Klage over manglende diagnosticering af drejet testikel
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10663@2007-01-20/da
Indhold
Klage over manglende diagnosticering af drejet testikel
Resumé En knapt 15-årig dreng blev af en vagtlæge akut henvist til organkirurgisk afdeling på mistanke om fordrejet testikel (testis torsion). Patienten havde fået pludselige og stærke smerter i venstre side af pungen. En 1. reservelæge undersøgte patienten og fandt begge testikler af normal størrelse og lejring, ligesom 1. reservelægen fandt begge testikler uden ømhed. Derimod fandt 1. reservelægen ømhed og hævelse af venstre bitestikel og iværksatte antibiotisk behandling mod betændelsestilstand i bitestiklen, inden patienten blev sendt hjem med besked om at komme igen ved forværring. Efterfølgende blev venstre testikel fjernet ved et operativt indgreb, idet den var fordrejet og helt nekrotisk. Der blev blandt andet klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling, idet der ikke blev foranlediget en operation.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere 1. reservelægen for behandlingen af patienten. Nævnet lagde vægt på, at den objektive undersøgelse hos patienter med eller med mistænkt torsio testis kan være usikker og vanskelig at tolke. Videre lagde nævnet vægt på, at enhver tvivl bør medføre en operation for at be- eller afkræfte diagnosen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at 1. reservelægen ikke tillagde patientens sygdomssymptomer tilstrækkelig vægt. Endelig lagde nævnet vægt på, at patientens symptomer ikke tydede på bitestikelbetændelse, men derimod var forenelige med testis torsion.