Klage over brug af inficeret nål
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10668@2007-01-20/da
Indhold
Klage over brug af inficeret nål
Resumé En 37-årig kvinde fik i forbindelse med en operation anlagt en lokalbedøvelse omkring operationsstedet. Den assisterende sygeplejerske kom til at stikke sig på den nål, der blev anvendt til bedøvelsen. Sygeplejersken gik herefter ud for at skifte handsker. Da hun kom tilbage til operationsbordet, havde kirurgen givet en fornyet indsprøjtning med den samme nål. Der blev klaget over, at patienten ikke fik en korrekt behandling, idet der blev anvendt en inficeret nål ved operationen.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere sygeplejersken, idet det var nævnets opfattelse, at hun, straks hun havde stukket sig, skulle have gjort kirurgen tydeligt opmærksom på dette. Nævnet lagde herved vægt på, at nålen var at betragte som usteril, da den havde gennemstukket en steril handske på den assisterende sygeplejerske, og den måtte derfor under ingen omstændigheder placeres i operationsfeltets sterile område. Nævnet lagde endvidere vægt på, at sygeplejersken burde have placeret nålen i et usterilt område eller eventuelt overgivet nålen til en usteril medhjælper på operationsstuen, som kunne bortskaffe den i overensstemmelse med afdelingens instruks.