke indlagde en patient med stærke smerter i brystet og ud i begge arme

Resumé En 53- årig mand blev kl. 11.10 undersøgt i vagtlægens konsultation på grund af stærke smerter i brystet og ud i begge arme. Han oplyste, at han i 10 år havde haft hjertekrampelignende gener, som var blevet behandlet med nitroglycerin med god effekt. Han oplyste videre, at han havde forhøjet blodtryk. Vagtlægen fandt normalt blodtryk og rolig og regelmæssig puls, og et hjertekardiogram (EKG) viste normale forhold. Vagtlægen behandlede med nitroglycerin. Patienten fik det herefter bedre, men havde stadig smerter ud i begge arme. Vagtlægen tolkede symptomerne som udgående fra ryggen (facetledssyndrom), og han sendte patienten hjem. På hjemturen i familiens bil blev patienten dårlig og blev kørt til sygehuset. På medicinsk skadestue konstaterede man hjertestop, og man forsøgte forgæves genoplivning. Patienten afgik ved døden kl. 13.08. Obduktionsdiagnoserne var blandt andet svær kranspulsåreforkalkning med blodprop i hjertet. Der blev klaget over, at vagtlægen ikke foretog korrekt behandling af patienten, idet han ikke indlagde ham til nærmere udredning.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægen, idet det var nævnets opfattelse, at lægen burde have indlagt patienten til undersøgelse for blodprop i hjertet. Nævnet lagde vægt på, at patienten tidligere havde haft hjertekrampe, og at han havde forhøjet blodtryk og tidligere havde haft god virkning af nitroglycerin. Endvidere lagde nævnet vægt på, at den iværksatte behandling med nitroglycerin gav en vis bedring. Nævnet bemærkede, at der også var symptomer på facetledssyndrom.

Versioner

  1. 2007-01-20