Klager over at der blev stillet en forkert diagnose
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10682@2007-02-20/da
Indhold
Klager over at der blev stillet en forkert diagnose
Resumé En 47-årig kvinde havde fået føleforstyrrelser, som blev tiltagende værre over en periode på cirka et år, hvorfor hun blev henvist til udredning på en reumatologisk afdeling. Patienten fik herefter foretaget MR-scanning af hele rygsøjlen, som viste normale forhold. Patienten blev herefter henvist til udredning på et neurologisk ambulatorium. I april 2002 fik patienten forværret symptomer og henvendte sig på en skadestue, hvor den undersøgende læge ordinerede MR-scanning af storhjernen samt lumbalpunktur. MR-scanning af storhjernen viste en 4x3x3 cm stor, oval proces i højre side af hjernen, hvilket ifølge afdelingslæge A fra radiologisk afdeling var forenelig med dissemineret sklerose. I juni 2002 vurderende overlæge B fra neurologisk afdeling, at undersøgelse af patient tyede på dissemineret skelrose, men overlægen fandt at man burde udelukke andre sygdomme. I juli 2002 udelukkede overlæge B, at der kunne være tale om dissemineret sklerose, men at patient sandsynligvis kun havde haft et attak af dissemineret sklerose. I september 2002 fik patienten på et andet sygehus’ skleroseklinik konstaterede, at hun havde en hjernetumor. Patient afgik ved døden i december 2002. Der er klager over, at der blev stillet en forkert diagnose ud fra undersøgelserne af patient.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslæge A fra radiologisk afdeling. Nævnet lagde herved vægt på, at MR-scanningsbillederne ikke viste yderligere læsioner i hjernen, der kunne tyde på dissemineret sklerose. Dette forhold, sammenholdt med processens ganske betydelige størrelse og rumopfyldende karakter, burde efter nævnets opfattelse have givet afdelingslæge A anledning til at overveje, om der kunne være tale om anden sygdomsårsag, specielt svulst i hjernestammen. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlæge B fra neurologisk afdeling. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke var udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at overlægen i første omgang ikke rekvirerede MR-scanningsbillederne fra radiologisk afdeling til gennemsyn. Nævnet fandt videre, at det ikke var udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at overlægen ved konsultationen i juli 2002 alene foranstaltede et forløb med klinisk kontrol efter seks måneder, med mulighed for fremskyndet kontrol. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt om overlægen havde oplyst patient om, at diagnosen dissemineret sklerose ikke kunne stilles uden forbehold. Nævnet fandt videre, at det havde været hensigtsmæssigt om journalen havde indeholdt oplysninger om de overvejelser, der medførte, at patienten i august 2002 blev indkaldt til fornyet MR-scanning.