Gelex

Klage over fejlagtig behandling efter nakkeskade (brud på halshvirvelsøjle)

GældendeVersion 2007-03-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10693@2007-03-20/da

Indhold
  1. Indledning

Klage over fejlagtig behandling efter nakkeskade (brud på halshvirvelsøjle)

Resumé En 79-årig mand, der led af Morbus Bechterew i svær grad og anvendte invalideknallert, var ude for et trafikuheld. Han blev indlagt, og der blev påvist af lægevikaren et kvæstningssår på venstre underben samt ømhed i venstre skulder. Desuden klagede patienten over smerter i venstre side af nakken, men der blev ikke påvist lammelser eller føleforstyrrelser i arme elle ben. Den medicinstuderende fandt ikke anledning til at tilkalde sin bagvagt. Ved senere undersøgelse blev der påvist et brud af 7. halshvirvel. Der blev klaget over, at der blev begået fejl ved behandlingen.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af afdelingens ledende overlæge for dennes udarbejdelse af instruks vedrørende røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen hos tilskadekomne patienter, eller for hans udarbejdelse af instruks for ansvar og kompetence for læger i vagt. Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om der forelå en specifik instruks for ikke-autoriseret lægepersonale, herunder medicinstuderende ansat som vikarer for yngre læger. Nævnet lagde vægt på, at den ledende overlæge til sagen oplyste, at dage hvor ikke-autoriseret lægepersonale, herunder medicinstuderende, fungerede som forvagt, modtog bagvagten ekstra honorarer, hvilket blandt andet betyder, at bagvagten skulle have skærpet opmærksomhed på forvagtens varetagelse af arbejdsopgaverne. Nævnet konstaterede derfor, at der forelå retningslinier for ansvar og kompetence for læger i vagt på ortopædkirurgisk afdelingen, men imidlertid var der ikke udarbejdet en egentlig instruks for medicinstuderende, der arbejdede som vikarer for yngre læger.

Versioner

  1. 2007-03-20