Klage i forbindelse med overflytning til plejehjem
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10751@2007-08-20/da
Indhold
Klage i forbindelse med overflytning til plejehjem
Resumé En 73-årig kvinde blev den 7. juli 2005 indlagt på sygehuset, fordi hun var faldet og havde pådraget sig brud på højre hofte og i højre overarm. Den følgende dag blev hun opereret. Patienten havde en svær hjertesygdom og en ikke nærmere diagnosticerede kræftsygdom, som hun ikke ønskede udredning for. Da hun ikke ønskede at indtage føde eller modtage sondebehandling, fandt lægerne ikke indikation for aktiv behandling. Patienten fik dog væskebehandling og ilttilskud. Den 25. juli 2005 blev det besluttet, at patient ikke skulle have bevilling til ilttilskud og væskebehandling ved overflytning til et plejehjem, idet hun ikke ønskede, at der skulle foretages nogen aktiv behandling. Samme dag blev hun overflyttet til et plejehjem, hvor hun døde tre dage senere. Der blev klaget over, at patienten ikke blev overført til et mere specialiseret hospital med henblik på hofteoperationen. Videre blev der klaget over, at patienten ikke fik ordineret ilt og væskebehandling ved udskrivelsen til plejehjem.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af hoftebruddet, idet hospitalet havde kompetence til at behandle bruddet. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i udskrivningen af patienten. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten selv havde frabedt sig aktiv behandling, at det var selvvalgt, at hun ikke indtog føde, samt at lægerne havde vurderet, at hun var uden for terapeutisk rækkevidde.